søndag den 23. juli 2017

Litterære indrømmelser #4


I dag er det story time. Mine indrømmelse for denne her uge handler nemlig om mødet min min yndlingsbog. For til at begynde med, brød jeg mig nemlig virkelig ikke om den. De fleste, hvad end de har fulgt med her et stykke tid eller ej, er nok ikke i tvivl om, at min yndlingsbog er J. R. R. Tolkiens The Lord of the Rings. Men sådan har det ikke altid været.

I dag har jeg ikke længere nogen klar erindring om, om jeg faktisk læste bogen, før jeg så filmen, men jeg tvivler stærkt på det. I hvert fald har filmene også haft deres indflydelse på min kærlighed til alting Middle-Earth og min evige besættelse med at eje bøger, der står 'Tolkien' på. Til gengæld kan jeg meget, meget tydeligt huske den første gang, jeg besluttede mig for, at jeg skulle læse Ringenes Herre. Jeg har været 14, det er efter Harry Potter kickstartede en interesse for fantasygenren. Og dengang var min egen bogsamling hverken nær så omfangsrig eller så bred som den er i dag, så dengang gik jeg ofte på opdagelse i mine forældres bogreol. Derfor har jeg også læst mere end min mængden af krimier og historisk fiktion. Men jeg faldt også over et sæt på tre bøger, der fangede min opmærksomhed. Den danske oversættelse af Tolkiens livsværk, Ringenes Herre.


Det var bestemt ikke nogen succes. Jeg tror, jeg nåede et sted mellem 40 og 50 sider ind i den danske oversættelse, før jeg måtte give op. Jeg kunne simpelthen ikke komme igennem det, jeg hadede at læse den og jeg var nok en anelse skuffet, når jeg godt kunne lide filmene. Jeg har sidenhen snakket med rigtig mange, der har det på samme måde, uanset om de har læst den på dansk eller engelsk, og jeg kan godt forstå hvorfor. Ligesom professor Tolkien ser jeg også det, der ofte anses for en trilogi som én bog, og starten på den, specielt de førte par hundrede sider af The Fellowship of the Ring er meget tunge. Tolkiens skrivestil er deskriptiv og langsom og man kan på ingen måde kalde begyndelsen for actionfyldt. Men jeg tror lige så meget på, at det har noget at gøre med, at jeg læste en oversættelse og jeg har ikke siden været ude for sådan et tab af magien, af det, der gør bogen spændende, ved en oversættelse, som jeg gjorde ved denne her bog. Det har sikkert påvirket min beslutning om ikke at læse de sidste 3 eller 4 Harry Potter bøger på dansk heller.

Jeg ved ikke, hvad mine forældre har tænkt, da jeg nogle få år senere alligevel ønskede mig et bokssæt med de tre bind, denne gang på engelsk. For jeg havde i hvert fald ikke været stille omkring min skuffelse over den danske oversættelse. Men bøgerne kom på mine hylder og i dag er de i en tilstand, der vidner om, hvor mange gange jeg faktisk har læst dem. Jeg skal ikke kunne sige, om det bare fordi, jeg var de tre år ældre, da jeg læste dem igen eller hvad det var, men jeg læste dem i et væk. Og jeg vender gerne tilbage til den nu og da. Jeg tror ikke, jeg bliver en af dem, der læser dem en gang om året, for der er ganske enkelt alt for mange andre bøger, jeg også gerne vil læse. Men når jeg vender tilbage til dem, så nyder jeg det. Jeg vender tilbage til universet for de spændende karakterer, folkeslag og alt det overvældende materiale, der ligger bag ved denne her bog. Jeg har planer om, at bogen skal være genstand for mit speciale til næste forår, hvor jeg lige nu gerne vil gå i dybden med mange af de temaer, som bogen berører, tager op og stiller spørgsmålstegn ved. For tiden er jeg gået i gang med at læse The History of Middle-Earth, der ikke handler om historien in-universe, men om tilblivelsen af de mange myter og fortællinger, der ligger bag ved The Silmarillion, The Hobbit og The Lord of the Rings, fordi jeg nørder det lidt meget. Og nu hvor jeg er i gang med det, får jeg helt lyst til at læse den igen, for på en eller anden måde er det en af de få bøger, jeg kan vende tilbage til igen og igen og altid finde noget nyt. Nu og da opdager jeg en linje, der understreger en humor, der ikke lige springer i øjnene, og beskrivelserne af elvernes riger tager altid pusten fra mig med deres livlige skønhed. Så det er nok ikke så sært, at det er min yndlingsbog. Tænk, hvis jeg ikke havde givet mig i kast med den engelsk tekst?

Har du nogensinde læst en bog, som du ikke brød dig om første gang, men vendte tilbage til og ændrede mening om? Er du også en af de mange, der har fundet starten på The Fellowship of the Ring for tung til at læse videre?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com