lørdag den 12. august 2017

De syv søstre (De syv søstre #1) af Lucinda Riley


De syv søstre (De syv søstre #1) af Lucinda Riley. Udgivet af Cicero i 2016, oprindeligt udgivet i 2014. Læst på dansk, originalsproget er irsk engelsk.

Reklame. Anmeldereksemplar var en gave fra forlaget Cicero til bogbloggertræf i 2016. Alle meninger er mine egne!

Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.
Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.
Lucinda Rileys De syv søstre er et rigtig godt eksempel på en bog, der virkelig endte med at overraske mig positivt. Jeg har før nævnt, at historisk fiktion ikke er min stærkeste side, selv om jeg i årenes løb faktisk har læst en del igennem mine forældres samling. Og det viste sig da også, ved et rent tilfælde, at da jeg gik i gang med at læse De syv søstre, var min mor i gang med den samme bog. Om vi har den samme mening om bogen, finder jeg ud af, når hun engang er færdig. Selv kunne jeg nemlig slet ikke lægge bogen fra mig igen. Jeg endte med at læse til langt ud på natten, for jeg ville altså gerne lige vide, om jeg havde ret i min antagelse. "Jeg vidste det, jeg vidste det, jeg vidste det!" mumlede jeg for mig selv, men faktisk ved man det ikke endnu. Jeg føler mig bare meget sikker.

For at vende tilbage til bogen. Som man kan regne ud, handler den om en gruppe søstre. De seks søstre, der er opkaldt efter et stjernebillede, efterlades med et tomrum i deres liv efter at deres adoptivfar dør af et pludseligt slagtilfælde. Særligt den ældste søster, Maia, føler sig pludselig meget alene, da hun i mange år har boet meget tæt på barndomshjemmet og ikke rigtig var flyttet hjemmefra. Med adoptivfarens død, efterlader han hver af de seks søstre med et spor. Et spor, der kan føre dem tilbage til der hvor de stammer fra, til deres biologiske familie. Hvis de selv ønsker at finde ud af det. At Maia rejser er lidt en impulsiv handling, der lige så meget handler om at flygte fra hendes noget nærmere fortid, et mysterium, der først løftes sløret for langt senere i bogen. Hendes spor fører hende til Rio på den anden side af jorden. Her møder hun en forfatter ved navn Floriano, hvis bøger hun har oversat og med hans hjælp og opmuntring, begynder hun at opspore sin familie og de hemmeligheder, der skjuler sig i fortiden. Det er ikke særligt svært at regne ud, at det samtidig får stor betydning for hendes fremtid. Maia er en ret interessant karakter, der langsomt folder sig ud efter i starten at være meget anonym. Jeg kunne faktisk virkelig godt lide hendes udvikling. Det var også virkelig fedt at se, at de seks søstre har meget forskellige personligheder, allerede her i den første bog, så man ikke skal vente på resten af serien for at få en forståelse af de andre søstre.

Familiesagaen, som det indtil nu har været, får et mere historisk præg, når man får historien om Izabela og Laurent i 1920'erne. Hvordan deres stormende forelskelse og til tider ret ulykkelige liv hænger sammen med Maias historie, vil jeg ikke sige noget om. På dette tidspunkt er den store Jesus-statue, som Rio er kendt for, ved at blive planlagt og lige netop denne statues tilblivelse får en stor og afgørende betydning for Izabela og hendes familie. Især denne her del af historien var jeg virkelig opslugt af. Den fylder meget i antallet af sider, men det føles ikke som om man sidder med en helt anden bog. Det er helt sikkert også den del, jeg synes var bedst, i forhold til Maias egne oplevelser, der mest begrænser sig til hvor hun skal hen og hendes samtaler med Floriano og de personer, de møder. Men det er også netop igennem Izabelas historie, at Maia opsporer sin familie. Izabela er en pige, hvis historie virkelig greb mig om hjertet. I det hele taget var der ret mange mysterier, som langsomt blev løst efterhånden som Maia opsporer sin biologiske familie og møder sin mormor.

De syv søstre er en skøn blanding af familiesaga, historisk fiktion og kærlighed, men en smule langsom i det. Jeg er helt sikker på, at jeg har tænkt mig at læse videre i denne her serie, selv om den naturligt nok må blive lang, hvis der skal være en bog om hver søster, men Lucinda Riley skriver så dejligt, at jeg ikke lagde mærke til, at sidetallet sneg sig op over de 500. Der er stadig mange mysterier tilbage at løse, ikke blot om søstrenes fortid og ophav, men om Pa Salt. Og jeg er så nysgerrig efter at vide mere om alting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com