onsdag den 3. maj 2017

Der findes mange slags eventyr | Læseliste #3


Det er efterhånden endelig blevet forår, på tide tænker jeg. Jeg mangler stadig en enkelt bog fra aprils læseliste, men jeg har alligevel fundet en stak bøger, jeg gerne vil nå at læse her i maj måned. Det er en blanding af meget forskellige historier. Meget forskellige typer for eventyr, hverdagsagtige, romantiske, eventyrlige og så videre. Og jeg håber virkelig, at jeg får tid til at læse dem alle sammen ind i mellem alt det andet, jeg skal nå.

  • Simple living af Nadia Plesner.
    Til bogbloggertræf i 2015 kom Nadia og fortalte om hendes oplevelser, der er blevet til bogen Simple living. Det var en rigtig medrivende og på mange måder oprørende historie, og jeg forventer lidt at bogen bliver meget af det samme. Det er en virkelig historie om kunst og frihed, om at holde på sit og kæmpe for det. Og det var virkelig inspirerende at høre hende fortælle om hendes oplevelser, så jeg glæder mig til at læse bogen.
  • Skyggernes dronning af C. J. Redwine.
    Bogen er en genfortælling af eventyret om Snehvide og allerede der er jeg ret solgt. Jeg er vild med genfortællinger af kendte eventyr, men det kan gå begge veje og jeg kender ikke noget til Redwines forfatterskab eller skrivestil. Den beskrives som en mørk fantasy, som ikke er en genre, jeg har bevæget mig ret meget i, så det er hverken noget godt eller dårligt i mine øjne. Det eneste, jeg håber på, at den ikke ligger alt for tæt op af det originale eventyr, sådan at bogen bliver for forudsigelig.
  • Bare én nat af Gayle Forman.
    Dette er egentlig en lille companion-novelle til en duologi, som jeg ikke har læst, så jeg er en smule påpasselig med, at have for høje forventninger til denne korte historie. Den minder mig i beskrivelsen om bøger som Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins og lignende, så det er med spænding, at jeg vælger at læse denne her bog. Om ikke andet, så må jeg læse den igen, når jeg har læst resten af serien.
  • Kongens forkæmper af Sarah J. Maas.
    Muligvis en bog, jeg har fået anbefalet så mange gange, at jeg ikke længere har styr på det. Jeg har dog hørt, at hendes anden serie er bedre, men jeg er alligevel draget af beskrivelsen. En slags omvendt Askepot, en snigmorder fremfor en prinsesse? Det skal nok blive spændende og det bliver faktisk min første bog af hende. 
Hvilke bøger håber I på at få læst i løbet af maj?

4 kommentarer:

  1. Du kan helt klart godt glæde dig til "Simple living". Den handler om meget af det, Plesner kom ind på i hendes oplæg, men jeg synes nu alligevel, den fortjener at blive læst. Jeg blev i hvert fald så inspireret af den, da jeg selv læste den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser virkelig også frem til den, hendes oplæg var så inspirerende! Jeg håber, der bliver lidt mere tid til den ind i mellem eksamensopgaverne :)

      Slet
  2. Throne of Glass, ENGELIG! xD
    Glæder mig til at hører din mening om bogen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også spændt, jeg kan bare ikke beslutte mig for, om det skal være den først eller ACOTAR, vil jo gerne læse dem begge /nu/.

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com