onsdag den 2. august 2017

Store små løgne af Liane Moriarty


Store små løgne af Liane Moriarty. Udgivet af Politikens Forlag i 2016, oprindeligt udgivet i 2014 med titlen Big Little Lies. Læst på dansk, originalsproget er australsk.

Reklame.* Anmeldereksemplar/gave fra forlaget Politikens Forlag til bogbloggertræf 2016. Alle meninger er mine egne.

Er det mord? En tragisk hændelse? Eller bare forældre, der ikke kan opføre sig ordentligt. Sikkert er det i hvert fald, at nogen er død. 

Store små løgne følger tre kvinder, som har hver sine udfordringer. Madeline er en stærk kvinde, sjov og skarp, lidenskabelig - og ikke den tilgivende type. Hendes ex-mand og hans nye yogi-kone er flyttet ind i Madelines elskede kvarter, og deres datter er startet i samme børnehave som Madelines yngste. Som om det ikke kunne være nok, lader det til, at hendes teenagedatter er begyndt at foretrække sin far fremfor Madeline.
Celeste er så smuk, at det får folk til at standse op og kigge efter sig. Hun har et krævende sæt tvillinger, som skal starte i børnehaveklasse, og Celeste og hendes mand er på næsten royal vis klar til at indtage skolen, men sådan en position får man ikke uden videre.
Den tredje kvinde, vi lærer at kende, er den enlige mor, Jane, som er så ung, at de andre tror, hun er barnepigen. Hun er tænksom, indadvendt og bærer på dybe hemmeligheder om sin søn. Da Madeline og Celeste tager Jane under deres vinger, har ingen af dem nogen ide om, hvor meget det vil ændre og påvirke deres liv. Store små løgne er et skarpt portræt af ex-mænd og deres nye koner, mødre og døtre, skolegårdsskandaler - og de små farlige løgne, vi fortæller os selv for at klare hverdagen.
Store små løgne er et rigtig godt eksempel på en bog, hvor jeg troede, at jeg vidste, hvad jeg ville få, og hvor det viste sig, at jeg tog ret meget fejl. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske er det den lyserøde forside, titlen eller noget helt andet, men jeg havde forventet mig en romantisk chick-lit i stil med Jojo Moyes eller Colleen Hoover, en bog, der har meget på hjertet, men også efterlader mig med en hjertevarm følelse indeni. Det var det, jeg var i humør til, da jeg gik i gang med denne her bog, men det var ikke helt det, jeg fik.

Jo, bogen har rigtig meget på hjertet. Faktisk følte jeg, at den havde lidt for meget på hjertet. Der var rigtig mange karakterer at holde styr på, ud over de tre kvinder man følger, for der kommer input fra andre karakterer i form af små kommentarer undervejs. Først troede jeg, at det var noget i stil med kommentarer på en online artikel eller et debatforum, formatet med at kommentarerne kom efter et kapitel fik det til at virke sådan. Det tog mig et stykke tid at regne ud, at det nærmere er sidekommentarer til de interviews, de mange karakterer giver, i forbindelse med en forbrydelse. Hele historien drejer sig nemlig om opklaringen af en forbrydelse, nærmere bestemt et dødsfald, der er sket under mystiske og oprørende forhold. Som resultat deraf bliver karakterernes liv, særligt de tre hovedpersoners liv og problemer, langsomt optrevlet og kommer i søgelyset. Og selv om det var spændende at se, hvordan brudstykkerne af deres liv langsomt samledes til et større billede, så blev det for mig også uoverskueligt. Alle havde noget, og mange af dem havde ret svært ved at sætte sig ud over deres egne problemer for at se tingene fra de andre karakterers side. Man kommer rigtig tæt på de forskellige hovedpersoner, og det er svært at hade dem for at prøve det bedste, de kan. Hvem det er, der er død, vil jeg ikke sige noget om, for det er faktisk noget, man holdes hen i spænding over ret længe og det fungerer okay godt. Jeg skiftede i hvert fald gæt flere gange og da jeg fandt ud af hvem, var det ikke så overraskende, når jeg tænkte efter. Men hvorfor og hvordan kom helt bag på mig. Og det fik de 200 sider jeg lige havde været igennem til at hænge så meget bedre sammen.

Egentlig synes jeg, at det er et rigtig godt perspektiv. Det gør bogen meget virkelighedstro, for jeg tror på at i virkeligheden ville alle have deres at slås med. Og problemerne for karaktererne er på ingen måde små, jeg vil faktisk sige tværtimod. I blandt det at være mor til småbørn, at være mor til besværlige teenagere, spørgsmålet om at nå de frygtede 40'ere og andre hverdagsproblemer er der også spørgsmål om utroskab, voldelige parforhold, og meget andet, der bliver pakket ind i løgne og de små problemer, så man ikke skal tage stilling til dem.

Måske var det mine egne forventninger til bogen, der spændte lidt ben for mig, for når jeg skal forklare bogen til andre, kan jeg ikke lade være med at synes, at det er en meget vigtig historie, især når man først er kommet ind under huden på de forskellige karakterer. Man skal bare være forberedt på, at man også virkelig kommer tæt ind på dem og deres problemer og udefra set kan det være så let at mene, hvad der skal gøres. Men Store små løgne viste i hvert fald for mig, at det kan være lettere at dække det til med en løgn eller et emneskift, når man står midt i det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com