fredag den 31. marts 2017

Magiske marts | Tilbageblik #29


Marts har været en måned, der bedst kan beskrives som god. Den bød på en tur til Amsterdam for at se Tokio Hotel sammen med Marie, et band vi begge to har været glade for i rigtig mange år og på trods af at det langt fra er det jeg hører mest (hvis vi lige tager højde for, at jeg har haft det nyeste album på hjernen lige siden da), så var det en fantatisk oplevelse og lidt af en fest. Jeg håber på at tage tilbage til byen en dag og se mere end det vi nåede. Marts bød på familiebesøg og nye, voksende interesser. Og læsning. Rigtig meget læsning og også mere end der er på Goodreads. Det er helt sikkert til at mærke, at der er meget at læse til alle mine fag og meget af det er en udfordring. I dag har vi haft det skønneste vejr længe og jeg har nydt den lune luft til at gå ture og høre lydbøger. 

Jeg har registreret 13 bøger som læst i løbet af marts og selvom det egentlig tal nok er højere, er jeg virkelig godt tilfreds. Det er lykkedes mig at indhente min Goodreads' udfordring og jeg har ligeledes gjort lidt fremskridt på mine andre udfordringer. Listen er en god blanding af studielæsning, lydbogsfund på biblioteket, anmeldereksemplarer og fritidslæsning.

Den første bog, jeg læste i marts var den kendte mystery thriller, har jeg lyst til at kalde det, Strangers on a Train af Patricia Highsmith. Princippet for bogen er meget kendt: to fremmede mødes i et tog og bytter mord, så de har et alibi for deres "eget" og ikke er under mistanke for "den andens". Men historien overraskede med ved hverken at være så simpel eller kortfattet. Der sker en hel del uden om og i sidste ende var det nok derfor, jeg ikke var lige så betaget af bogen, som jeg lidt havde regnet med. Af de 80 Little Black Classics fra Penguin, som jeg fik i julegave, læste jeg den første af dem i denne måned og valget faldt på A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees af Kenkõ. Den lille samling af udvalgte essays fangede min umiddelbare interesse på grund af titlen, da kirsebærblomster er mine yndlings der er en grund til at jeg har dem tatoveret på den ene hånd men jeg troede faktisk først, at det var en digtsamling. Alligevel føltes det lidt sådan med det meget lyriske sprog, der gjorde bogen til en fantastisk lille læseoplevelse Jeg læste dele af Discourse on the Method af Decartes til undervisningsbrug og selvom der er nogle interessante pointer at tage op til diskussion, så var det ikke en bog, jeg selv ville have valgt at læse, da det ikke er noget, der egentlig interesserer mig. Men det er vilkårene ved at studere et meget læsetungt studie: det er langt fra alt, man kan lide. Ligeledes har jeg læst Klosteret i Parma af Stendhal til undervisning og selvom den ikke helt levede op til den beskrivelse, min underviser havde givet, fandt jeg den alligevel underholdende - og den ligger stadig på mit skrivebord, da den er emnet for den ene af mine eksamensopgaver.

Jeg er blevet meget bidt af lydbøger på det sidste og benytter faktisk flittig de danske bibliotekers app eReolen, og deres app for udenlandske bøger. De har også ebøger, men jeg er virkelig dårlig til at læse på min telefon, så jeg holder mig til lydbøgerne. Blandt andre har jeg lyttet til My Heart and Other Black Holes af Jasmine Warga, som endte med at være en af de bøger, der hang ved, efter den var læst færdig. Historien om de to teenagere, der indgår en selvmordspagt ramte mig virkelig hårdt og jeg nød det. Det samme kan siges om One af Sarah Crossan, der selv om jeg synes slutningen var forudsigelse alligevel lokkede en lille tåre frem og en følelse af tomhed. Den kan virkelig anbefales. 

