lørdag den 24. marts 2018

Ravnenes hvisken 2 (Ravnenes hvisken #2) af Malene Sølvsten

 
Ravnenes hvisken 2 (Ravnenes hvisken #2) af Malene Sølvsten. Udgivet af Carlsen i 2017. Ebog læst hos Mofibo.

Anmeldelse af den første bog: Ravnenes hvisken.

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.
Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.
For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?
Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for bøger, der er baseret på mytologi. Og næsten hvilken som helst mytologi. Men nordisk mytologi har en helt særlig plads i mit hjerte, jeg ved ikke om bare er fordi jeg er dansker, eller om det er fordi jeg også finder præcis de myter og sagn enormt spændende. Under alle omstændigheder var det i hvert fald det, der først ledte mig til Ravnenes hvisken og nu videre til bog to. Selv om den holder en høj standard og fortsætter den karakterfyldte og spændende historie fra den første bog, så er jeg på en eller anden måde alligevel ikke helt så glad for bog to, som jeg var for den første.

Der var mange nye ting i den første bog, selv om det er en fantasytrilogi var der også indblandet mordmysterier og andre elementer, der gjorde det samlede indtryk meget unikt og det vandt virkelig indpas hos mig. Desværre kan jeg ikke sige helt det samme om to’eren, der er lidt mere klassisk, eller strømlinet fantasy om man vil. Det er bestemt ikke dårligt og jeg er stor beundrer af fantasygenren, men for mig havde Ravnenes hvisken på en eller anden måde formået at have mere at byde på end det, uden at det blev for fladt.

Ikke forstået sådan, at jeg ikke kunne lide bogen. For det kunne jeg bestemt. Jeg synes, det var så fedt at tage med Anne til Hrafheim (det er i øvrigt vildt svært at stave til) og til en helt anden verden, end den hverdagsagtige i Nordjylland, som i den første bog. Alting bliver lige som vendt på hovedet, så i stedet for fantasy og mytologiske elementer i vores egen verden i en krog af Danmark og Anne, der forsøger at løse gåden om, hvem der slår de rødhårede piger ihjel – og hvorfor, så er det nu Anne og vores verden, der kommer til den mytologiens, til Hrafheim. Her forsøger Anne ikke at redde sig selv, men sin søster og tingene udvikler sig hurtigt.

Jeg kan vildt godt lide de personer, man møder i Hrafheim, de står tydeligt nok frem, men måske mest fordi jeg ikke følte den største forskel i omverdenen. Hrafheim føltes på lidt for mange måder som Midgård, men for flere hundrede år siden. Det ærgrerede mig lidt, for jeg havde lidt håbet på, at denne anden verden ville føles mere … mytologisk på en eller anden måde.

Men nu til noget, jeg vildt godt kunne lide – plottet. Den simple mission for at redde sin søsters liv fører Anne langt omkring i Hrafheim og hun lærer en del om både den verden og om, hvad der er sket siden Ragnara kom til magten. Og specielt de sidste 200 sider, hvor der kommer virkelig fart over feltet og en del overraskende afsløringer, der fik bogen hevet lidt op i niveau for mig. Desværre føler jeg ikke, at den er lige så god som den første bog og jeg tror, den lider en smule af at være den midterste bog, hvor der skal ske noget, der får historien fremad og opbygget til den store slutning, men uden at det løber løbsk. Jeg glæder mig til slutningen, for jeg ved, at Malene Sølvsten kan skrive bøger, der får mig til at knuge hårdt fast om siderne i tilbageholdt spænding over, hvad der sker næst.

torsdag den 22. marts 2018

Wonder af R. J. Palacio

 
Wonder af R. J. Palacio. Oversat af Simon Hastrup. Udgivet af Alvilda i 2014, oprindeligt udgivet i 2012. Hørt på dansk, originalsproget er amerikansk. Lydbog hørt hos Mofibo.

