lørdag den 29. april 2017

Dewey's readathon - April 2017


12:52
Minutterne snegler sig afsted. I dag begynder årets første readathon og mod min egentlige forventning, glæder jeg mig ret meget. Jeg troede ikke, jeg ville have overskuddet til det, for det meste af april er forsvundet i eksamenslæsning og projekter og stress. Måske er det derfor, jeg glæder mig. Og jeg har forberedt mig. jeg har været på indkøb efter snacks i form af jordbær og hindbær, det søde i form at lidt bland selv slik og noget chokolade og ikke mindst en masse at drikke. Teen er klar, bøgerne er fundet frem, jeg har stablet mine puder og min dyne op i hjørnet, så jeg har fået mig en rigtig hyggelig læsekrog. Mine måltider er planlagt og lette at lave, så mens regnen lige så rolig siler ned ad mine vinduer, sidder jeg nu egentlig bare og venter, mens jeg finder musik frem og åbner alt for mange faner, så jeg kan følge med i andres læsedøgn.

Jeg kommer til at opdatere dette indlæg med både tekst og billeder løbende hen over de næste 24 timer, selvom jeg ikke garanterer for den sproglige kvalitet klokken 3 i nat, når jeg ikke har sovet endnu, så smid endelig en kommentar.


14:01
Klar, parat, læs! Min første bog er Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten. Det er klart den længste, af de bøger, jeg har planlagt at læse, så jeg forventer, at det kommer til at tage mig et god stykke tid. og jeg glæder mig.

18:47
Man kan roligt sige, at jeg har været forsvudnet fra omverdenen! Ravnenes hvisken har taget mig med storm og jeg har været så opslugt af historien, at jeg har glemt alt omkring mig. Min te blev kold og jeg trænger virkelig til noget at spise lige nu, så mens min aftensmad står og bliver færdig, klikker jeg lidt rundt hos de andre bloggere og kommer lidt op at stå igen. Jeg mangler kun cirka 125 sider af bogen nu, så jeg regner bestemt med at være færdig inden længe. Jeg forstår godt, hvorfor så mange roser denne her bog. Den er både uhyggelig og morsom, jeg elsker aspektet med nordisk mytologi, som altid har fascineret mig og der er bare et eller andet uforklarligt magisk over skrivestilen.

Hvordan går det for jer andre deltagere, her på tærsklen til time 6?

19:10
Jeg har lavet lidt sprællemænd, lidt strækøvelser og fået lidt gang i blodomløbet igen. Min playliste er blevet skiftet ud, bare for at få noget andet at lytte til, og jeg tror næsten jeg er i bund med med Instagram-feed fra de sidste 5 timer (!!). Så nu vil jeg nyde lidt aftensmad, før jeg brygger en ny kande te og dykker ned i den sidste del af Ravnenes hvisken.

20:15
Jeg har netop vendt den sidste side i Ravnenes hvisken efter nogle intense og ret actionfyldte sidste par kapitler. Jeg fristes til at stjæle et udtryk fra Vampire Diaries fandommen: "Welcome to Ravnssted. Human population: Hakim." Seriøst, den her bog fik mig til at gætte og gætte forkert gang på gang og jeg har ikke nydt at tage fejl så meget før. Den er virkelig noget for sig og jeg glæder mig allerede til at få fat i den næste bog, der udkommer inden længe.

Jeg springer dog direkte videre til min næste bog, Patrick Ness' Vi andre bor her bare, som jeg har glædet mig til lige siden jeg først hørte om dens koncept. Jeg har masser af energi endnu og har fundet de lidt mere sukkerholdige snacks frem. Det varer ikke længe inden det bliver mørkere udenfor, men jeg ser faktisk frem til at skabe lidt ekstra hyggestemning med lys og alting. Og så burde det ikke tage mig nær så lang tid at læse den næste bog.

De der blå kanter? Jeg er vild med dem!


22:55
Den sidste side i Vi andre bor her bare er netop vendt og jeg sidder tilbage med en underlig følelse i maven. Jeg kunne godt lide den og selve konceptet er slet ikke til at stå for. Men jeg er ikke helt så overbevist om bogen, som jeg troede, at jeg ville være. Ikke at jeg ikke kunne lide den, det var en virkelig smuk historie og nogle interessante karakterer, og jeg har svært ved at sætte fingeren på det, der føles underligt.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg kommer til at læse som den næste bog, men det gør heller ikke noget, jeg er nemlig begyndt at kunne mærke, at jeg trænger til noget frisk luft, så jeg vil gå mig en tur og vågne lidt op igen.