En anden bog, jeg læste til studiet i denne måned var Faldet af Albert Camus, men i modsætning til hans andre bøger, som jeg tidligere har læst til andre fag, var der meget lidt, jeg faktisk synes om ved denne her bog og det skuffede mig fælt. Og så fik jeg endelig mulighed for at læse en bog, jeg harglædet mig til i hvad der føles som meget, meget lang tid. Flamingo var nemlig så dejlige at tilbyde et eksemplar af Kamp til stregen af Elle Kennedy til anmeldelse. Den fjerde og sidste bog i Off-Campus serien rundede kvartetten af på en fin måde, hovedpersonen Tucker var så ualmindeligt sød og Sabrina en ung kvinde, jeg ville forestille mig, at jeg vil se op til i virkeligheden og deres historie gjorde mig glad helt inderst inde. Lidt af det samme kan siges om Stolthed og fordom af Jane Austen, som er en bog, der har stået på min læseliste i ualmindelige tider. Jeg tror, jeg er farvet af min forkærlighed til Fornuft og følelse, for jeg var ikke rigtig i tvivl om, at jeg ville kunne lide den, mere om hvor meget. Endnu en gang har Austen skrevet en roman, der bugner over at så mange velskrevne karakterer, som det er svært ikke at else og hade på en gang og jeg er så glad for, at jeg endelig har stiftet bekendtskab med den roman, hun nok er mest kendt for. Næste skridt må så være endelig at se en filmatisering, ikke?

En anden lydbog, jeg faldt over, var The Serpent King af Jeff Zentner. Bogen har ikke fået særlig meget opmærksomhed herhjemme, men jeg har set den flere steder hos udenlandske bloggere og BookTubers, så jeg tænkte, jeg ville give den et skud. Men jeg må ærligt indrømme, at den nok ikke får de varmeste anbefalinger med herfra. Vi følger tre teenagere i deres sidste år af high school, mens de prøver at forberede sig på at skulle forlade den lille bitte provinsby, de bor i. Eller på at blive. Som sådan er der ikke noget i vejen med historien, men jeg var i det store og hele ligeglad med, hvad der skete med karakterene efter et hvis punkt i historien, hvor alting tager en drejning. Bogen vil en hel masse og jeg følte ikke, at det lykkedes så godt, som det kunne have gjort.

I forbindelse med min tur til Amsterdam, læste jeg i Anthem for Doomed Youth af Wilfred Owen, en digtsamling skrevet i og om forfatterens oplevelser under Første Verdenskrig. Jeg har en lille forkærlighed for digte og andet, der er skrevet i den periode, eller om, i modsætning til Anden Verdenskrig, for der er en helt anden stemning at spore i litteratur om Første Verdenskrig. Krigsoptimismen, der hurtigt forvandles til meningsløshed er et emne, der behandles så godt i disse digte, at krigens grusomme billeder af døde unge bliver beskrevet på smukkeste vis. Det er noget håbefuldt, og alligevel helt og aldeles håbløst over flere af digtene og det er en samling, jeg kun kan anbefale. 

Den sidste bog, jeg læste, er en, jeg læste færdig i går aftes. I onsdags udkom Solbiens brod af Sidsel Sander Mittet nemlig, den anden bog i serien Krøniken om Morika og da jeg kom hjem fra Amsterdam lå der til min overraskelse et eksemplar fra Facet. Jeg har glædet mig til at læse denne her bog lige siden jeg færdiggjorde den første bog og den skuffede så absolut ikke. Jeg har allerede skrevet anmeldelsen, der ligger klar til at komme op i løbet af weekenden, så for nu vil jeg bare sige, at jeg bliver stadig mere og mere imponeret over det univers, som forfatteren har skabt og alt det, hun må have i hovedet af historiske beretninger, myter fra forskellige folkeslag og så videre.

Jeg har et lille udvalg af bøger på læselisten til april, et par stykker, jeg ikke nåede hen til i marts og som sådan får jeg nok at læse i april. Måneden byder også på påskeferie, som jeg endnu kun har vage planer om at skrive lidt på en eksamenopgave i. Og så skal der for alvor fokuseres på fremtidsplanerne, hvilket er noget, jeg ser rigtig meget frem til, men det betyder også, at der snart skal skrives mails og ansøgninger og jeg ved ikke hvad. Det varer nemlig ikke så forfærdelig længe før min studiehverdag ændrer sig rigtig meget og det er en forandring, jeg byder velkommen.. Jeg håber på, at april bringer solskinsdage, blomster der springer ud, sjove stunder med venner og familie.

