mandag den 29. februar 2016

"Words were different when they lived inside of you." | Opsamling #18

Citat: Benjamin Alire Sáenz, Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe.

Februar var: forsvindende kort. Jeg har i anden sammenhæng beskrevet februar som en måned, hvor jeg bare "hit the ground running" og forsøgte at lade være med at snuble. Jeg havde så mange ting, jeg gerne ville i denne her måned, nu hvor en hæsblæsende eksamensperiode var overstået og jeg nåede kun ganske lidt af det. Jeg fik ikke blogget specielt meget, hvilket til dels også har skyldtes at jeg ikke fik læst ret meget, især i den første halvdel af måneden. Men selvom det ikke blev til meget læsning, ser jeg alligevel tilbage på årets korteste måned med en følelse af, at jeg har brugt dagene godt. Jeg har grinet højt og længe til live stand up med min lillesøster, holdt lange filmaftener med søde veninder og muligvis indtaget mere hvidvin end jeg selv er klar over. For jeg har måske ikke læst så meget ind i mellem læsetunge universitetsfag og en evigt voksende stak af bachelorrelaterede bøger, men jeg har hovedet fuld af minder om sjove, skøre og hyggelige stunder med mine venner. Selvom måneden fik en ekstra dag, og derfor kun var 2 dage kortere end januar, har jeg faktisk formået at læse dobbelt så mange bøger i februar som i januar. Måske er det derfor, jeg som bogblogger har jeg været ret ked af, at der har været så stille på bloggen, men som jeg også har skrevet på Twitter, så blev det ganske enkelt for let at lade den ligge. Og derfor blev der på trods af forhåbninger om langt meget regelmæssig blogging faktisk udgivet færre indlæg fra mig i februar end der gjorde i den ellers mest stressende januar jeg har oplevet på uni. Men jeg kan konstatere, at min læselyst er vendt tilbage og jeg regner med, at det også betyder et stigende antal blogindlæg i Marts og frem.

I februar læste jeg: 12 bøger, en blanding af bøger jeg overvejer at bruge til mit bachelorprojekt, hyggelæsning og bibliotekslån. Grafiske romaner, eventyrgenfortællinger og søde historier om teenagekærlighed har i den grad gjort min februars læsemængde meget varieret.

I februar købte jeg: En enkelt bog, nemlig Everyman's Pocket Poets udgaven af Charles Baudelaires digte.

Februars bedste læseoplevelse: må næsten siges at være Isla and the Happily Ever After af Stephanie Perkins. Jeg har ikke anmeldt den her på bloggen endnu, men da jeg læste den, sad jeg bagefter med en følelse af, at den bog havde rørt et eller andet i mig. Jeg endte da også med at skrive på Twitter, at boggen "havde fået mig til at tænke. Jeg ville ønske, jeg var modigere." Og måske det mest fantastiske var, at jeg fulgte den bemærkning op med netop at være modig. Jeg vil også godt nævne Mig før dig af Jojo Moyes, der resulterede i, at jeg sluttede min Valentinsdag med at sidde i min seng og lade tårerne trille ned af mine kinder, for det var virkelig en fantastisk læseoplevelse. Jeg kan heller ikke udelade Benjamin Alire Saénz' Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe, som jeg læste fordi jeg går og tænker på at bruge den til mit bachelorprojekt og som jeg slet ikke kan få armene ned over.

Februars mest skuffende læseoplevelse: kan kun være Forbandede mødom + Forpulede kærlighed af Sarah Engell. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse de to bøger i den samlede udgave, men jeg havde meget svært ved at forligne mig med karaktererne, deres handlinger og motivationer. Det er længe siden at jeg har givet en bog 2 stjerner og følt, at det måske var lige i overkanten.

Februars lyrikvalg: Poems af Charles Baudelaire. Bogen består hovedsageligt at digte fra Baudelaires berømte digtsamling Les Fleurs du Mal, på dansk Syndens blomster, som jeg læste i uddrag til undervisning for to semestre siden og derfor har nydt at vende tilbage til. Samtidig er der også mange andre digte i denne her udgave, som jeg ikke har læst før og derfor har det været et meget interessant og fængende læseoplevelse. Også selvom jeg i skrivende stund ikke er helt færdig endnu.

