tirsdag den 17. oktober 2017

Mare, mare minde af Toddy Vork

 
Mare, mare minde af Teddy Vork. Illustreret af Thomas Hjorthaab. Udgivet af Forlaget Calibat i 2017.

Reklame. Andmelderseksemplar fra Calibat.

Mare, Mare MindeRrrrrrrrrrr. Peter krøllede sig sammen. Noget havde kradset mod undersiden af madrassen. Det var alt for let at forestille sig en lang negl. Løb! Kom ud. Men så ville han ikke have dynen som skjold. Så kunne det tage ham. Et hæst hæ. Et grin? Eller måske ikke helt et grin, men en tung udånding …
Peter skal sove, så hans syge hjerte kan få ro. Men han kan ikke falde i søvn. Han er bange for mørket. Bange for de væsner, der vil skræmme ham ihjel.
Peter får uventet hjælp af en af hovedpersonerne fra sin yndlingshistorie. Men det er langtfra sikkert, at det er nok til at redde ham. For der er mægtige kræfter, som ikke ønsker, at Peter skal sove… men i stedet sove ind.
At denne her bog starter med et forord fra redaktøren er der en ret god grund til. For selv om denne her bog egentlig er en bog til den lidt yngre læser, så er den egentlig ret uhyggelig. Jeg havde ikke læst bagsideteksten, før jeg gik i gang med bogen, så jeg vidste faktisk ikke noget om, hvor det ville bære hen af. Om det har gjort en decideret forskel for min læsning, skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil sige, at jeg på alle måder følte mig godt underholdt, samtidig med at det var lidt nervepirrende læsning. Hvis man tænker på at give den til sit barn, vil jeg foreslå, at man læser den igennem selv først, hvis man er bekymret for, om den er for uhyggelig.

Jeg synes ikke, at den er skræmmende på den måde, der gør en forskrækket, men alligevel lidt uhyggelig på en eller anden ubeskrivelig måde. Historien er enkel og ligetil at læse, med et sprog der flyder rigtig godt og som også vil være godt til højtlæsning. Da bogen er så kort, er det ikke fordi man får præsenteret det helt store karaktergalleri og selv om drengen Peter måske er hovedpersonen, så var den karakter, jeg syntes fyldte mest Ole Lukøje. Jeg er vild med den måde, han bliver brugt på i historien og jeg må ærligt indrømme, at jeg et par gange undrede mig over, hvordan det mon skulle gå.

Men illustrationerne! Jeg kunne sukke over dem i timevis. Der er virkelig gjort meget ud af det fysiske udtryk i bogen, der er ikke en eneste side, der ikke er illustreret på en eller anden måde, om det så er en enkel ramme i stil med forsidens gyldne kanter eller fulde sider af illustrationer som dem, jeg har hængt op på min væg på billedet nedenfor. Det var det, der først dragede mig mod bogen var netop illustrationerne, som lå på bordet til Esbjerg Fantasyfestival. Og de er virkelig værd at se på.

Min begejstring for denne her bog er nok bedst udtalt i, at jeg havde virkelig svært ved at lade være med at tænke på den, da jeg havde læst den færdig. Selv om den var hurtigt læst, hang den fast i mine tanker et godt stykke tid efter. Ordene og illustrationerne skaber tilsammen en virkelig mindeværdig historie om et vigtigt emne.
 

2 kommentarer:

  1. Jeg er så glad for at du nød bogen! Den er noget helt andet end det børnelitteratur man er vant til, og Thomas Hjorthaab har gjort et fantastisk arbejde med illustrationerne.

    Jeg fandt også ud af at det faktisk er en ældre novelle som han har skrevet. Den er nemlig med i et par forskellige samlinger, bl.a. Sprækker. Jeg fandt først ud af det da jeg læste Sprækker i weekenden, men det får mig i hvert fald til at tænke over hvem målgruppen var da han i sin tid skrev den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig og det var faktisk virkelig fedt. Åh, jeg kunne snakke om illustrationerne dagen lang. Jeg ville ønske, at jeg kunne hænge dem alle sammen op på væggen!

      Det er faktisk ret spændende, fedt at den har fået sin egen bog så. Ja, det er faktisk et ret interessant spørgsmål, den kan jo sagtens henvende sig til både børn og voksne.

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com