Har I læst nogle spændende bøger i marts? Eller oplevet noget andet, der har sat sig fast hos jer?

tirsdag den 28. marts 2017

"Buying books would be a good thing if one could also buy the time to read them" ― Arthur Schopenhauer


For halvanden uges tid siden var jeg i Amsterdam i et par dage. Formålet med turen var først og fremmest en koncert, men der var også tid til at se på byen og det betyder jo selvfølgelig boghandlere. Der ligger nemlig en Waterstones i Amsterdam og selvfølgelig skulle jeg besøge den. Faktisk endte jeg med at besøge den to gange, min selvkontrol fuldstændig væk efter ikke for alvor at have købt bøger til mig selv siden jeg var i London for snart to år siden. Så, så er det vel okay?

Den første bog, jeg købte, var en, jeg havde besluttet mig for at lede efter, allerede inden jeg tog afsted, nemlig digtsamlingen Milk and Honey af Rupi Kaur. Jeg har set den overalt, på BookTube, Tumblr, Instagram og så videre, så jeg glæder mig vitterligt meget til, at jeg får tid til at stifte bekendtskab med hendes ord.


Jeg følte mig meget heldig, da jeg fandt Furthermore af Tahereh Mafi, som jeg har ledt efter længe. Jeg elsker hendes anden serie, Shatter Me, så jeg er spændt på at læse noget helt andet af hende. Mange siger, at den giver dem en fornemmelse af Alice i Eventyrland, men ud fra beskrivelsen lader det ikke til at være en direkte "genfortælling", så jeg er ikke så sikker på, hvor meget det kommer til at fylde i min læsning. Ligeledes faldt jeg over A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas, som får så meget ros rundt omkring i bogverdenen, at jeg næsten er nervøs for, at den ikke kan leve op til ordene. Jeg har faktisk ikke læst ret mange fantasybøger om feer, mest fordi jeg selv skriver på en og jeg gør mere eller mindre alt, jeg kan, for ikke at blive farvet af andres fortolkninger. Men jeg kan ikke lade denne her bog ligge, den lyder alt for god - og heldigvis meget anderledes end mit eget projekt.


The Bone Sparrow af Zana Fraillon er en bog, jeg aldrig havde hørt om, før jeg stod med den i hænderne. Draget ind af dens forside og fuldstændig vundet over af beskrivelsen. Bogen er en historie om en dreng, der er født i en flygtningelejr og ikke kender til andet end livet bag det høje hegn. En dag møder han Jimmie, en pige med en notesbog hun ikke kan læse i og som mod odds'ne bliver hans ven og sammen læser de i notesbogen og lærer Jimmies families historie og vigtigheden af deres egen fremtid. (stort set parafrase af bagsideteksten, for at være ærlig). Den lyder som intet jeg har læst, men jeg fik en følelse, der mindede mig om da jeg så Drengen i den stribede pyjamas - en anden bog, jeg gerne vil læse en dag - og jeg besluttede mig for mere eller mindre at tage chancen.


Sidst, men ikke mindst - og så alligevel - købte jeg en stak på 10 bøger af Penguin's Little Black Classics. Jeg fik de første 80 i julegave og har sat mig for at samle de næste 46 også. Nu står der 90 små, sorte bøger på rad og række i mine reoler og jeg er vild med dem. De er perfekte til travle dage, hvor tiden ikke er til de store, tykke bøger, jeg ellers holder meget af, til at have i tasken og læse i imellem forelæsninger eller på togture. De ti nye, jeg har tilføjet til min samling er ikke taget i numerisk rækkefølge, men lidt på må og få efter de titler eller forfattere, der fangede min interesse. En dag skal jeg nok få fat i dem alle sammen. De nye titler er:
  • The World is Full of Foolish Men af Jean de la Fontaine. (#83)
  • The Stolen White Elephant af Mark Twain. (#88)
  • Tyger, Tyger af William Blake. (#89)
  • Green Tea af Sheridan Le Fanu. (#90)
  • The Suffragettes af Various. (#94)
  • A terrible beauty is born af W. B. Yeats. (#98)
  • Why I Am So Clever af Friedrich Nietzsche. (#102)
  • Letters to a Young Poet af Rainer Maria Rilke. (#103)
  • Only Dull People are Brilliant at Breakfast af Oscar Wilde. (#119)
  • My life had stood a loaded gun af Emily Dickinson. (#114)
Har I læst nogen af de mange nye bøger, jeg har fået med hjem? Eller er der nogen, I gerne vil læse?