Februars korteste bog: Saga, volume one af Brian K. Vaughan og Fiona Staples på 160 sider.

Februars længste bog: Burde være månedens murstensroman, Leo Tolstoys Anna Karenina på 813 sider, men i skrivende stund mangler jeg stadigvæk 100 sider af den bog. Jeg har en stærk formodning om, at jeg nok skal blive færdig med den i dag, men eftersom jeg ikke er færdig endnu, kommer den først med i Marts' opsamling. I stedet vil jeg fremhæve More Than This af Patrick Ness, der med sine 480 sider, ble den længste bog jeg læste i årets korteste måned på nuværende tidspunkt.

Februars mindeværdige ord: kan kun være denne lille dialog fra Isla and the Happily Ever After af Stephanie Perkins. Den kunne være taget ud af mit liv og den fik mig sådan til at tænke og jeg kan ikke lade være med at holde af idéen om blanke lærreder. I det hele taget får den her passage mig til at sidde og smile for mig selv og jeg skal ikke benægte, at jeg føler mig en smule rørt. Og nu skal I selvfølgelig nok få citatet:

"I'm sorry I didn't believe you. I doubted myself, and that made me doubt you. But you weren't the problem. You were never the problem. I should have trusted you, but I didn't, because I couldn't trust myself."
"But you do now? Trust yourself?"
"I'm ... getting there. I'm beginning to think that maybe it's okay to be a blank canvas. Maybe it's okay that my future is unknown. And maybe," I say with another smile, "it's okay to be inspired by the people who do know their future."
"It goes both ways, you know."
I link his icicle fingers through mine. "What does?"
"Artists are inspired by blank canvases."
My smile grows wider.
"A blank canvas," Josh continues, "has unlimited possibilities.""

I marts vil jeg: optimistisk set vil jeg gerne blogge mere. Meget mere. Og læse mere. Jeg har en større stak teoretiske bøger, jeg skal have læst i forbindelse med mit bachelorprojekt, så jeg er spændt på, hvor meget tid jeg får til at læse bøger for min egen skyld. Selvfølgelig vil jeg fortsætte mit nytårsfortsæt med både murstensromanerne og digtsamlingerne, de er allerede valgt for Marts' måned. Mest af alt håber jeg på at få studielivet, læse og blog-livet og ikke mindst det sociale liv til at gå op i en højere enhed, noget jeg synes var lidt svært i februar. Og så skal der selvfølgelig skrives. Skrives, eller i hvert fald arbejdes, på mit bachelorprojekt, der skal afleveres i slutningen af maj og så skal der redigeres manuskript til skrivekonkurrencen Nye stemmer, der af afleveres i starten af maj. Så der bliver nok at se til i Marts og jeg glæder mig. Glæder mig til længere dage, lyse nætter og hvad enten årets første forårsmåned kommer til at byde på.


Hvordan har jeres februar været? Hvad har I lavet og hvad har I læst? Glæder I jer også ustyrligt meget til foråret?

lørdag den 27. februar 2016

Scarlet (The Lunar Chronicles #2) af Marissa Meyer

Scarlet (The Lunar Chronicles #2) af Marissa Meyer. Udgivet af Square Fish i 2014, originalt udgivet i 2013.

Læs min anmeldelse af den første bog, Cinder, her.

Scarlet fortsætter næsten lige efter at Cinder slutter, men i stedet for kun at følge Cinder og hendes oplevelser i New Beijing, følger vi også den franske pige Scarlet Benoit på hendes desperate jagt efter hendes bedstemor og de, der har kidnappet hende. De to historier bliver på fin vis spundet sammen, da karaktererne endelig mødes.

“Don't thank me for telling the truth when it would have been mercy to lie to you.”