"Jeg vil ikke prøve at beskrive, hvordan jeg ser ud. Hvad du end tror, så er det sikkert meget værre."
August “Auggie” Pullman blev født med et deformt ansigt, der har forhindret ham i at gå i skole. Indtil nu … Snart skal han begynde i en helt almindelig 5. klasse.
Det er aldrig nemt at være “den nye”. Især ikke, når man ser ud som Auggie. Men indeni er han som alle andre. Eller som han selv siger: "Den eneste grund til, at jeg ikke er helt normal, er, at folk ikke ser mig sådan."
R.J. Palacio har med WONDER skrevet en moderne klassiker. En morsom, livsbekræftende og ikke mindst rørende fortælling, der ikke er til at lægge fra sig.
Jamen hvor skal jeg overhovedet starte med denne her bog? I virkeligheden siger det det hele, at jeg mens jeg sad og lyttede til lydbogen på SDEs campus var jeg lige ved at bryde ud i tårer flere gange. Jeg grinte lidt for mig selv og sådan, men det er så sjældent at en bog rent faktisk rør mig til tårer. Men det gjorde Wonder flere gange og specielt hen mod slutningen af bogen. Både fordi jeg følte mig så ked af det på Auggies vegne og så magteløs og så irriteret over, at det virkelig er sådan vi opfører os over for dem, der er anderledes. Men nu og da også fordi jeg følte mig så berørt over de fine øjeblikke i bogen, hvor helt almindelig venlighed og medmenneskelighed skinner igennem og jeg blev helt varm om hjertet.

Man får et virkelig tæt indblik i Auggies liv og kommer helt tæt på hans tanker og følelser og det er bestemt også et af bogens allerstørste virkemidler: følelser. Man kommer med helt tæt på og Wonder viser så fint og så barskt hvordan både børn og voksne kan være ubetænksomme og såre hinanden uden at ville det. Og de kan være ondskabsfulde, fordi de er uforstående og det er nemmere at slå fra sig. Men der skal ikke meget til for at gøre en forskel og derfor er det bestemt et af de budskaber, jeg har taget med fra bogen, nemlig ideen om, at man skal vælge at være venlig. Vælge at være venlig i en situation, hvor man kan og når man kan. De mange følelser der er på spil i bogen er ikke kun fra Auggie, men også fra hans familie og venner, hans families venner og så videre. Det er faktisk ret genialt at bygge bogen op på den måde, for det er med til at understrege, at nogle gange er det ikke med vilje. Nogle gange kan børn virkelig være modbydelige overfor hinanden, og det er lige forkert og gør lige ondt om det er med vilje eller ej. En af de fortællerstemmer, der for alvor fik det til at stikke i mit hjerte var Auggies storesøster Via, eller Olivia og høre om, hvordan hun elsker sin lillebror så umenneskeligt stjernehøjt og alligevel kan man mærke, at hun føler sig overset, at det er hende, der må vige for at der er plads til Auggies behov og til alt den opmærksomhed han har brug for. Hun hader ham ikke for det, og det er heller ikke sådan det præsenteres. Tværtimod er Palacio rigtig god til at få en til at mærke, at hun virkelig elsker ham og vil gøre alt for ham. Men at der også skal være plads til Via. Jeg ved ikke hvorfor lige præcis den del gjorde mig så ked af det, men jeg blev glad for at alle de andre synvinkler var med, for de er med til at nuancere historien rigtig meget.