søndag den 26. marts 2017

One af Sarah Crossan


One af Sarah Crossan. Udgivet af Politikens Forlag i 2016, oprindeligt udgivet i 2015. Læst på dansk, originalsproget er irsk/engelsk.

Denne bog er et anmelderekssemplar fra forlaget, alle meninger er mine egne.

En rørende og meget smuk fortælling om de siamesiske tvillinger, Tippi og Grace, der trods deres fysik er to meget forskellige og selvstændige individer.

Da pengene til privatundervisning slipper op, og de bliver sendt i en almindelig skole, åbner der sig en helt ny verden af mobning – men også af venskaber og kærlighed. Grace forelsker sig i Jon og mærker for første gang i sit liv en trang til ikke at have Tippi med til alt, hvad hun foretager sig. Da hun samtidig rammes af en hjertesygdom bliver spørgsmålet om adskillelse pludselig helt konkret. Men hvordan vil det være at leve adskilt, når man føler sig som en?

Det er svært helt at beskrive mit indtryk af denne her bog, på en måde, der kan leve op til den følelse, jeg sad med, da jeg havde vendt den sidste side. Jeg læste bogen på ingen tid, og egentlig siger det meget godt, hvad jeg oplevede: den var umulig at lægge fra mig igen, Grace og Tippis historie fik mig til at smile og mit hjerte til at bløde, jeg havde lyst til at ruske i deres far og det, der var værre og selv om jeg havde set slutningen komme længe før jeg nåede dertil, ramte den alligevel som en knytnæve i min mave.

Tippi og Grace er én og alligevel hver deres person og det er tydeligt, at de begge to er opsat på at blive betragtet som begge dele på en gang, selv om det kan synes fuldstændig umuligt og selvmodsigende, men ikke desto mindre er det sådan, det er. I slutningen af bogen fortæller forfatteren om de real-life siamesiske tvillinger, der har været med til at inspirere Tippi og Grace og den research, der ligger bag ved bogen. Og det kan mærkes. 

Men lige som Grace og Tippi, da deres liv forandres totalt, oplever at der er nogen, der er interesseret i dem for andet end det, at de er siamesiske tvillinger, handler bogen om så meget andet end blot det at være siamesiske tvillinger. Indtil det bliver hele omdrejningspunktet.
I mørket
Tippi snorker
ved siden af mig,
mens det suser og stormer udenfor,
og jeg har lyst til at stå op og se, hvad der sker,
men jeg er bange for at vække hende,
hvis hun nu skriger
og klager over, at hun ikke kan sove igen
Så jeg ligger stille
og lytter
og prøver at forestille mig,
hvordan orkanen er,
og hvordan det ville
at rejse sig og kigge
ud ad vinduet
helt alene
Noget af det, jeg holdt allermest af ved bogen er netop Grace og Tippi og deres forhold. Deres selvmodsigende forhold af at være to, men én. Hvordan det er at være så tæt på et andet menneske, ikke at være i stand til at gøre noget så enkelt som at stå ud af sengen og gå hen til vinduet for at se på stjernerne, fordi ens søster sover og man ikke vil vække hende. Deres indbyrdes forhold og dets svære dynamik udfolder sig på fængslende vis. Det ender dog med at overskyggede deres forhold til deres lillesøster, Dragon, og deres forældre lidt for meget i mine øjne. Selvfølgelig er det med, men meget af det er usagt og skal findes imellem linjerne.