Hvor jeg læste Cinder midt i en eksamensperiode, læste jeg Scarlet efter mine eksaminer. Jeg var noget nervøs for, hvad jeg ville synes, da jeg gik i gang med bogen. For selvom jeg ret godt kunne lide Cinder og især gav bogen og Meyer ros for at bruge hele kloden, så var plottet stadigvæk meget forudsigeligt og selv de twist, der måske skulle være været en overraskelse, kom slet ikke bag på mig. Nu vil jeg ikke sige for meget om handlingen i Scarlet, da det jo er en efterfølger og jeg vil helst ikke spoile den for de af jer, der har tænkt jer at læse den. Men jeg kan og vil sige, at hvor Cinder holdt sig meget op af det originale eventyrs opbygning og plot, så havde jeg ikke samme følelse af forudsigelighed med Scarlet og eventyret om den lille Rødhætte og ulven. Hvilket for mig var en rigtig god ting.


“I think I realized that I would rather die because I betrayed them, than live because I betrayed you.”

For mig bliver serien kun bedre her i Scarlet. Der bliver introduceret en større mængde nye karakterer, men vi følger stadigvæk med i, hvad der sker med hovedpersonerne fra Cinder og personligt er jeg rigtig glad for, at man også følger Kai. Selvfølgelig er Scarlet Benoit og Wolf de vigtige nye personer, men til min overraskelse introduceres man også allerede til Thorne i denne her bog, en karakter jeg først troede ville dukke op i den næste bog. Hvis man har læst Cinder kan man også glæde sig til et gensyn med en af mine yndlingskarakterer, nemlig Iko. Jeg er dog ikke helt solgt på Scarlet og Wolfs karakterer, måske skyldes det bare at bogens handling foregår over meget kort tid og der sker rigtig meget, så det er begrænset hvor meget plads der er til at udpensle og udvikle karaktererne. Men de vandt mig over til sidst. Så jeg er glad for, at jeg kan vende tilbage til dem, når jeg engang får Cress og Winter hjem på mine hylder. For det skal de helt sikkert. Jeg er vild med hele det univers Marissa Meyer får bygget op i denne her serie, ikke kun den futuristiske science fiction-del af universet, hvor folk kan bo på månen, hvor folk har indopererede ID-chips og selvfølgelig, hvor der er cyborgs. Men også den dystopiske side, hvordan man igennem de få samtaler mellem de forskellige regioners overhoveder får dannet sig et billede af, at det er hele verden, det her handler om, et billede der bliver tydeligere ved at Cinder foregår i Asien og Scarlet i Europa. Jeg er spændt på Cress, der så vidt jeg ved foregår i rummet.

Mest af alt er jeg vild med, at denne her serie trækker på eventyr, som jeg holder rigtig meget af. Askepot, Rødhætte, Rapunzel og Snehvide. Men det er en helt unik måde at flette eventyrerne ind i historien og det er en af de ting, jeg ikke kan lade være med at give Scarlet et ekstra halvt hjerte for. Og så fordi jeg synes, at serien kun er blevet bedre her i bog to. Så jeg er meget spændt på bog tre.

“We met less than a week ago and in that time I've done nothing but lie and cheat and betray you. I know. But if you give me a chance...all I want is to protect you. To be near you. For as long as I'm able.”


Har I læst Cinder, og fandt i den lige så forudsigelig, som jeg gjorde? Hvis det er tilfældet, betød det så, at I gav op på serien eller har I også læst Scarlet? Og er jeg den eneste, der konsekvent bliver glad for, at Marissa Meyer benytter sig af ikke bare hele kloden, men også månen og rummet?

torsdag den 25. februar 2016

Lola and the Boy Next Door (Anna and the French Kiss #2) af Stephanie Perkins

Lola and the Boy Next Door (Anna and the French Kiss #2) af Stephanie Perkins. Udgivet af Usborne Publishing i 2014, originalt udgivet i 2011.

Læs min anmeldelse af den første bog i serien, Anna and the French Kiss her.