23:47
Jeg er kommet hjem igen efter en rolig og lang, men bidende kold gåtur. I det mindste fik jeg ikke brug for gummistøvlerne, jeg ellers havde iført mig! Jeg har besluttet mig for i første omgang at springe A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas over, for selv om jeg virkelig gerne vil læse den, kan jeg mærke, at jeg har forregnet mig lidt med hensyn til tiden. Og jeg kan godt mærke trætheden i kroppen, selv om jeg lige har fået en god omgang frisk luft. Så jeg springer videre til den fjerde bog på min liste, som jeg føler egner sig bedre til de kommende nattetimer. Det er et held, at den nåede at komme frem, jeg fik den nemlig først med posten i går, fredag. Min næste bog bliver derfor Death Note I af Tsugumi Ohba. Jeg tror dog ikke, jeg får læst den færdig, før jeg tager mig en lille lur, men vi får at se.

Er I stadig vågne?

01;25
Halvvejs igennem Death Note kan jeg mærke, at min øjne er begyndt at blive lidt tunge. Så jeg snupper lige en kort lur indtil omkring kl 3, tror jeg.

04:02
Så er jeg våge igen, selv om jeg må indrømme at jeg lige nu langt hellere ville sove videre. Jeg skal dog lige have noget morgenmad, før jeg overvejrer at læse noget. Det er også blevet ret tydeligt for mig, at jeg på ingen måde kan nå at læse alle de planlagte bøger, så mens jeg spiser, vil jeg tænke lidt over, hvad jeg vil læse efter Death Note.

05:22
Jeg bliver nødt til at få fat i den næste bog i den her serie aldeles omgående! Jeg må simpelthen vide,hvad der sker! Efterhånden er jeg ved at være helt vågen igen og det begynder at blive lyst udenfor. Jeg fortsætter lidt i samme stil og læser Hjertestorm af Anette Herzog som den næste. Men først skal jeg lige sunde mig oven på Death Note, der helt sikkert er værd at læse.



07:18
Hvor er den sød! Den er næsten ikke til at stå for og selvom der ikke sker voldsomt meget rent plotmæssigt er det en sød lille historie om den første teenageforelskelse. Jeg blundede muligvisl idt mere, før jeg fik begyndt på den, men den var hurtigt læst og den helt perfekte bog til disse halvsøvnige timer.

Min næste, og nok også sidste bog, bliver Ternet Ninja af Anders Matthesen. Fredag genså jeg Terkel i knibe for første gang i mange år, ford jeg vidste, at jeg ville læse denne her bog nu og hvis den minder bare en smule om i fortællestilen, så glæder mig allerede. Men forhåbentlig er den en anelse mere opdateret med hensyn til teknologi! Solen er stået op og skinner lystigt udenfor og min musik er så lav, at jeg kan høre fuglene synge. Om ikke så mange timer skal jeg til football kamp, så jeg håber, at vejret holder. Men for nu vil jeg nyde en kop te, og måske en energidrik, mens jeg giver mig i kast med min femte bog.

Er I stadig med derude?


10:44
For mig er readathon ved at være færdig for denne omgang. Det varer nemlig ikke lang tid, før jeg skal ud af døren og jeg glæder mig til det. Men jeg har været så glad for at være med til readathon denne gang. Jeg har fået læst 5 bøger, som jeg har været virkelig glad for, og hvis ikke det var fordi, det var readathon, ville jeg have fået en bookhangover mere end en gang. Den sidste bog her, Ternet Ninja er lige så skæv og morsom og eftertænktsom, som Terkel i knibe, på den der måde som Anders Matthesen er god til. Den der kombination af humor og alvor. Jeg havde det så morsomt med at læse den og vil helt klart anbefale den - især hvis man som mig kan lide Terkel i knibe.

Efterhånden har jeg fået ryddet op igen, så min lejlighed ikke bærer helt så meget præg af, at jeg har været oppe mere eller mindre hele natten, snacks og resterende drikkevarer er blevet sat på plads og jeg har fået det meste søvn ud af kroppen igen. Jeg nåede ganske vidst ikke at læse alle de 7 bøger, jeg havde planlagt, men jeg er alligevel virkelig godt tilfreds. Jeg har læst 5 bøger og i alt 1.730 sider på 21 timer, hvilket jeg selv synes er ret godt klaret. Samtidig har jeg været meget glad for alle de bøger, jeg fik læst, så der er ikke noget, der trækker ned der.

Jeg håber, at jeg får tid til at deltage igen til efteråret, men det tager jeg til den tid. Til sidst vil jeg bare sige tak, til alle der har kommenteret, som jeg har snakket med på Twitter og Instagram og alting. Og ønske jer, der læser videre en rigtig god læselyst. Jeg vil drikke det sidste af min energidrik og glæde mig til at se min familie lidt.

fredag den 28. april 2017

Tag: Readathon

I morgen går det løs endnu en gang. Den halvårlige 24 timers readathon, Dewey's readathon, finder sted fra i morgen, 29. april klokken 14 dansk tid og de næste 24 timer. Og jeg glæder mig ret meget. Det var ikke planlagt, at jeg skulle deltage denne gang, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge weekenddagene på og i særdeleshed slet ikke om jeg havde overskud til at læse midt i eksamensopgaver, fremtidsplaner og alt muligt andet, der stresser mig i hverdagen. Men weekenden kommer til at stå i læsningens tegn og jeg glæder mig til at bruge dagene, timerne, på at forsvinde ind i mellem siderne og rent faktisk læse for hyggens skyld. Og derfor virker det egentlig helt perfekt at starte ud med at besvare Jeanettes readathon-tag, der har bevæget sig rundt i blogverdenen med hast siden i onsdags.