Bogen er skrevet på vers. Den type, der kaldes free verse, ingen fast rytme eller rim, ingen af de ting, man fra folkeskolen eller gymnasiets slaviske gennemgang forbinder med digte eller lyrik. Jeg kan ikke mindes, at jeg har læst en bog skrevet på denne måde, men det fungerede så fint. Ordene flyder af siderne i kortere og længere digte i stedet for lange kapitler og selv om jeg tror, man godt kunne have skrevet bogen på klassisk vis, så virker det til bogens fordel. Og selv om man ikke er vant til at læse lyrik, eller har nogen interesse for poesi, så skal man ikke lade sig afskrække af bogens form. Den er så smuk og så kraftfuld, at den er svær at glemme. Og det er vist også meningen.


lørdag den 25. marts 2017

Dømt Ude (Off-Campus #3) af Elle Kennedy


Dømt ude (Off-Campus #3) af Elle Kennedy. Udgivet af Flamingo i 2016, oprindeligt udgivet i 2016. Læst på dansk, originalsproget er canadisk.

Jeg har anmeldt de to første bøger, Aftalt spil og Lagt på is.

Allie Hayes har en krise. Dimissionen lurer lige om hjørnet og hun aner ikke, hvad hun skal stille op med sig selv efter college. Det bliver ikke bedre af, at hun netop er kommet ud af et længevarende forhold og stadig slikker sårene efter bruddet. Selvom hed rebound-sex helt sikkert ikke er svaret på hendes problemer, er den lækre ishockeyspiller Dean Di-Laurentis umulig at modstå. Men selv om hendes fremtid er uvis, er hun dog overbevist om, at Kongen af Engangsknald ikke figurerer i den. 

Dean er vant til at få det, han vil. Piger, gode karakterer, piger, anerkendelse, piger … Han er damernes mand og han har endnu ikke mødt en kvinde, der er immun overfor hans charme. Men så møder han Allie. På bare en enkelt nat vender den bramfrie blondine op og ned på hans verden – og nu vil hun bare være venner? Men slaget er ikke tabt endnu og Dean skruer helt op for charmeoffensiven. Men da hans liv tager en uventet drejning, indser han, at det måske er på tide at holde op med udelukkende at fokusere på scoringen … og i stedet sætte alt ind på kærligheden.

Endnu en gang leverer Elle Kennedy en bog, der sætter hele følelsesregistret i gang. Dømt ude er den tredje bog i serien og foregår kronologisk efter de to andre. Denne gang følger vi Hannahs bedste veninde Allie og Dean, endnu en ishockeyspiller og endnu en af de fire fyre, der bor sammen i et hus uden for campus - ja ja, dårligt pun. Jeg var vild med Allie allerede i Aftalt spil og derfor var det en fryd at lære hende bedre at kende i denne her bog og lidt opdage, at der var langt mere til hende end jeg først antog. Hun ved, hvad hun vil og hvad mere er, hun giver ikke op på sine drømme på nogen måde, eller for nogen. Hun er sårbar, men sarkastisk og stærk, hun og Dean kolliderer, da han møder den modstand, han ikke er vant til at møde i noget som helst aspekt af sit liv. De er meget forskellige og alligevel på flere måder ens. Man er ikke i tvivl om, at de ender op sammen, men måden det sker på i denne her bog, adskiller sig fra de andre og derfor bliver det ikke kedeligt.
"Jeg havde en dårlig dag, og du var den første, jeg ringede til.
Det er simpelthen for vanvittigt at sige højt. Men jeg kender mig selv. Jeg kan mærke, at jeg er ved at falde i kæreste-bjørnefælden, og den er jeg simpelthen nødt til at træde ud af, inden den klapper sammen om mit stakkels, hjælpeløse hjerte."


