tirsdag den 3. oktober 2017

Under ensomme stjerner (Ventura-sagaen #1) af Kate Ling



Under ensomme stjerner (Ventura-sagaen #1) af Kate Ling (oversat af Lærke Pade). Udgivet af Gads Forlag i 2017, oprindeligt udgivet i 2016 med titlen The Loneliness of Distant Beings. Læst på dansk, originalsproget er britisk.

Reklame. Anmeldereksemplar tilsendt fra Gads Forlag.

KAN KÆRLIGHEDEN LYSE…
16-årige Seren Hemple er født på rumskibet Ventura. Som en del af besætningen på en mere end 360 år lang udforskningsekspedition er hun underlagt kontrol af alt – sit tøj, sit arbejde og ikke mindst sit valg af livspartner.
Da Seren møder den karismatiske og gådefulde Dom, forelsker hun sig imidlertid hovedkulds på trods af, at hun dermed sætter sig op mod systemet og risikerer alt. For at dyrke deres kærlighed, må Seren og Dom flygte – men hvor kan de tage hen, når det eneste, der omgiver dem, er det tomme rum? Ling tager sine unge læsere med på en hæsblæsende og romantisk rejse i rummet, hvor kærlighedens lys aldrig kan slukkes.

Forestil dig et liv, hvor du ikke kan bestemme noget selv. Hvor du kender dit livs bane fra start til slut, hvor alle kender alle og man for alvor er afhængig af hinanden. Livet på Jorden har du aldrig kendt og du kommer heller aldrig til at se destinationen. Et liv, hvor man ikke får lov til at være sig selv. Eller være ægte. Sådan er livet på Ventura, især hvis man spøger Seren. På et rumskib langt ude i rummet, 84 år efter at det har forladt Jorden og mere end 250 år før det når dets destination, bor hun sammen med resten af Venturas besætning og fører en strengt ordnet tilværelse. Det er svært nok at være teenager i forvejen, men under de omstændigheder er det ikke så underligt, at Seren er dybt træt af det hele. Faktisk læser jeg hende rigtig meget som om hun er deprimeret, dels fordi der kommer nogle hentydninger til en 'sygdom' og at hun er 'blevet sindssyg' tidligere, men også fordi hun virkelig er ligeglad. Der er ikke noget, der betyder noget for hende og hun reagerer på den måde, de fleste teenagere ville gøre: enten apatisk stilhed eller aggresivt had til alt og alle omkring hende. Og det bliver ikke bedre af, at hun forelsker sig i Dom, efter at hun har fået tilegnet en anden livspartner. Ægte følelser er ikke noget, man har lov til at følge på Ventura, ikke når man allerede har en livsbane at følge. Men Seren har ikke tænkt sig bare sådan at give op, selv om det føles som om alle er imod hende - og det er svært ikke at beundre hende for det mod, hun finder i sig selv.

Kan vi dvæle lidt ved titlen? Jeg synes simpelthen, at det er en af de skønneste titler, jeg har set i et stykke tid og jeg har sådan glædet mig til at læse, hvad der gemte sig bag ved den. Men jeg har det oprigtigt talt lidt blandet med bogen. For jeg synes science fiction-siden af den er enormt spændende og jeg ville ønske, at der var mere om hele den side af historien. Og om de hemmeligheder, der bliver afsløret og som for alvor drejer handlingen i den retning, den går. Men samtidig er det også den første bog i en serie og jeg er ret sikker på, at de ting vil blive mere uddybet, jo mere man læser. Specielt med den slutning, som bogen har - og det er virkelig en af de mere onde cliff-hangere, jeg er stødt på. Jeg kunne godt lide hele mysteriet om Huxley-3 og alt det, der relaterede sig til den side af historien. Alligevel er det også for mig at se en god ting, at der bliver brugt tid på at udvikle og opbygge karaktererne, og det bliver gjort rigtig godt i Under ensomme stjerner, hvor jeg følte, at jeg fik et indblik i flere af de vigtigste karakterer, mest af alt hovedpersonen Seren.

Men jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg ikke er særligt glad for Seren. Jeg kan godt forstå, at hun opfører sig som hun gør på Ventura, men jeg kunne på ingen måder lide hende. Det var lidt synd, at man ser alt livet på Ventura igennem hendes øjne, for det betyder, at det er et rigtig begrænset billede, man får at Ventura. Ikke at hun tager fejl, men det er et meget farvet syn og det kom for mig til at virke som om, hun så ned på sin søster og de andre mennesker, fordi de går op i de forkerte ting uden måske at tænke over, at det kunne være deres måde at klare sig på. Hendes forhold med Dom starter meget pludseligt, men det var til gengæld rart at opleve, at det udviklede sig langsomt og at det rent faktisk føltes som om de elsker hinanden og ikke bare er insta-infatuation. 

Men når alt kommer til alt, så kan jeg faktisk godt lide bogen. De ting, der irriterede mig under læsningen, er ting der giver mening, at de er sådan. Der var nogle ret direkte læserhenvendelser til en "du", som lidt fik mig ud af rytmen, men det er som jeg har nævnt før en personlig smagssag. Og jeg var godt underholdt, jeg ville virkelig gerne vide, hvad der skete og finde svarene på nogle af de spørgsmål, der dukker op undervejs. Og jeg havde hjertet oppe i halsen under de sidste mange sider, hvor der ikke bare er meget på spil, men alt på spil. Om man skal lægge noget i en sammenligning med Romeo og Julie må man selv læse bogen for at finde ud af, men der er bestemt et element af forbudt kærlighed, krydret med en mission i det ydre rum for at løse et kæmpe mysterium og ikke mindst spørgsmål om frihed og egen vilje, som man tænker længe over efterfølgende

Bogen er lige udkommet på dansk og forlaget har lavet en fin bogtrailer, du kan se lige her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com