TBR:
Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten.
Vi andre bor her bare af Patrick Ness.
A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas.
Death Note I af Tsugumi Ohba.
Hjertestorm af Anette Herzog.
Hvis jeg var din pige af Meredith Russo.
Ternet Ninja af Anders Matthesen.

De 7 bøger udgør min læseliste til  weekenden, og hvis jeg får læst dem alle, er det hele 2.455 sider. Det lyder af meget, men det ligger faktisk inden for det, jeg har læst til readathon tidligere. Jeg har dog ikke noget imod, hvis jeg ikke får læst dem alle og ligeledes har jeg fundet et par ekstra, for det tilfælde, at det kommer til at gå meget hurtigt. Jeg tager det let. Men nu til tagget:

Hvor skal du læse henne?
Jeg læser hjemme hos mig selv, i min lejlighed. Jeg kommer højst sandsynligt til at læse i sengen hele dagen, da jeg ikke har en særligt god lænestol, jeg kan sidde i. Desuden holder jeg af at putte mig ind i et kæmpe tæppe og forsvinde ind i en bog. Hvis vejret var godt, ville jeg måske også sætte mig udenfor, men vejret er jo ganske ukarakteristisk elendigt af slutningen af april at være.

Har du været med før?
Ja, dette er fjerde gang, jeg deltager. Det er et godt stykke tid siden, at jeg sidst har haft mulighed for at deltage, men jeg har faktisk savnet det. Så jeg ser frem til at være med igen. Lige som jeg har gjort tidligere, vil jeg opdatere løbende på Instagram, Goodreads og Twitter, alle under navnet @regitzexenia og opdatere et blogindlæg efterhånden som jeg læser.

Læse alene, eller sammen med andre?
I år skal jeg læse alene, lige som jeg plejer at gøre til readathon. Det har aldrig generet mig at læse i samme rum som andre, faktisk synes jeg ofte, at det er enormt hyggeligt og det er nok noget, jeg savner ved at bo selv og alting. Selv hvis den anden/de andre i lokalet ikke læser, men ser film, spiller eller hvad det nu kunne være, så er det ikke noget, der forstyrrer mig. En sær måde at være sammen på, selvom jeg er mere eller mindre forsvundet ind i de fiktive verdener.

Holder du dig vågen alle 24 timer?
Det aner jeg ikke. Jeg har gjort det før, men jeg er ikke så sikker på, jeg kan denne gang. Jeg kan nemlig ikke læse alle 24 timer, for søndag middag smutter jeg til football-kamp. Måske holder jeg mig vågen hele natten, men jeg har en idé om, at det nok er en god idé at få en times søvn eller to, så jeg ikke er helt smadret om søndagen.

Læse mange sider eller være med for hyggen?
Helt sikkert begge dele. Jeg elsker at sidde og læse i timevis, men det er også hårdt og pauserne på de sociale medier er en hyggelig og velkommen forandring. Og det er vildt hyggeligt at tænke på, hvordan læseglade mennesker verden over afsætter weekenden til læsningen. Men jeg læser hurtigt, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal få læst mange sider også.

Kom med et gæt på, hvor mange sider, du vil få læst.
Tja, 2.455? Jeg ved det ikke, måske når jeg op på de 2.000 sider, det tror jeg godt, jeg kan nå. 

Hvad glæder du dig mest til?
Det hele! Jeg glæder mig til læsningen, jeg glæder mig til at snakke med andre læseglade mennesker på Twitter og Goodreads, jeg glæder mig til de senere nattetimer, når ens øjne begynder at blive lidt tungere og til at gå en tur i en forhåbentligt regnfri nat. Jeg glæder mig til at drikke koppevis af te og tage skøre billeder til Instagram. Jeg glæder mig til det hele.

Hvilke snacks er et must-have til readathon?
Jeg er egentlig ikke den store snack-spiser, når jeg læser. Heller ikke til readathon. Jeg plejer gerne at gå mere op i, hvad jeg drikker og har sørget for både sodavand og juice og som altid flere forskellige varianter af te. Jeg har forberedt pastasalat og andre lette måltider og sørget for at have lidt sødt, lidt salt og lidt sundt, så jeg har noget at spise, når jeg en gang i mellem kommer tilbage til virkeligheden.