Faktisk er bogen alt andet end kedelig. Da jeg anmeldte Lagt på is, skrev jeg, at der var skruet op for intimiteten. Det er ingenting i forhold til Dømt ude, hvor det fysiske forhold mellem Allie og Dean er noget hedere end de foregående bøger. Da jeg hørte bogen som lydbog, tog jeg mig selv i at sidde med brændende kinder flere gange, og selv om det ikke var helt det samme at læse ordene selv, frem for at høre dem, så gælder det også for min anden læsning af bogen. Deres forhold udvikler sig langsomt og ligesom det sker for karaktererne, er det for mig som læser svært at udpege præcis det øjeblik, hvor de bliver et par for alvor. 

Elle Kennedy er dog rigtig god til at balancere dette med alle de andre aspekter af historien, Allies familiebaggrund og skuespillerdrømme, Deans liv, der ændres med flere, små hændelser og større eller mindre tilfældigheder, deres venskaber med de andre karakterer og så videre. Det kammer ikke over med erotikken og det er rimeligvis det, der gør at jeg er så overbevist af Elle Kennedys univers: det er sødt, men barskt, det er uforudsigeligt, men håbefuldt, det er kort sagt, en fornøjelse at læse denne her serie igen og igen.

fredag den 24. marts 2017

Ildkamp (Fortropperne #2) af Brandon Sanderson

Ildkamp (Fortropperne #2) af Brandon Sanderson. Udgivet af DreamLitt i 2015, oprindeligt udgivet i 2015. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Denne bog blev sponsoreret af forlaget til bogbloggertræf i 2015, Alle meninger er mine egne.


Stålhjerte er død. Dræbt af den unge David Charleston. Newcago er under beskyttelse af Fortropperne, men landet er stadig underlagt de magtfulde episkes styre, så jagten på at finde og dræbe episke fortsætter for David og Fortropperne. I Babylon Genopført, det tidligere Manhattan, regerer den højere episke Regalia nådesløst, og hun truer med at sprænge byen i luften, hvis ikke Fortropperne handler hurtigt. Derfor rejser Fortropperne til Babylon Genopført for at konfrontere Regalia, men der er flere episke fra Fortroppernes fortid, der lurer i den oversvømmede by.

Ildkamp er bind to i Brandon Sandersons bestsellertrilogi om ”Fortropperne”, og igen bliver læseren draget ind i en unik dystopisk verden, som kun Sanderson formår at skabe.


Ildkamp havnede på mine hylder samtidig med den første bog, Stålhjerte, og selv om det trak i mig efter at dykke ned i den med det samme, efter jeg havde læst den første, så gik der overraskende lang tid, før jeg åbnede dens sider og vendte tilbage til David og Fortroppernes verden. Mest fordi, den første bog var så god, at jeg var lidt nervøs for, om to'eren kunne leve op til den. Men Ildkamp lider så absolut ikke under at være "den svære to'er". Jeg læste den til langt ud på natten og sad målløs tilbage, for Brandon Sanderson evner virkelig at skrive en bog, der er hurtig og action-præget, samtidig med at han får skabt et uhyre komplekst univers og interessante karakterer.

Han var præcis den type, som jeg havde lært at undgå i Newcago - den type person, der ikke ser farlig ud, indtil du kigger i hans øjne og opdager, at noget meget vigtigt ikke er til stede der.


Helt ærligt, David er en vidunderlig hovedperson. Han er fuldt ud "adorkable", hans metaforer er ikke blevet et hak bedre siden den første bog og når hans ellers urokkelige, mange årige had til alle Episke, reagerer han på en måde, der er ret typisk for ham, måske fordi han voksede op med en far, der troede på tilstedeværelsen af gode episke: han forsøger at hjælpe. Og finde ud af grunden til deres kræfter og deres svagheder, for det bliver tydeligere i Ildkamp, at de Episkes svagheder ikke er helt så tilfældige og måske er nøglen til at overvinde dem.

Men David er også en virkelig stærk person, han har været på egen hånd så længe og selv om han er omgivet af en gruppe af karakterer, der er mindst lige så spændende som ham selv, så er jeg stadig glad for, at det er ham vi følger og hans problemer med at finde sig til rette i Fortroppernes system, frem for at gøre som han vil. Når han vil. Ikke at det altid lykkedes for ham.