Følelser fylder hele bogen og der er mange af dem og jeg var slet ikke forberedt på, at den ville røre mig så meget som den gjorde. Og måske kan man mene, at Wonder er skrevet for at være følelsesrig og overstadig, men jeg håber virkelig ikke, at man vælger bogen fra på baggrund af de mange følelser. For der er et helt centralt og vigtigt budskab inden under og alle bør unde sig at læse Wonder og snakke om den. Snakke om hvad man har fået ud af den og vælge at være venlig over for andre. Møde dem med et smil og måske gøre en lille forskel.

tirsdag den 20. marts 2018

Den 5. bølge (Den 5. Bølge #1) af Rick Yancey

 
 Den 5. bølge (Den 5. bølge #1) af Rick Yancey. Oversat af Lars Bøgeholt Pedersen. Udgivet af Gyldendal i 2013, oprindeligt udgivet i 2013 med titlen The 5th Wave. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

De ved, hvad vi tænker.
De ved, hvordan de skal slå os ihjel.
De har taget alt, hvad der var værd at leve for.
Nu er de kommet for at tage alt, hvad der er værd at dø for.

Cassie er på flugt fra dem. Dem som ligner mennesker og som dræber alle på deres vej. Hun er overbevist om, at hun må klare sig selv, hvis hun vil holde sig i live. Indtil hun møder Evan Walker. Han bliver Cassies eneste håb for at redde livet - og sin lillebror. Men hvem er han? Hvad er han? Cassie må vælge: hun kan give op, eller hun kan stole på Evan og tage kampen op.
Den 5. bølge har spøgt på mine bogreoler virkelig længe og jeg nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at læse den. Og den er bestemt værd at læse. I en ret nær fremtid er verden meget, meget hurtigt gået under, et mystisk rumskib svæver over Jorden og spreder frygt og forvirring. Først forsvinder strømmen. Alt strømmen. Og derfra går det så hurtigt ned af bakke, at nærmest hele Jordens befolkning døde og resten lever i konstant frygt ofr det ukendte. For det uhyggelide svar på ”hvad sker der næste gang?”, et spørgsmål som det ikke lader til, at der kommer noget svar på.

Cassie bekymrer sig særligt meget om, hvad der vil ske næst. Hun har kun et mål og det er at finde sin lillebror igen. Til at begynde med er det lidt svært at følge med i, hvad der er sket med ham, men det bliver fortalt i et senere flashback, hvor man ikke kun får svar på det spørgsmål, men også ser igennem Cassies øjne og oplever hendes minder om tiden efter, at alting gik galt. Hendes mors død. Mange døde. Flugt til en flygtningelejr kun omtalt i hviskende toneleje. Og så da hendes bror blev taget væk og Cassie ladt tilbage alene.

Men Cassie er ikke alene. Ind i mellem bliver hendes fortælling af brudt af andre synsvinkler og jeg tror, Yancey har haft lidt for travlt med at gøre det mystisk hvem de er, for det er ret forvirrende og det tog mig lidt for lang tid at få ordentlig styr på de forskellige synsvinkler og hvilke kapitler der tilhørte de forskellige fortællere, eller den samme. Men selv om min forvirring var stor, så tror jeg, at det var nødvendigt at have de andre synsvinkler med, for ellers ville der være rigtig meget, der ikke gav mening. I stedet for den gode slags plottwists, hvor man kan mærke, at der har været hintet til det i det skjulte, tror jeg, at det i stedet ville føles som om det kom ud af det blå uden noget grundlag. Så hvis man som mig er lige ved at føle, at man burde give op, fordi man ikke kan holde rede i forvirringen, så vil jeg bare sige, at det bliver bedre. Meget bedre.