I Lola and the Boy Next Door har vi bevæget os væk fra Paris og i armene på et sæt helt nye karakterer. Og jeg er ret glad for dem. Den første bog i serien vandt mig over for dens sceneri og fine beskrivelser af en by, jeg stadig har til gode at besøge, og siden hen for karaktererne og deres historie, men i Lola and the Boy Next Door var det karaktererne hele vejen. Jeg var fra starten ret vild med Lola og hendes tilgang til hverdagen og den, hun er. Jeg elskede hende for hendes kostume-like outfits og havde ingen problemer med at forestille mig hende i alle hendes farverige kjoler og parykker. At hendes personlighed matchede denne sprudlende udtryksfuldhed fik mig bare til at elske hende lidt højere. Også selvom jeg aldrig rigtig forstod hvorfor hun var sammen med Max, hvilket også er en del af grunden til, at jeg ikke giver bogen 5 hjerter rent ud. For selvom jeg rigtig godt kan lide historien om Lola, som i lang tid var forelsket i nabodrengen Cricket, indtil han knuste hendes hjerte - og hvordan de mødes igen, så sad jeg lidt med følelsen af, at Max mest af alt var med fordi det ellers ville være for let for Cricket og Lola at finde sammen igen. Og det synes jeg, var lidt ærgerligt.

“Life isn’t about what you get, it’s about what you DO with what you get.”

Nu hvor vi er ved det, så bliver jeg nødt til at tale om Cricket. Jeg kunne godt forstå, at man som læser var fascineret af Étienne i den første bog, men jeg faldt aldrig rigtig for ham på sammen måde, som jeg gjorde for Cricket. Jeg kunne ikke lade være med at holde af ham for alt fra hans nogle gange totale mangel på situationsfornemmelse, hans følelse af at være ligegyldig i forhold til sine succesfulde søskende og hans helt igennem tydelige kærlighed til Lola. Jeg vil gerne have min egen Cricket, tak.

Jeg kan ikke lade være med at være glad for, at Anna og Étienne også er med i denne her bog, skønt de ikke er hovedpersonerne. Hvis man ikke skulle være klar over det, så er det på den måde, at de tre bøger i denne her "serie" hænger sammen på, hovedpersonerne fra de tidligere bøger optræder også i de efterfølgende bøger, så man kan finde ud af, hvad der sker med dem, men man behøver faktisk ikke have læst de andre bøger. Men i hvert fald var jeg ret glad for at få små indblik i, hvordan Anna og Étiennes liv blev efter de forlod Paris. I det hele taget var Lola fyldt med ret vidunderlige bipersoner, specielt Lolas bedste veninde Lindsey og hendes familie, Andy og Nathan og ikke mindst Norah.


“People should say what they mean and not make other people stumble around.”

Jeg er så glad for, at jeg endelig er kommet videre med serien. Og jeg er glad for, at Lola ikke skuffede mig, men fortsatte den høje standard fra den første bog. Faktisk er jeg lidt gladere for Lola end jeg var for Anna. Endnu en gang formår Stephanie Perkins at skrive en historie, der fik mig både til at sukke af rørstrømskhed og gyse af lykke, en historie, som virkelig tog mig tilbage til, hvordan det kan være at være 17 år.

Jeg er næsten sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg læser denne her bog, ligesom jeg er sikker på, at jeg vil samle den første op igen også. Faktisk tror jeg, at hele serien vil gøre sig perfekt som sommerferielæsning til en dag på stranden - eller i haven, bare det er i solen. Bare jeg kan få lov til at fortabe mig i Lolas overdådige kjoler, Crickets pudsige indfald og deres historie igen.

“I know you aren't perfect. But it's a person's imperfections that make them perfect for someone else.”

Har I læst Lola and the Boy Next Door eller en af de andre bøger i serien? Hvad synes I i så fald om historien/erne? Og hvem ville I foretrække - Étienne eller Cricket?

tirsdag den 23. februar 2016

Top Ten Tuesday #47


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, der kombinerer en kærlighed til bøger og bogdiskussioner og listeskriverier. Hver uge gives en ny overskift over et emne, der er relateret til bøger på en eller anden måde og som der skal laves en liste over. I denne uge lyder emnet på Top Ten Recent Reads Outside My Comfort Zone that I Loved. Jeg ved ikke, hvordan man egentlig skal vurdere om en bog er uden for en komfortzone, det vil vel kræve at man er klar over, hvad ens eventuelle komfortzone er, men jeg har læst bøger, jeg ikke forventede at elske så meget, som jeg gjorde.