Følger du andre deltagere på de sociale medier undervejs?
Jep. Jeg følger med på Instagram, Twitter og Goodreads, som jeg også selv vil benytte mig af. Jeg tjekker tit hashtagget #readathondk. Der er en del bloggere, hvis læsedøgn jeg vil følge med i på deres blogs og så videre. Det er en lige så stor del af Dewey's readathon som det at læse, og så er det en fin måde at holde en lille pause ind i mellem.

Skal du være med til at læse? Hvis du overvejer det, så lad dig ikke afskrække af de 24 timer eller de mange bøger, jeg regner med at læse. Man kan selv vælge hvor meget man vil læse og hvor længe. Det er op til en selv, men en mulighed for at være social med læsningen med folk fra hele verden og det er nok derfor, jeg deltager endnu en gang. 

tirsdag den 18. april 2017

Kamp til stregen (Off-Campus #4) af Elle Kennedy


Kamp til stregen (Off-Campus #4) af Elle Kennedy. Udgivet af FLAMINGO i 2017, oprindelig udgivet i 2016. Læst på dansk, originalsproget er canadisk.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret. Alle meninger er mine egne!
Læs mine anmeldelser af de første tre bøger her: Aftalt spil, Lagt på is og Dømt ude.

Hun er god til at nå sine mål …
Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin pinlige fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Men spillet er lige blevet en hel del mere kompliceret ... 
Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men i det at blive far som 22-årig nægter han at være bænkevarmer. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den iltre brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

Hvordan siger man farvel til en serie, der nærmest fra første linje har vundet ens hjerte, fyldt en med sød glæde, røde kinder og slet skjulte smil? For sådan har jeg det med Off Campus-serien, og derfor er det noget ambivalent at jeg har læst den fjerde og sidste bog i serien, Kamp til stregen. Egentlig er det fjollet, for jeg kan jo bare læse serien igen og det regner jeg helt sikkert også med at gøre, for det er nærmest den perfekte forårsserie.

Men jeg har ventet i flere måneder på denne her bog og selv om det er trist, at det er den sidste, glædede jeg mig til endelig at få Tuckers historie. Han er meget anonym i forhold til de andre tre fyre i serien og da Dømt ude sluttede med den største cliffhanger, der lagde op til denne her bog, var ventetiden næsten uudholdelig. Elle Kennedys bøger er måske ikke specielt svære at regne ud eller noget helt nyt, men hun skriver så godt, så vanedannende og med mange følelser. Og så alligevel. Selv om jeg er fan af hendes bøger og denne serie i særdeleshed, så følte jeg mig alligevel mat, da jeg havde læst den sidste side.
Størrelsen på ens pengepung gør hverken fra eller til. Vi lider allesammen. Vi elsker allesammen. Vi er ens. Og din fortid, hvem du bor sammen med, og hvor du kommer fra, det behøver ikke betyde noget. Du skaber din egen fremtid, og jeg vil gerne se, hvor den vej fører dig hen.
Jeg kan virkelig godt lide Tucker, han er umådeligt sød og elskværdig og ligeledes er jeg fuld af beundring for Sabrina, som nu endelig får lov til at få sin egen personlighed frem for at blive set igennem øjnene af Dean eller andre karakterer. Men som det er med denne her serie, så er man ikke i tvivl om, at de to ender sammen og det er nok der, jeg mangler noget. Tucker er sød ja, og Sabrina et studie i selvstændighed og det er nok her, mit problem er. De passer virkelig ikke sammen og jeg forstår det ikke. Det er svært ikke at holde af Tucker for den måde, hvorpå han tager det at Sabrina er blevet gravid og alting, men jeg synes faktisk bedre om ham, for den måde, han selv skaber sig sin fremtid, hvor han kan gøre det, han gerne vil, uden at miste Sabrina og barnet. Jeg tror, det er den måde historien fortælles på, den foregår hen over graviditeten og er samtidig gået tilbage i tiden og foregår nogenlunde parallelt med Dømt ude, så vidt jeg kan regne ud. Det betyder, at der er rigtig meget, man ikke ser og sammen med Sabrinas trang til uafhængighed og frygt for at ødelægge Tuckers liv, var det alt for ofte som om Tucker endte med at gå rundt og vente tavst på, at hun skulle ændre mening. Jeg tror ikke, det er sådan, det er ment, han giver hen velsagtens plads og alting, men det fungerede ikke for mig. Jeg elskede dem hver for sig, men som par føltes det som om, det gik alt for hurtigt, på trods af at det gik ubehjælpeligt langsomt.