Der er en sjov detalje i Den 5. bølge, som jeg ikke kunne lade være med at bide mærke i, og som jeg har nævnt, når jeg har talt om bogen efterfølgende. Det er nemlig det faktum, at Cassie ikke kun med ihærdig indsats forsøger at finde sin bror og nærmest ikke tænker på sig selv, men at hun midt i Jordens undergang og en totalt sammenfaldet civilisation bekymrer sig om noget helt så enkelt og alligevel så vigtigt som sine tamponer. Den lille pakke bliver omhyggeligt opbevaret sammen med de andre ejendele, der er vigtigst for hendes overlevelse. Den lille detalje gjorde mig så glad, fordi det er sådan en lille detalje, men det er så menneskeligt og så realistisk og det er noget, der alt for ofte bare forsvinder fra ungdomsbøger. Men hvis verden virkelig var ved at gå under og man på en eller anden måde forsøger at opretholde en eller anden form for eksistens, der minder bare lidt om den man havde før, så tror jeg virkelig, at det er noget, man ville bekymre sig om. I hvert fald som pige. Det fik mig til at grine lidt af Cassie, men på en eller anden måde også til at holde mere af hende. Desværre er det langt fra alle af karaktererne jeg har det sådan med, for det meste føltes de meget flade og det ærgrer mig.

Hen i mod slutningen af bogen hører den føromtalte forvirring mere eller mindre op, da fortællernes identitet ikke er så slørede længere og der bliver skruet op for tempoet og det hele sker så hurtigt, at det næsten flyder sammen. Jeg blev meget positivt overrasket over bogen og skal bestemt læse videre på et tidspunkt. Snart.

lørdag den 17. marts 2018

Warcross (Warcross #1) af Marie Lu


Wacross (Warcross #1) af Marie Lu og oplæst af Nancy Wu. Udgivet af Penguin i 2017. Hørt som lydbog fra Listening Library.

For the millions who log in every day, Warcross isn’t just a game—it’s a way of life. The obsession started ten years ago and its fan base now spans the globe, some eager to escape from reality and others hoping to make a profit. Struggling to make ends meet, teenage hacker Emika Chen works as a bounty hunter, tracking down players who bet on the game illegally. But the bounty hunting world is a competitive one, and survival has not been easy. Needing to make some quick cash, Emika takes a risk and hacks into the opening game of the international Warcross Championships—only to accidentally glitch herself into the action and become an overnight sensation.
Convinced she’s going to be arrested, Emika is shocked when instead she gets a call from the game’s creator, the elusive young billionaire Hideo Tanaka, with an irresistible offer. He needs a spy on the inside of this year’s tournament in order to uncover a security problem . . . and he wants Emika for the job. With no time to lose, Emika’s whisked off to Tokyo and thrust into a world of fame and fortune that she’s only dreamed of. But soon her investigation uncovers a sinister plot, with major consequences for the entire Warcross empire.
Da jeg først så Warcross omkring på nettet, var jeg faktisk ikke særlig interesseret i bogen. Forsiden tiltaler mig slet ikke, og det tog lang tid, før jeg faldt over den igen og rent faktisk læste, hvad den handler om. Og så ville jeg egentlig gerne læse den alligevel og jeg er glad for, at jeg gav den en chance.

På mange måder minder bogen mig lidt om Ernest Clines Ready Player One. Også selv om historierne slet ikke ligner hinanden det mindste. Det er nok på grund af præmisset om en enorm, ja global virtual reality spilverden. I Warcross er spillet forholdsvist nyt, men har allerede vundet indpas verden over. Og den årlige begivenhed, mesterskabet i Warcross, er en af de største begivenheder overhovedet. Fjernt fra denne verden af penge og glamour, lever Emika Chen. Hendes liv er en lang kamp for at tjene penge nok til at leve, dag til dag. Men Emika er desuden en mega dygtig hacker og om det er med vilje eller ved et uheld, får hun hacket sig ind i åbningsceremonien af årets Warcross mesterskab – og så ved hele verden pludselig hvem hun er.

Hvad Emika ikke regner med, er at opfinderen af Warcross, Hideo Tanaka, tilbyder hende et job. Nogen har pillet ved spillet, nogen prøver måske at ødelægge mesterskabet. Og pludselig befinder Emika sig midt i mesterskabet, i hele verdens søgelys, men hun langsomt undersøger den mystiske hacker Zero og lidt efter lidt afdækker hun en plan, der er langt større og mere indviklet end Emika først troede. Hendes hjerte kommer lige så meget i fare som nogle af de andre karakterers liv, og jeg kan faktisk godt lide det twist, der kommer mod slutningen, der gjorde historien endnu mere indviklet.

