søndag den 9. juli 2017

Litterære indrømmelser #2


Denne uges indrømmelse kommer meget naturligt i forlængelse af sidste uges. Egentlig er det måske ikke lige så meget en indrømmelse som det er mig, der erkender, at det her absolut er en af mine særheder. Og det gælder bøger, der matcher. For det er noget, jeg går måske alt for meget op i.

Jeg kom lidt ind på det i sidste uge også, da jeg snakkede om at udvælge pæne udgaver. For der er forskellige bøger, jeg samler på i helt bestemte udgaver, netop så de matcher hinanden. Jeg elsker mine to hele hylder med Wordsworth Editions sorte klassikere på tværs af genrer, forfatter, nationaliteter og tid, og jeg bliver lidt glad af at kunne tilføje en ny Little Black Classics til den meget lange række lidt efter lidt. Jeg sendte min søster, der på det tidspunkt boede i England, ud på en mission for at finde tre bestemte bøger til mig, fordi de var virkelig besværlige at opspore på nettet, fordi det sted, jeg havde fundet dem, ikke stemte overens mht. coverfotos og ISBN-numre. Jeg samler på en bestemt udgave af alle Jane Austen og Brontë-søstrenes bøger, selv om der er nogen af dem, jeg også har i andre udgaver. For på trods af, hvad jeg måske har givet udtryk for i sidste uge, så har jeg intet imod at eje flere udgaver af den samme bog. Jeg vælger som regel bare at bruge lidt ekstra tid på at finde den udgave, jeg helst vil have, frem for at købe flere udgaver af den samme bog. Som med alt andet, er der undtagelser for reglen og det er især når det gælder samler-princippet.

Men bøger af samme forfatter er én ting. Jeg går langt, langt mere op i det, og venter gerne flere måneder, når det gælder serier. For eksempel venter jeg gerne til engang i november, før jeg får købt den fjerde og sidste bog i Marissa Meyers The Lunar Chronicles, som ses på billedet. Jeg er stødt på den britiske paperback udgave op til flere gange i de danske boghandlere, men det er aldrig faldet mig ind at købe den, fordi den ikke passer til de første tre. Og forsiden er endda den samme! Bortset fra en lille smule typografi. Men de er heller ikke lige høje. Ærligt talt, så har jeg ikke nogen rationel forklaring på, hvorfor jeg så indædt og stædigt insisterer på, at de skal passe sammen. Et andet godt eksempel på dette er Lorien Legacies-serien, hvor jeg endelig har fået fat i den sidste bog, der udkom i paperback for en måned siden. Det ser altså bare lidt pænere ud, når man kan opstille en hel serie i samme udgave.


Jeg har lagt mærke til, at det ofte ender med at blive et mindre problem, når jeg har fået fat i den amerikanske udgave af en serie. Fordi i modsætning til i Danmark og i UK, så udkommer bøger først i hardback og paperback udgaven kommer først flere måneder senere. Derfor foretrækker jeg som regel at købe de britiske udgaver, men f.eks. med Lorien Legacies er jeg fuldstændig vil med de amerikanske covers, hvor i mod jeg virkelig, virkelig ikke kan lide de britiske udgavers forsider. Og som jeg sagde sidst, det betyder en del for mig. I virkeligheden tror jeg, at jeg er en smule miljøskadet af at være bogblogger/bookstagrammer, men jeg ved også, at denne lille besættelse af at finde matchende bøger var noget, jeg også havde før. Bibliofil som jeg er, går jeg bare ret meget op i, hvordan mine bogreoler tager sig ud.

Af samme grund venter jeg ofte til jeg får en mulighed for at købe et bokssæt, så jeg er sikker på, at bøgerne passer sammen, men måske lige så meget for at sikre mig, at de er lige høje. Det er dog ikke altid, at det lykkedes. Som f.eks. med Christopher Paolinis The Inheritance Cycle, hvor jeg har bog 3 i en helt anden udgave end de 3 andre, men selv om bog 4 er fra samme udgave som 1 og 2, er den enormt meget større, både i højden og i bredden, end de andre. Selv om jeg elsker serien, er det sådan en ting, der irriterer mig lidt og jeg er ret sikker på, at jeg på et eller andet tidspunkt finder et bokssæt at udskifte dem med. Det er en særhed, der nogle gange spænder ben for mig selv, men jeg indrømmer gerne, at jeg hellere vil vente, lede lidt længere eller betale lidt mere for at få mine bøger til at matche hinanden.


Går du op i, om dine serier matcher hinanden? Eller alle bøger af samme forfatter? Eller er det slet ikke noget, du tænker over?

Læs sidste uges litterære indrømmelse her: #1

4 kommentarer:

  1. Jeg har altid haft svært ved det der med bøger der ikke passer sammen. Det kan gøre mig helt vanvittig når et forlag vælger at ændre fx højden på bogen eller designet på ryggen. Ihh, hvor kan det irritere mig, så jeg er helt enig med dig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg er glad for, jeg ikke er den eneste. Jeg havde slet ikke tænkt på midt-serie ændringer, de er endnu en grund til at jeg elsker bokssæt. ;)

      Slet
  2. Dette er også en af de grunde til at min reol er inddelt i farver i stedet for serier. Da jeg for det meste køber de billigste bøger, og de af den grund ikke passer sammen i højden, eller om det er hardback eller paperback.
    Når de står inddelt i farver er der ingen der kan se denne hemmelighed :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det... er ret genialt tænkt! :) Men jeg ved, at jeg ville blive vanvittig af, at mine serier ikke stod samlet, selv om regnbuereoler ser så flotte ud.

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com