Men jeg vil ikke sige, at jeg ikke kunne lide bogen. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig stærk historie og meget rørende. Og absolut ikke let at tage op. Sabrinas kamp for at få studiet, arbejde og barnet til at gå op i en højere enhed er det svært ikke at blive draget med af og ligeledes er Tuckers søgen efter det helt rigtige projekt for ham og hans fremtid. Selv om jeg ikke solgt på dem som par, er Elle Kennedys skrivestil ikke til at stå for og jeg ved, at jeg vil læse hele serien igen, for jeg er ikke klar til at give slip på hverken Tucker eller Sabrina eller nogen af de andre karakterer. Man bliver glad af serien og det elsker jeg alle fire bøger for. Og så har jeg desuden hørt noget om en spin-off serie, som jeg virkelig ser frem til, så jeg kan vende tilbage til Briar universitet på nye hverdagseventyr.
Engang var det mit mål i livet at få succes. Jeg var ikke klar over, at succes ikke handlede om karakterer og legater og resultater, men om de mennesker jeg er heldig nok til at have i mit liv.

søndag den 16. april 2017

Solbiens brod (Krøniken om Morika #2) af Sidsel Sander Mittet


Solbiens brod (Krøniken om Morika #2) af Sidsel Sander Mittet. Udgivet af Forlaget facet i 2017.

Tusind tak til Facet for anmeldereksemplaret. Alle meninger og holdninger er mine egne.
Jeg har her anmeldt den første bog i serien: Sandsnogens bid.
Den første serie, Morika, findes her: Rent blod, Vildhunden & panteren og Blodets bånd.

Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig.
Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne.
Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?

Krøniken om Morika er den anden serie, der foregår i landet Morika. At vende tilbage til Itua og Aatons univers var en ubeskrivelig glæde, til trods for at det er en på mange måder særdeles ubehagelig oplevelse. Vi kommer nemlig så tæt på krigen, som det næsten kan lade sig gøre, på begge sider, eller måske mere korrekt alle sider. Mittet kan noget særligt på det punkt, at få en til at føle en form for forståelse med begge fronter og under alle omstændigheder et klart billede af, at ingen side er rene helte eller engle. Konflikten, som optrappes i den første bog, begynder for alvor at bryde ud og mens jeg sad og læste, kunne jeg ikke lade være med at føle, at den lå og lurede lige under overfalden hele tiden, så det blev næsten umuligt at vende den næste side af frygt for, hvad der ville ske, samtidig med, at jeg på ingen måde ville lægge bogen fra mig. Heller ikke selv om der ikke bliver lagt skjul på de ret grusomme sider af krigsfærd.

Det første, der slog mig, da jeg begyndte at læse denne her bog, var, hvordan det konstant imponerer mig, hvor meget Sidsel Sander Mittet må have i hovedet om dette univers. Morikas historie, geografi og mange folkeslag, vis udlægninger af de samme begivenheder er så forskellige, at jeg godt kan forstå at karakterer i begge serier føler sig forvirrede over det, de får at vide eller lærer om deres eget land, folk eller fortid. Og derfor var det også for mig en rigtig positiv oplevelse af se spor af ting fra Morika-serien, detaljer som de forskellige slettefolks alliance eller de forskellige guddommes sammensmeltning. Jeg både gruer for og glæder mig til, hvad der sker næst og med den måde, som Solbiens brod slutter på, er det svært at vente. I en serie, hvor politiske spil, interne stridigheder og krig er så meget i fokus, er der ind i mellem alt dette strøget de yndigste vers fra sange eller digte, der hører hjemme in-universe, og minder læseren om, at det hele ikke er død og ødelæggelse, men også kærlighed, familie, forpligtelse over for ens folk, venskab og tolerance.
Verden er våd og lys, himlen er tung af væde, sagde en af morikanernes gamle digtere. Hjertet er tungt af lykke, lykkelig nær ved at græde.
Jeg holder endnu mere af Itua i denne her bog end den forrige. Efterhånden er hun for alvor ved at blive til den sagnomspundne heltinde, som omtales i Morika-serien, og jeg elsker det. Hendes udvikling fra stædig, men uvidende adelig til en kampdygtig, snedig og opofrende kvinde er så skøn at følge med i, at jeg næsten kan tilgive, at hun meget af tiden ikke befinder sig sammen med Aaton. Jeg vil bare gerne have, at de skal være sammen! I det hele taget er det let at mærke, at karakterene får flere sider og bliver mere brogede efterhånden som historien skrider frem og det er noget, der virkelig får mit læserhjerte til at banke. Spring i tid og sted bliver båret af, at karaktererne handler som de gør og selv et par karakterer, som jeg ikke brød mig spor om i Sandsnogens bid begyndte at vinde indpas. Måske ender jeg endda med at elske dem, i den næste bog? Ind til dag, kunne jeg godt finde på at læse alle Morika-bøgerne igen, for Solbiens brod og resten af Morika-universet er en af de danske fantasyserier, der er kommet frem i de seneste år, som jeg ville ønske, jeg kunne anbefale til dem, der ikke læser dansk.

lørdag den 15. april 2017

Stolthed og fordom af Jane Austen


Stolhed og fordom af Jane Austen. Udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2015, oprindeligt udgivet i 1813 med titlen Pride and Prejudice. Læst på dansk, originalsproget er britisk engelsk.

Bogen blev sponsoreret af Lindhardt og Ringhof til bogbloggertræf i 2015. Alle meninger er mine egne.