Apropos de Episke: der er et tidspunkt i bogen, hvor jeg, på trods af hvor sent det var, næsten råbte af bogen. Ikke af frustration, men lutter overraskelse og måben. Jeg skal nok lade være med at spoile, hvad der sker, og nøjes med at sige, at dere var et øjeblik, hvor jeg lige måtte gå tilbage og læse den sidste halvanden side igen og så næsten ikke turde læse videre til næste kapitel.
"Denne gang, da hun havde sigtet på mig, var sikkerheden slået til. Hvis det ikke var ægte kærlighed, så vidste jeg ikke hvad var."
Spørgsmålet om Ildkamp er virkelig spændende. Hvis man allerede har læst Stålhjerte, vil man godt kende Ildkamps identitet, men der bliver alligevel føjet rigtig meget til karakteren i denne her bog og det var virkelig en fornøjelse at lære mere om både Ildkamp og de Episke generelt, samtidig med at man får en nede på jorden, hurtig historie, som på bedste vis lever op til den følelse af at være en flue på væggen, som jeg sad med igennem Stålhjerte.

Vidste I i øvrigt, at den tredje og sidste bog i serien, Kalamit, netop er udkommet? Den står uden tvivl meget højt på min ønskeliste.

fredag den 3. marts 2017

A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees af Yoshida Kenkõ

A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees (Little Black Classics #11) af Yoshida Kenkõ. Udgivet af Penguin Classics i 2015, oprindeligt udgivet/skrevet cirka 1340 med titlen Tsurezuregusa. Læst på engelsk, originalsproget er japansk.
Moonlight, sake, spring blossom, idle moments, a woman's hair - these exquisite reflections on life's fleeting pleasures by a thirteenth-century Japanese monk are delicately attuned to nature and the senses.


A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees er en lille samling af udvalgte essays fra Kenkõs større værk, Essays in Idleness, men når man læser den, føles den ikke hullet eller som om der mangler noget. Emnerne er mange og meget forskellige, Kenkõ skriver om alt fra sladder og hvor meget man bør snakke til årstiderne, venskab og ægteskab og det rette tidspunkt at drikke sake. Det er en virkelig interessant lille bog, der dels tydeligt bærer præg af at den er skrevet af en middelalderlig munk og dels på en eller anden måde alligevel føles sært nutidig.
surely it is spring that stirs the heart more profoundly. Then, birdsong is full of the feel of spring, the plants beneath the hedges bud into leaf in the warm sunlight, the slowly deepening season brings soft mists, while the blossoms at last begin to open, only to meet with ceaseless winds and rain that send them flurrying restlessly to earth. 
Jeg forelskede mig i sproget næsten fra første side og ovenstående citat er kun et af mange steder, jeg har markeret. Det tog mig lang tid at læse denne her ellers meget korte bog, for jeg vendte tit tilbage for at læse nogle afsnit en gang til. Da jeg valgte bogen ud, som den første af de 80, jeg ville læse, troede jeg faktisk at det var en digtsamling. Der var noget uendeligt romantisk og forårsagtigt over titlen og jeg tænkte, at den ville være perfekt her til starten af marts, som er fuld af forårsforventninger. Det var ikke en digtsamling og så alligevel. Selv om Kenkõ meget ofte skriver negativt om de fleste emner, gør han det i et sprog, der flyder over af billedsprog. Og når han så vender det om og skriver positivt om de samme emner, bliver beskrivelserne maleriske og ret poetiske. Det er muligt, at det er oversættelsen, men under alle omstændigheder, så var jeg hooked fra starten af. Og så elsker jeg bare kirsebærblomster.

