mandag den 15. maj 2017

Hjertestorm af Annette Herzog


Hjertestorm af Annette Herzog, illustreret af Bregnhøi og Katrine Clante. Udgivet af Høst og Søn i 2016.

Hjertestorm er en grafisk roman til tweens og en selvstændig fortsættelse af den prisbelønnede Pssst! hvor vi følger den nu 14-årige Viola og den lige så gamle Storm, der begge hvirvles rundt i et virvar af følelser og spørgsmål, mens de oplever den første hjertesorg og forelskelse.
Hvad er kærlighed for noget? Hvordan opstår den, hvorfor føles den så overvældende, og hvem forelsker man sig egentlig i? Igennem klassisk tegneseriestil, collager, sangtekster og myldrebilleder afdækkes det, hvordan forelskelsen opleves ens og alligevel så forskelligt af drenge og piger. Bogen kan nemlig læses fra begge ender, og mens Katrine Clante viser os kærlighedshistorien fra Violas synsvinkel, leder Rasmus Bregnhøi os igennem den samme historie, sådan som Storm oplever den.
Ligesom Pssst! er bogen opstået i et tæt samarbejde mellem forfatter Annette Herzog og illustrator Katrine Clante, som denne gang også har inviteret illustrator Rasmus Bregnhøi med ombord for på den måde at sikre et så ægte og varieret dobbeltperspektiv som muligt.
Den første forelskelse illustreres på den sødeste vis i denne her grafiske roman. Den 14-årige Viola synes Storm er lidt sød, men alting er lidt forvirrende og mystisk, når man er 14 år gammel. Ens forældre forstår ingenting og Viola søger efter svar i mere eller mindre klassiske kærlighedshistorier, hvor jeg altså ikke kunne lade være med at more mig over, at Twilight er med. Selve historien fortælles igennem mange forskellige medier, så der optræder både lister, opslagstavler, magasinudklip og meget, meget andet. Og så sidder man måske nu og tænker, hvad giver denne her bog det ekstra? Svaret kommer for mig halvvejs igennem bogen, hvor alting vendes på hoved. Og så er det Storm, der fortæller. At man skal gå tilbage og læse fra den anden side og mod midten igen kan godt virke en smule forvirrende, men det betød også, at deres historier helt bogstavlig mødes og ramler ind i hinanden. Storms side af historien giver et blik ind i den anden side af den første forelskede, om mindst lige så pinlige og uvidende forældre, om hvad man skal blive til og der føjes blandt andret sangtekster til den måde, hvorpå historien fortælles. Hvor Viola søger til kærlighedshistorier i bogform, er det kendte menneskers udsagn, filosoffer, sangere og lignende, der i statueform nærmest kommer op at slås og jeg synes den parallell var så fin og fungerede så godt, netop fordi det egentlig er to måder at sige den samme ting på.


Men det, jeg nok synes var allerbedst ved bogen er, at den faktisk også er lærerig på flere måder. Bogen indeholder nemlig også afsnit, der vil sikkert vil få mange nyligt teenagere til at fnise pinligt berørt, morsomme underholdende afsnit om kroppen og en banan, der får kondom på. Små oplysninger som gennemsnitsalder for seksuel debut og meget mere, der ikke virker så belærende eller også er jeg for længst uden for bogens måske egentlige målgruppe. Der trækkes på sanser og følelser, på historie og litteratur, på popkultur og alting, der omgiver den moderne teenager. For ja, jeg blev faktisk ret glad for, at der optræder sms'er og emojis og sådan noget i bogen, der ofte holdes lidt uden for en bog for ikke at gøre teknologien forældet. Men det er en stor del af livet i dag. Jeg tror virkelig, at denne her bog ville være noget for rigtig mange, også de, der måske ikke rigtig gider læse, fordi den ogås indbyder til studier af de mange forskellige grafiske elementer. 

Lige præcis det, er noget af det, der gør bogen så god, som den er i mine øjne. Tegnestilen. Der er to forskellige illustratorer på denne her bog, Katrine Clante har tegnet Violas side af historien og Rasmus Bregnhøi har stået for Storms, hvilket også gør, at man kan se en forskel i det visuelle udtryk. Der er rigtig mange farver på Violas side af historien og små detaljer, der bestemt heller ikke mangler i Storms, men her er tegnestilen på en elle anden måde mere i grove træk, og jeg fristes virkelig til at sige drenget. Også selv om jeg selv vil stille mig på bagbenene af at beskrive det på den måde, for det virker for historien. Det virker, at se selv om bogen foregår over en kort periode og det på mange måder er den samme historie, man får fortalt to gange, så kommer de to karakterers oplevelse til udtryk på hver sin måde. Hjertestorm er helt bogstavligt to sider af samme sag og jeg nød virkelig at læse dem begge to, selv om det er længe siden at jeg var 14 år og jeg tror på ingen måde, at bogens temaer ikke fortsat er relevante.

2 kommentarer:

  1. Den bog er så god, altså! <3 Jeg er glad for, at du nød den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig sød, jeg tror slet ikke jeg kunne undgå at synes om den. <3

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com