torsdag den 12. oktober 2017

Mareridt & myrekryb 2 (Mareridt & myrekryb #2) af Nick Clausen

 
Mareridt & myrekryb 2 (Mareridt & myrekryb #2) af Nick Clausen. Udgivet af Forlaget Facet i 2017.

Reklame. Anmeldereksemplar fra Facet.
Jeg har anmeldt den første bog her.

Historier som lurer – historier som knurrer.
Historier som bider – historier som svider.
Historier som tænder – historier som brænder.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.
Jeg er virkelig ikke den store gyserlæser. Faktisk er det en genre, jeg styrer udenom, for jeg bryder mig ikke om det at blive skræmt og jeg har slet ikke nerverne til at læse den type bøger. Men jeg er virkelig glad for Nick Clausens noveller. Måske fordi de egentlig ikke er nær så gysende eller uhyggelige, som man måske kunne forvente. Og så alligevel.

For der er faktisk et par af historierne her i bog to, som jeg synes er virkelig uhyggelige alene i deres præmis. Specielt en af de sidste historier, hvor jeg for alvor blev opslugt af bogen og måtte læse langsomt og forsigtigt, for jeg var både lidt forvirret over, hvad der var på spil og bare en lille smule skræmt. Historierne er bestemt egnet til det yngre publikum, de er skrevet til, som jeg er sikker på vil finde de forskellige historier underholdende, men voksne kan altså også sagtens være med. Det er ikke historier, der skræmmer dig om noget der kommer ud og siger bøh og man føler, at hjertet ryger op i halsen på en, men præcis som titlen antyder, så giver de dig myrekryb og kuldegysninger.

Nick Clausen skriver nogle fantastiske historier i denne her bog. Efter hver historier kommer der nogle få linjer om, hvordan han har fundet på historien og hvad inspirationen har været og det giver et indblik i, hvordan de mest hverdagsagtige, men lidt mystiske observationer, kan inspirere noget helt andet og uhyggeligt. Der er lidt flere menneske-monstre i denne her bog, end jeg husker, at der var i den første, hvor det er et (mere eller mindre) almindeligt menneske, der er den onde eller uhyggelige kraft i fortællingen, men der bliver også gjort fint brug af mere overnaturlige elementer. Der er historier uden en forklaring, historier om varulvelignende skikkelser, om mobning og brøndvæsner og meget, meget mere. De syv historier adskiller sig godt fra hinanden, men jeg havde stadig en følelse af sammenhæng i bogen i kraft af dens stemning. Man kan godt mærke en udvikling fra historierne i den første bog, men det velfungerende og enkle sprog er bibeholdt og meget effektfuldt.

Som det ofte er med novellesamlinger, er det ikke alle historier, der gør et lige stort indtryk. Jeg forventede ikke hjertestoppende skræk, og fik faktisk i høj grad den bog, jeg ønskede mig. Det er en virkelig god bog til disse tidlige efterårsdage, hvor regnen enten siler ned eller solen skinner uden at det varmer. Perfekt til at sidde indenfor med en kop te og læse for dens hyggelige uhygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com