#1
Breve til en ung digter af Rainer Maria Rilke.
Jeg læser egentlig ikke breve, jeg har svært ved at se pointen ved at læse en samling af en eller flere personers breve. Men denne her bog, jeg kunne ikke lade være med at elske dem.

#2
The True Lives of the Fabulous Killjoys af Gerard Way.
Jeg ved ikke, om man decideret kan sige, at det var uden for min komfortzone, men da jeg læste True Lives sidste år, var det den første grafiske roman, jeg læste og som sådan bevægede jeg mig lidt uden for det, jeg kendte til. Og jeg endte med at elske den.

#3
Glasslottet af Jeanette Walls.
Normalt er biografier, og måske især autobiografier, noget, jeg ikke beskæftiger mig med. Specielt fordi jeg synes, man er nødt til at tage autobiografier med et gran salt, når der trods alt er tale om en selviscenesættelse. Men måske holdt jeg allermest af Glasslottet fordi jeg langt hen i bogen var i stand til at se bort fra, at det var en biografi og blot læste det som en virkelig, virkelig god historie, der hev og sled i alle følelserne.

#4
Zack af Mons Kallentoft
Krimier er mere eller mindre noget, jeg fejer bort i løbet af ingen tid. Jeg har ikke nogen interesse i de typiske "hvem gjorde det"-fortællinger, som ærligt talt keder mig. Men jeg kunne faktisk ikke lægge Zack fra mig, den var virkelig interessant læsning og jeg håber, jeg snart får fat i den næste bog i serien.

#5
The Giver af Lois Lowry.
Okay, måske er det ikke rigtigt at tage den med, for uden for min "komfortzone", men jeg forventede mig faktisk ikke ret meget af min læsning af bogen. Måske var det derfor, jeg var så blæst bagover af den.

#6
Hvor intet kan røre dig af Simone van der Vlugt.
Meget som med nummer 4, så var det en bog, jeg ikke regnede med, at jeg ville være interesseret i at læse, men den overraskede mig positivt.

#7
Vintermænd af Jesper Bugge Kold.
Jeg læste denne her bog til undervisning - og endte med at skrive eksamensopgave om den - men jeg forventede slet ikke at kunne lide den. Bøger om Anden Verdenskrig er mange og de spænder efterhånden vidt og bredt. Men denne her, den kunne jeg overraskende godt lide.

#8
Justine af Marquis de Sade.
Denne her var også en, jeg læste til undervisning og skønt jeg ikke synes om bogens plot og begivenheder, så var den underholdende at læse og arbejde med. Derfor kommer den med på listen.


Jeg kan ikke komme på flere bøger, hvilket får mig til at tænke på, om jeg ikke læser ret mange af de samme "typer" af bøger. Men det skal der nu også være plads til.

Har I læst en eller flere bøger, som I ikke regnede med at kunne lide?

tirsdag den 2. februar 2016

Top Ten Tuesday #46


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, der kombinerer en kærlighed til bøger og bogdiskussioner og listeskriverier. Hver uge gives en ny overskift over et emne, der er relateret til bøger på en eller anden måde og som der skal laves en liste over. I denne uge lyder emnet på Top Ten Historical (Or Futuristic) Settings I Love Reading About. Min liste er ikke i prioriteret rækkefølge.

#1 Regency Era i England.
Det er altid den første, jeg tænker på, når jeg bliver stillet sådan et spørgsmål. Jeg har ikke nogen idé om, hvornår eller hvordan denne fascination startede, men den har hængt ved i en del år. Det er en meget kort periode historisk set, på kun en 9-10 år i starten af 1800-tallet, men når man taler om Regency-perioden, er det ofte fra midten af 1790 og til midten af 1830'erne. Det er ikke kun bøger, der er sat i denne her tid, der fascinerer mig, men perioden generelt, som man vist kan fornemme. 

#2 Victorian Era i England.
Ikke alene kan jeg liste forfatter efter forfatter, som skrev i denne tid, og hvis værker jeg elsker ret højt, men også bare bøger, der er sat i den tid, har et eller andet, jeg ikke kan forklare.