Generelt er jeg ret vild med Marie Lus bøger, efterhånden tror jeg, at jeg har læst dem alle sammen og Warcross adskiller sig en del fra de andre bøger med sit mere science fiction-prægede univers. Det skal man ikke lade sig snyde af, jeg er ret sikker på at Marie Lu ved hvad hun gør, Warcross-universet er solidt opbygget, både spillets og bogens og de forskellige karakterer er præcis lige så mangesidede og komplekse, som de altid er. Og lidt dystre i det. Det er svært ikke at holde med både Emika og Hideo, men jeg håber at man få endnu mere at se til de andre Warcross-spillere i resten af serien, for de vandt i langt højere grad min interesse og sympati end hovedpersonerne gjorde.

Jeg forsøger virkelig ikke at spoile denne her bog, for der sker rigtig mange twists undervejs og jeg kunne godt lide overraskelsesmomenterne undervejs. Men jeg vil virkelig gerne anbefale denne her bog til dem, der vil læse en overraskende bog om både mod og kærlighed, rigtigt og forkert og ikke mindst en spændende kamp med sig selv om, hvordan man følger ens hjerte, når man er i tvivl om, hvad man egentlig vil. Warcross er actionfyldt, med et gennemtænkt plot, et spændende univers og ikke mindst et farverigt karaktergalleri. Jeg glæder mig til den næste bog og til at se, hvad der sker efter slutningen på denne her bog.

torsdag den 15. marts 2018

Panteons prøve del 1 + del 2 (Panteon-sagaen #3) af Boris Hansen

 
Panteons prøve del 1 + del 2 (Panteon-sagaen #3) af Boris Hansen. Udgives af Tellerup den 1/5 2018.

Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

Anmeldelser af de første to bøger findes her: Vejen til Panteon og Akkanas gåde.

Panteons Prøve er nært forestående.
Om tyve dage vil guder, engle og efterkommere stå over for hinanden i Empyria. Derefter vil intet nogensinde være det samme.
Fader Prias børn rejser mod den gyldne fæstning fra alle verdenshjørner for at nå frem inden Prøven begynder. Det samme gør Lucas og hans venner, men først venter et møde med fortiden, med Zonen, med Storbyen. Og med det mysterium der har opslugt Mehmet og Julia.
Samtidig fører skæbnen Saida ned i det mørkeste dyb af dem alle: Empyrias underverden hvor en skjult sandhed venter. Og hendes eget indre hvor den røde engel blomstrer.

Jeg bliver nødt til at starte med to advarsler: først, det er med stor sandsynlighed for spoilers, at jeg skriver denne her anmeldelse og dernæst, Panteon-sagaen er en seriøst vanedannende serie og man bør forberede sig på at blive hooked.

Når det så er sagt, så lad os vende tilbage til bog tre, Panteons prøve. Hold nu fast hvor har jeg glædet mig til at læse denne her bog og taget i betragtning af, at den forrige bog udkom tilbage i september, blev jeg totalt overrasket over, at Panteons prøve udkommer allerede her til foråret. Men jeg skal bestemt ikke klage. I Panteons prøve følges der op på både Lukas’ og Saidas samt Mehmets historier, denne gang bliver det lejlighedsvist afbrudt af føreren for Empyrias engle, Tarvalis, som er ved at fortælle den lange historie om englenes kamp mod Vecra, og den 950 sider lange bog er propfyldt med action og spændende detaljer, at jeg virkelig ikke ved, hvor jeg skal begynde henne. Specielt fordi det er så finurligt udført hvordan de forskellige tråde bliver viklet sammen og ikke mindst hvordan de giver både svar og spørgsmål til de andre. Blandingen af det dystopiske science fiction-univers og Panteons fantastiske verden bliver mere og mere udvandet og går begge veje. Det er fedt at opleve, når jeg læser den, fordi der samtidig er en helt tydelig opbygning af de to forskellige verdener, hver for sig og sammen.