England i starten af 1800-tallet. Stolthed og fordom fortæller historien om mr. og mrs. Bennets fem ugifte døtre, i tiden efter de to rige ungkarle mr. Darcy og mr. Bingley er flyttet til.
Da den næstældste datter Elizabeth møder mr. Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Og da hun opdager, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.
Men hvad hun ikke ved er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hende og hendes kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en alvorlig forelskelse.
STOLTHED OG FORDOM er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine døtre så fordelagtigt som muligt.

Er det muligt, at der er nogen i bogverdenen, nogen der har den mindste interesse i bøger og litteratur, som ikke kender til Jane Austen måske mest berømte roman? Er det overhovedet muligt, ikke at kende til den, selv hvis man ikke interesserer sig for litteratur, med dens over 200 år på CV'et og ikke mindst de mange filmatiseringer og lignende? Jeg tvivler. Selv om jeg aldrig havde læst historien, selv om jeg aldrig har set en filmatisering, kender jeg både til bogen, dens karakteristiske hovedpersoner Elizabeth Bennet og Mr Darcy og dens efterhånden ikoniske åbningslinje.
Stolthed er en meget almindelig svaghed. Den er i virkeligheden så uhyre almindelig, at den menneskelige natur har et ganske særligt anlæg for den, og at vi kun er meget få, der ikke går rundt med en følelse af selvbehagelighed på grund af en eller anden egenskab, der kan være ægte eller indbildt. Forfængelighed og stolthed er to forskellige ting, skønt ordene ofte bruges synonymt. En person kan være stolt uden at være forfængelig. Stolthed vedrører mere vores opfattelse af os selv, forfængelighed vedrører det, vi gerne vil have, andre skal tænke om os.
Så måske er det ikke sært, at jeg satte mig ned for at læse bogen med en slags ærefrygtig tøven. Det var der dog ikke nogen særlig grund til. Stolthed og fordom overraskede mig nemlig ved at være både en eller anden form for velkendt og ny. Regencyperioden er mig ikke ukendt og egentlig en af mine yndlingsperioder i britisk historie og som sådan var der derfor ikke svært for mig at se det samfund, Austen beskriver for mine øjne. Ligesom det heller ikke er den første af hendes romaner, jeg har læst og måske er jeg en anelse forudindtaget, eftersom Sense and Sensibility er en af mine yndlingsbøger. Men jeg kan godt forstå, at denne her bog er så berømt, og elsket, som den er. Tonen er både skarp og humoristisk, når hun fortæller de mange forskellige karakterers historie.

For det er virkelig et ret stort karaktergalleri. Og de var virkelig fantastiske, både på positive og negative måder, jeg hadede og elskede den selvsamme karakter og ofte af den samme grund. Mr Darcys frieri til Elizabeth er ret kendt, og det morede mig at læse scenen, samtidig med at den pirrerede min irritation ved netop at være så vendt på hovedet og egentlig ret langt fra et kompliment. Men det var alt det uden om, Elizabeths søstre og alle de andre, som for alvor gjorde bogen til noget særligt. Jeg måbede indvendigt over Lydia og Kittys opførsel, og følte en umådelig skuffelse over Jane og Mr Bingleys afbrudte forhold, selv om jeg vidste, det ville ske. Mr og Mrs Bennets ægteskab fyldte min mave med is, ikke fordi det var dårligt, men det virkede så fattigt. Der var så meget af plottet, som jeg ikke kendte til, så historien blev aldrig kedelig, selv når den blev langsommere eller karakterernes handlinger frustrerende. Jeg kan ikke huske, hvem der har sagt det, men jeg kan huske, at det er blevet bragt på banen på et af mine kurser i løbet af de sidste fire år: en klassiker er en bog, der aldrig holder op med at have noget at sige. Og jeg for min side, finder gang på gang glæde ved det, Jane Austens bøger har at sige og måden de siger det på.

fredag den 14. april 2017

Tag: TBR


Jeg så det her tag hos Frk Litteratur og selv om jeg ikke er blevet tagget, så vil jeg alligevel gerne være med, da jeg elsker tag-lege. Især emnet omkring TBR er ret spændende, da jeg for nyligt er begyndt på en ny måde at holde styr på mine bøger, efter i lang tid at have forsøgt mig med en TBR jar, med vekslende, men generelt ringe succes. Så her kommer mine svar.

Hvordan holder du styr på din TBR?
Mest på Goodreads. Min 'to-read' hylde er enorm, men jeg har en, jeg selv har lavet, der hedder 'owns-and-not-read', hvor jeg tilføjer alle nye bøger, der kommer ind på mine reoler og det er vel primært den, jeg bruger til at holde styr på mine ulæste bøger. Desuden har jeg skrevet samtlige titler på ulæste bøger ned på en liste, der ligger på min reol, så jeg kan strege en titel over, når jeg har læst den. På en måde er det lidt at gøre det dobbelt, men dels har jeg altid været glad for at lave to-do lister og strege ud og dels fungerer det faktisk meget godt til at holde styr på, hvor mange ulæste bøger jeg har, da det virkelig føles som som det er eksploderet på det sidste.