Det er langt fra alle hans meninger, jeg er enig i, men i mine øjne behøver det ikke at trække noget fra oplevelsen af bogen. Jeg sad stadig på en regnfuld torsdagsnat og læste langsomt til jeg var færdig. Bogens titel er så passende, at det er smukt: at læse den føltes lidt lige som at sidde under et blomstrende træ og lave ingenting og lade tankerne flyde fra emne til emne. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er sidste gang, jeg læser Kenkõs ord.
Rather than gazing on a clear full moon that shines over a thousand leagues, it is infinitely more moving to see the moon near dawn and after long anticipation, tinged with most beautiful palest blue, a moon glimpsed among cedar branches deep in the mountains, its light now hidden again by the gathering clouds of an autumn shower. The moist glint of moonlight on the glossy leaves of the forest shii oak or the white oak pierces the heart, and makes you yearn for the distant capital and a friend of true sensibility to share the moment with you.

onsdag den 1. marts 2017

Forårsfornemmelser | Læseliste #1


Jeg har sagt det før, mange gange, her på bloggen: jeg er utroligt dårlig til at planlægge min læsning. Det er en af de ting, der gør readathons til en udfordring, en ting er at læse i en bestemt periode eller et fastlagt antal sider, udvælgelsen af bøger er for mig altid svær, for jeg er helt sikkert en humørlæser. Jeg læser det, jeg har lyst til, mere eller mindre når jeg har lyst til det. Men jeg vil forsøge mig med dette, jeg har valgt at kalde læselister. 

Listen skal ikke ses som "de her bøger er dem, jeg skal læse i denne her måned og kun dem", men måske mere som, at disse bøger er de bøger, jeg vil gå efter at læse denne her måned. Det er dem, jeg vil vælge først. Jeg er ikke i tvivl om, at der nok skal snige sig andre bøger ind i ny og næ, men det er heller ikke noget problem, for jeg har forsøgt at holde antallet til tre eller fire bøger, der er valgt på forhånd. Også fordi de bøger, der optræder på læselisten er fritidslæsning, da meget af min studielæsninger er uddrag.

I marts måned har jeg sammensat følgende læsteliste:
  • Stolthed og fordom af Jane Austen.
    Den klassiske kærlighedshistorie om Elizabeth Bennet og Mr Darcy har stået på listen over bøger, jeg gerne vil læse nærmest så længe, som jeg kan huske. Det er en af de Austen romaner, jeg af uforklarlige årsager aldrig har fået læst og jeg håber lidt, at den kan leve op dels til det, andre har sagt, men også dels til min oplevelse af Fornuft og følelse, som er min yndlingsroman af Jane Austen.
  • De 7 synder af Katja Berger.
    Denne her bog har stået højt på min ønskeliste siden jeg først hørte om den og alligevel har den stået på min reol i måneder nu. Til BogForum blev den krydret med en fin hilsen fra forfatteren og det er afgjort på tide, at jeg får stiftet nærmere bekendtskab med de karakterer og den verden, som Katja har skabt.
  • One af Sarah Crossan.
    Historien om to siamesiske tvillinger, Grace og Tippi er en bog, jeg på trods af de rosende anmeldelser på Goodreads, egentlig ikke har hørt ret meget om. Jeg er dog spændt på at åbne den og følge med i spørgsmålet om, hvordan man er forskellige personer, når man også er én. Hvis du har læst den, vil jeg meget gerne høre, hvad du synes.
  • Måske en dag af Colleen Hoover.
    Lidt romantik skal derr til, det jo officielt forår ifølge kalenderen og det er min yndlingsårstid. Despirende blomster og træer, som bliver grønnere, lysere aftener og alt det gør en lidt gladere og giver mig altid lyst til at læse de sødeste kærlighedshistorier. Valget er faldet på denne her New Adult roman, som jeg med vilje ikke ved ret meget om, da jeg har på fornemmelsen, at det er bedst at gå ind til historien om Sydney og Ridge uden alt for meget forhåndsviden. Og så er det desuden min første bog af Colleen Hoover, som jeg har hørt flere fortælle om i meget rosende vendinger, ikke mindst for sørgeligheden i hendes bøger. Jeg håber dog, at det ikke er tilfældet med denne her.
Og så har jeg medtaget en roman, jeg ved, at jeg skal læse det hele af til undervisningen, Faldet af Albert Camus. Jeg er spændt på, om jeg når at læse dem alle ind i mellem studielæsning og mindre opgaver, der skal skrives, men jeg er så klar til at prøve.

Har I planer om at læse en eller flere bestemte bøger i marts?
 

Template by BloggerCandy.com