Det har været sådan med denne her serie, at hver bog har efterladt mig med en følelse af ”hvorfor i al verden havde jeg ikke tænkt på det?”, det sker nemlig rigtig tit, at der kommer en overraskende plottwist ind fra venstre og overrumpler mig. Og det skete bestemt også med Panteons prøve. Alting viser sig at være meget større end jeg troede og det er sådan en skøn måde at læse en serie på, hvor det langsomt vokser sig større og i en verden som Panteons er der simpelthen så meget at tage fat i. De fire synsvinkler giver som sagt både svar og spørgsmål til hinanden på kryds og tværs, så det kunne være snublende nært at tænke, at man ville sidde med en følelse af, at de dog bare burde snakke sammen. I stedet havde jeg i stedet en sjov fornemmelse af, at jeg flere gange blev tvunget til at læse færdig om en karakter for at vende tilbage til en anden og den situation, de stod i sidst man så noget til dem. Det er noget, der fungerer, fordi Boris Hansen er vildt god til at gøre alle karaktererne spændende og fylde deres historier med så mange detaljer og dragende elementer, at jeg ikke har det sådan, at der er en af dem, jeg ikke er lige så interesseret i som de andre. Der er vildt meget at holde styr på og jeg er imponeret over, hvor godt det lykkedes.

Der sker nogle ting i Panteons prøve, som kom fuldstændig bag på mig, det stod klart hvor stort universet faktisk er og ikke mindst, hvor meget planlægning der må ligge bag ved. Endelig er tiden kommet til Panteons prøve, til det tidspunkt hvor Cassandra og hendes halvsøskende skal kæmpe i en ukendt kamp om at overtage den tomme trone i blandt de andre guder. Hvad det så end vil indebære. Cassandra har klare ideer om, hvad det er, hun vil gøre, hvis hun vinder, og det er nok noget af det, jeg synes bedst om, endelig lader det til, at Lukas forstår og accepterer vigtigheden af prøven for Cassandra og sætter sin egen drøm lidt på hold, for at hjælpe hende. Ligesom alle forsøger at hjælpe hende, også når det er livsfarligt. Og selvfølgelig kan jeg ikke sidde og sige noget om, hvad der sker i bogen, men der er godt nok mange op og nedture i den følelsesmæssige rutsjebane. Jeg hader det bestemt ikke. Der sniger sig nye fantasy-referencer ind i denne her bog og jeg kunne ikke lade være med at smile over det og måske nok fordi Theodors entusiasme minder så meget om min egen.

Der er en ting, der virkelig er fedt ved denne her serie, ud over den sindssygt gode historie, og det er forsiderne. De er så flotte! Jeg kunne sidde længe og se på detaljerne på disse to forsider og fundere over, hvordan lyset i palæet er slukket på den første del og tændt på del to. Og det er bare en enkelt detalje, jeg ikke kan lade være med at bemærke. Det passer virkelig godt til historien, som jeg læste ud i én uden at holde en pause, da jeg bestemt ser det som en bog. Det er en utroligt lang bog, men jeg havde utroligt svært ved at lægge den fra mig for at læse til mit speciale ved siden af.

I skrivende stund er der lidt tid til at Panteons prøve udkommer, men jeg vil bestemt anbefale, at man får fat i den, når den kommer på hylderne. Ind til da kan man altid nå at læse de første to bøger. For Panteon-sagaen er en af de allerbedste danske fantasyserier og en, man bør unde sig selv at læse. Panteons prøve er en mere end værdig fortsættelse i serien og jeg må sidde i åndeløs forventning før afslutningen.


 

Template by BloggerCandy.com