Består din TBR primært af fysiske eller digitale bøger?
Listen over bøger, jeg har, men ikke har læst, består næsten udelukkende af fysiske bøger. I det hele taget læser jeg meget få ebøger, da jeg enten skal læse dem på telefonen, hvilket driver mig til vanvid, eller på computeren, hvilket som regel er upraktisk.

Hvilken bog har været på din TBR i længst tid?
Jeg tjekkede Goodreads. Af dem, jeg har på 'owns-and-not-read', er det Anne Brontës The Tenant of Wildfell Hall, jeg har haft på "to-read" i længst tid, og af dem, jeg bare har markeret som vil gerne læse er det de sidste 6 bøger i Lemony Snicket/Daniel Handlers A Series of Unfortunate Events. De er blevet tilføjet, dengang jeg oprettede min Goodreads i 2013, og før det var det aldrig noget, jeg holdt øje med.

Hvilken bog er den nyeste tilføjelse på din TBR?
Det er Mischling af Affinity Konar, som er den seneste bog fra Gyldendals Bogklub, der kom ind ad min dør i sidste uge. Historien om to tvillingepiger, der havner i koncentrationslejr, i den specielle afdeling, hvor der blev udført eksperimenter på tvillinger og handicappede, og senere bliver adskilt før krigens afslutning er en bog, jeg næsten ikke tør læse, for jeg er helt sikker på, at den vil bringe tårer.

Har du en bog på din TBR som er der udelukkende pg.a. omslaget?
Det har jeg sikkert. Jeg kan ikke komme i tanke om en, jeg har stående, som jeg har valgt kun ud fra omslaget, men jeg har flere, hvor jeg synes omslaget er fantastisk.

Har du en bog på din TBR som du nok aldrig får læst?
Det tror jeg ikke. Dels kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle læse de bøger, jeg har stående og dels har jeg næsten lige ryddet op i mine bøger og lagt dem til side, som jeg ikke vil læse igen. Til gengæld kan det sagtens være, at der er en bog eller to på selve min 'to-read' hylde, jeg aldrig får læst, den er nemlig meget stor.

Hvilken kommende udgivelse på din TBR ser du frem til at læse?
Release af Patrick Ness, Ursiderne af Nanna Foss, Akkanas gåde af Boris Hansen, bare for at nævne et par stykker. Jeg har sikkert flere.

Hvilken bog på din TBR har alle, bortset fra dig selv, læst?
Jeg har det som om at alle har læst A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas og den står da også ret højt på min liste efter jeg har fået den hjem. 

Hvilken bog på din TBR anbefaler alle til dig?
Igen, A Court of Thorns and Roses er en, det lader til, der er flere, der synes, jeg bør læse meget snart. 

Hvilken bog ser du mest frem til at læse fra din TBR?
Det kan jeg på ingen måde give et ordentligt svar på. Jeg vil gerne læse dem alle sammen og jeg tror ikke, jeg kan vælge, hvilken en, jeg ser mest frem til. Logisk set ville det måske være den, jeg vælger at læse næste gang, men sådan kan man jo blive ved så. Jeg glæder mig til dem alle sammen.

Hvor mange bøger er der på din TBR-hylde på Goodreads?
I øjeblikket har jeg tilføjet 587 bøger til min 'to-read' hylde, hvilket er vildt, når man tænker på at jeg for ganske kort tid siden slettede 120 bøger fra selvsamme hylde.

Hvor mange bøger er der på din fysiske og/eller digitale reol?
På min fysiske reol står der i øjeblikket 580 bøger, hvoraf de 191 er ulæste ifølge Goodreads, så det er ikke så slemt igen. Jeg regner dog med at give et par stykker væk, når der er indsamling til Læs for Livet senere på måneden og så venter jeg på et par stykker, jeg håber på at bruge til mit speciale næste år. Så det udligner sig måske.

Hvordan ville jeres svar lyde?

onsdag den 12. april 2017

Mistose (Fortropperne #1.5) af Brandon Sanderson


Mitose (Fortropperne #1.5) af Brandon Sanderson. Udgivet af DreamLitt i 2016, oprindeligt udgivet i 2013. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Fortropperne i Newcargo er så småt ved at rydde op i byen efter deres sejr over Stålhjerte. I mængden af tilflyttere dukker der pludselig en ny episk, Mitose, op. En episk med et budskab og en udfordring.
David og resten af Fortropperne må tænke hurtigt, hvis de skal nå at besejre den episke. Måske ligger svaret i Mitoses fortid?