#3 1920'erne.
I blame The Great Gatsby. Selvom jeg ikke var så stor fan af bogen, så antændte den alligevel en gnist af interesse i 20'ernes Europa - og USA.

#4 Vikingetiden.
Idk, det er nok en fascination, der stammer fra min interesse i nordisk mytologi og mytologi i det hele taget, men hvis det er skrevet ordentligt, så kan jeg ikke lade være med at sætte det på listen.

#5 Rusland, især i 1800 og 1900-tallet.
Det er en forholdsvis ny interesse, men den er der. Så det er godt, jeg lige er gået i gang med at læse Anna Karenina.

#6 Den Franske Revolution og/eller Napoleonskrigene.
Eller, dem alle sammen. Er i virkeligheden nok en interesse, der ligger ret meget i Les Misérables, som jeg, eftersom jeg ikke har læst den endnu, faktisk ikke er helt sikker på hører ind under denne her kategori. Men i hvert fald, så skal denne periode på listen.

#7 Anden Verdenskrig.
Egentlig troede jeg, jeg var ovre denne periode, at jeg ikke gad læse flere bøger, der foregik under krigen. Men dels er der  mange, at det virker helt ulogisk at skrotte dem alle sammen på én gang og dels har bøger som The Book Thief og flere af dem, jeg læste i løbet af 5. semester også åbnet op for, at der trods alt er bøger sat i disse år, som jeg godt kan lide. Især hvis de foregår steder, der ellers ikke bliver skildret så ofte.

#8 Civial War America.
Igen, jeg er ikke helt sikker på, hvorfra det stammer, men om det så handler om krigen, om kærlighed, foregår i Sydstaterne eller Nordstaterne, så vil jeg nok se lidt nærmere på bogen. Der skete så meget i denne her tid, at det er svært ikke at inkludere den på listen.

#9 Faraoernes tid.
Jeg tror, det er lidt lige som med hensyn til vinkingetiden, at meget at fascinationen ligger i tidens mytologi. 

#10 Første Verdenskrig.
En tid, jeg ikke har læst ret mange bøger fra - eller sat i. Og jeg synes egentlig, det er synd. Selvom den er langt fra historisk korrekt, er det nok Scott Westerfelds steampunk-serie, der har inspireret denne interesse.

Hvilke historiske tidsperioder kan I godt lide at læse om? Har I en tid, der bare gør en bog til et must-read, om den så er skrevet i den tid eller "kun" sat i den tid?

mandag den 1. februar 2016

Månedens mursten #2


Selvom det nye semester er startet, og jeg får rigeligt at lave, så er jeg alligevel klar til at læse endnu en murstensroman i denne måned. Det gik rigtig godt med januars valg, så jeg er meget fortrøstningsfuld med hensyn til februars.

Februars murstensroman er: Anna Karenina af Leo Tolstoy.

"Anna Karenina" was begun in 1873, seven years after the publication of "War & Peace," & appeared in installments from 1875-1877. It's one of Tolstoy's masterpieces, written at the height of his power & reflecting almost every aspect of his method & attitudes.
Set in the period following the Emancipation of the Serfs in 1861, a time of intense social change, it's the story of a woman who refuses to be fettered by social conventions, the wife of a government bureaucrat who falls in love with a rich army officer & leaves husband & child for her lover: As Matthew Arnold wrote, "We are not to take 'Anna Karenina' as a work of art; we are to take it as a piece of life."

Jeg har mistet overblikket over hvor mange mennesker, der har sagt at jeg skal læse denne her bog. Og jeg har slet ikke nogen idé om, hvor mange gange jeg har hørt det. Så jeg glæder mig ret meget til at dykke ned i denne her bog i løbet af februars kølige dage. Er der nogen af jer, der har læst Anna Karenina før? Selv har jeg kun læst War and Peace ind til videre, men jeg kunne virkelig godt lide den. Det har kriblet i mine fingre for at gå i gang med hans anden store roman, så jeg håber egentlig ret meget på, at jeg ikke bliver skuffet.
 

Template by BloggerCandy.com