Mitose er en kort lille historie, der kronologisk befinder sig imellem de to første bøger i Fortropperne-serien. Hvordan anmelder man en bog på 50 sider, uden hverken at spoile den eller de andre i serien? Jeg har fundet det ret svært og selv om jeg er vild med det univers Brandon Sanderson har skabt, har det alligevel taget tid at finde ord, der ikke afslører det hele. Det er ikke fordi man kan påstå, at den tilføjer helt vildt meget til universet, men selv om historien er kort, kan man godt mærke, at den finder sted i et større univers. Og selve historien er ikke kedelig! Som en kort historie ind i mellem de to første bøger i serien, fungerer den rigtig fint, jeg valgte at læse den før jeg gik i gang med Ildkamp, selv om den faktisk er udkommet senere og jeg skal ikke kunne sige, hvilken rækkefølge, der er bedst. Det spoiler ikke rigtig Ildkamp af læse Mitose først og læser man dem omvendt, vil man bide mærke i, hvordan begivenhederne i Mitose bliver refereret til i Ildkamp. Alligevel vil jeg helt klart anbefale denne lille korte bog til alle, der er interesseret i Brandon Sandersons univers, for den tilføjer faktisk nogle spændende hints til historien. Og så giver den hele serien noget af det, jeg holder mest af: karakterudvikling. David er muligvis en af mine yndlingshovedpersoner, jeg er stødt på længe, og selv om bogen er kort, giver den et ret fint indblik i især Davids, men også de andre karakterers udvikling imellem Stålhjerte og Ildkamp. En lille historie til nørderne, til fansne, til dem, der ikke kan få nok.
Hele mit liv havde jeg været ubetydelig, og det havde jeg bestemt ikke noget imod. Jeg havde faktisk arbejdet hårdt for at være så gennemsnitlig som muligt i alle mine fag. En af grundene til, at jeg var blevet en del af Fortropperne, var, at ingen vidste, hvem de var. Jeg ville ikke have berømmelse, jeg ville have hævn over de episke, og jo flere af dem, der døde, jo bedre.

lørdag den 1. april 2017

Blandede bolsjer | Læseliste #2


En ny måned er startet og det betyder, at jeg har samlet mig en ny lille læseliste. Jeg nåede ikke alle, jeg havde sat på til marts, ikke fordi jeg ikke fik læst, men fordi jeg fik læst en masse andet. Og derfor er jeg stadig optimistisk med hensyn til mit lille projekt her. Aprils læseliste er en meget blandet stak, hvilket jeg tror bliver en god ting: så er der noget til et hvert humør. Og når jeg ser på dem, ved jeg slet ikke, hvor jeg skal starte og ende.

  • Ti små åndedrag af K. A. Tucker.
    Denne her New Adult roman kommer på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har for alvor fået øjnene op for denne her "genre" eller aldersgruppe, så jeg er glad for at se, at der dukker flere og flere op, både af udgivelse og af omtale. Bogen handler om Kacey, der efter en forfærdelig ulykke forsøger at finde en ny start og et nyt liv. Naboen Trent hører ikke ligefrem med til hendes planer, men han er heller ikke til at komme uden om. Jeg ved faktisk ikke mere om bogen end det, men jeg må indrømme, at jeg er spændt. Jeg håber lidt på en skøn historie, der giver en troen på både romantik og livet. Uden at lægge pres på bogen.
  • Den dag jeg glemmer af Adam Silvera.
    Der findes ikke en god grund til, at jeg ikke har læst denne her bog endnu. Jeg følger forfatteren på Twitter og Instagram og når jeg hører andre omtale bogen, kan jeg ikke lade være med at tænke "den burde jeg også tage hjem og læse". Idéen om et frivilligt hukommelsestab både fascinerer og skræmmer mig, og jeg håber virkelig på, at bogen kan leve op til de ord, jeg har set den få med på vejen.
  • Skyriel af Lene Dybdahl.
    Er det kun mig, der synes, at det er begyndt at skyde frem med imponerende god dansk fantasy? Denne her bog er ret ny, så jeg har ikke set den samme voksende fanbase for den - endnu. For mit eget vedkommende glæder jeg mig til at se, hvad den har at byde på, da fantasy altid har været en af mine yndlingsgenrer og det er spændende at se, hvad folk finder på. Profetier, pirater, magikere, dybe hemmeligheder og søuhyrer - det er svært at vente.
  • Rød opstand af Pierce Brown.
    En dystopisk roman, der foregår på Mars? Jeg kan ikke mindes, at jeg stødt på noget lignende og som serie har denne her fået ret meget ros. Så jeg er ret spændt på at læse om Darrows liv og oprør, efter han finder ud af at Mars' overflade allerede er beboelig og at hans kaste, Rød, bliver holdt som slaver af Gyldne. Jeg har også på fornemmelsen, at det bliver en serie, hvor jeg ville ønske, at jeg havde resten af serien med det samme.
'Er der nogen bestemte bøger, I håber på at få læst i april? Eller har I læst nogen af dem, jeg gerne vil nå omkring?
 

Template by BloggerCandy.com