tirsdag den 22. december 2015

Top Ten Tuesday #44


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en liste over. Ugens emne er Top Ten Books I Wouldn't Mind Santa Leaving Under the Tree. Altså, et styks ønskeliste på vej.

#1
Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo.
Jeg har de første 21 bøger i serien og hvert eneste år ønsker jeg mig de næste. Der er lang vej til 47 endnu.

#2
Peter Plys bokssæt af A. A. Milne.
Jeg så det her bokssæt i London og fortryder at jeg ikke købte det dengang. Jeg har endnu ikke læst bøgerne, men filmene står som et eller andet billede på barndom, så jeg håber virkelig, at jeg finder det yndige lille bokssæt under træet.

#3
The History of Middle-Earth af J. R. R. Tolkien og Christopher Tolkien (redigering).
Jeg tror ikke, det er gået nogen forbi, at jeg er ret så flad for nærmest alt hvad Tolkien har skrevet – især alt, det foregår i Middle-Earth. Så jeg er selvfølgelig fået i gang med at samle på de 12 bogs store sæt om Middle-Earth, alt fra det tilblivelse til legender og historier fra det univers. Et uigenkaldelig bevis på Tolkiens kæmpemæssige fantasi.

#4
Little Black Classics bokssæt fra Penguin.
Jeg sukker over det her bokssæt ret ofte og jeg skal nok få det. Hvis ikke til jul eller min fødselsdag, så på et senere tidspunkt. Men det kommer hjem på mine hylder i løbet af 2016. Basta.

#5
Folio Societeys læderindbundne udgaver af Andrew Langs farvede eventyrbøger, The Blue Fairy Book, The Red Fairy Book etc.
Jeg elskerelsker eventyr fra hele verden og deres overraskende brogede mangfoldighed. Og siden jeg stødte på disse udgaver af Andrew Langs samlinger – i en fysisk udgave og ikke kun som blændende fine billeder på nettet – har jeg ønsket mig dem. 

#6
Phillip Pullmanns His Dark Materials trilogien. 
Der er noget fortryllende vinterligt over disse bøger, men selvom jeg har læst dem flere gange, ejer jeg dem stadig ikke selv.

#7
A Series of Unfortunate Events bokssæt af Lemony Snicket.
Så jeg langt om længe kan få læst slutningen. 

#8
Digtsamlinger af forskellige forfattere som Wordsworth, Coleridge, Keats, Poe og Yeats.
Mere eller mindre alle dem, man kan få i denne her serie. 

#9
Fortsættelsen på de mange serier, jeg ikke har alle af endnu.
Som for eksempel Cress og Winter i Lunar Chronicles af Marissa Meyer, Never Fade og In the Afterlight i The Darkest Minds af Alexandra Bracken og mange andre.

#10
Miss Peregrine's bokssæt af Ransom Riggs, bestående af Miss Peregrine's Home for Peculiar Children, Hollow City og Library of Souls.


Jeg kunne finde på mange, mange andre og flere væger. Der er så mange, jeg godt kunne tænke mig og det er svært at vælge nogle få ud til en ønskeliste, både her på bloggen til TTT og til den, jeg har givet min familie. Hvilke bøger håber I på at finde under træet i år?

søndag den 20. december 2015

Looking for Alaska af John Green

Looking for Alaska af John Green. Udgivet af Harper Collins Publishers i 2013, originalt udgivet i 2005.

Jeg tror, at den John Grenn bog, jeg havde mindst idé om, hvad jeg kunne forvente, var netop Looking for Alaska. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan den idé opstod, men allerede inden jeg gik i gang med den havde jeg en fornemmelse af at den ville minde mig meget om Paper Towns. Hvilket ikke nødvendigvis ville have være en dårlig ting, da det ikke bare er min favorit af hans bøger, men også en af mine yndlings bøger generelt. Men jeg havde samtidig det sådan, at jeg ikke havde lyst til at læse den samme historie en gang til. Og derfor var jeg en smule nervøs, da jeg var nået 100 sider ind i bogen og var netop overbevist om, at denne her historie ville følge samme mønster som Paper Towns: en nørdet, men rigtig sød fyr går på skole med en urealistiske dragende "mystisk", og en dag forsvinder hun og han sætter ud for at finde hende. Men det viste sig ret hurtigt efter de 100 sider, at det her ikke var den samme historie – og så blev jeg for alvor interesseret.

“When adults say, "Teenagers think they are invincible" with that sly, stupid smile on their faces, they don't know how right they are. We need never be hopeless, because we can never be irreparably broken. We think that we are invincible because we are. We cannot be born, and we cannot die. Like all energy, we can only change shapes and sizes and manifestations. They forget that when they get old. They get scared of losing and failing. But that part of us greater than the sum of our parts cannot begin and cannot end, and so it cannot fail.”

Looking for Alaska er ikke kun en teenagekærlighedshistorie. Den handler i langt højere grad om det at være ung, at forsøge at finde ud af ikke bare hvem man er, men hvad man gerne vil med sit liv – og hvordan. Den tager problemer op, som store drømme om fremtiden, som man inderst inde måske ikke aner hvordan man skal opfylde. Om at være på dybe hemmeligheder og friske ar, mens man prøver på at lade som ingenting. Men mest af alt handler den om identitet, det er det, der er Miles' og Alaskas og mange af de andres helt store problem; hvem er de? Miles rejser væk for at gå på kostskole, fordi han ikke længere vil gå og vente på sit "Great Perhaps", han vil ud og finde det. Og undervejs finder han måske også sig selv. I modsætning til Margo forsvinder Alaska ikke (okay, jo men ikke på den måde!) og Miles og de andre tager ikke ud for at lede efter hende tværs over USA. De prøver at finde hende på skolen, der hvor de kendte hende. For de prøver ikke rigtig at finde ud af hvor hun er, men hvem. 

“Imagining the future is a kind of nostalgia. (...) You spend your whole life stuck in the labyrinth, thinking about how you'll escape it one day, and how awesome it will be, and imagining that future keeps you going, but you never do it. You just use the future to escape the present.”

Selve plottet i Looking for Alaska ville måske ikke tage lang tid at forklare, men selvom det er en ret enkel historie er den hverken forsimplet eller kedelig. Og den er smukt fortalt. Det ses foreksempel på mine billeder af bogen, men der sidder faktisk en del lyrerøde mærkater, der markerer smukke, rørende eller bare virkelig rigtige steder og formuleringer. Og jeg havde virkelig svært ved at vælge, hvilke citater jeg ville bruge i denne her anmeldelser, for der er virkelig mange, jeg holder af.

Som det ofte er med John Green, er det især karaktererne, jeg hæfter mig ved. Hvor jeg ikke er helt solgt på Paper Towns' Margo er jeg til gengæld ret vild med Alaska. Og sjovt nok er det endnu en gang især de mindre karakterer, der virkelig hiver den hjem for mig. Miles' roommate, the Colonel - eller Chip og ikke mindst Takumi, som jeg seriøst kom til at holde rigtig meget af Og selvom det er Miles der er hovedpersonen, og Alaska der er titelpersonen og alt det, så er både Takumi og Colonel stadigvæk hele, runde karakterer, hvis hemmeligheder, drømme og følelser kommer lige så meget til udtryk som Miles' og Alaskas. Venskabet mellem de tre drenge, og Alaska, er med til at bringe den humor og frihed, endda skødesløshed, ind over historien, som egentlig er en ret alvorlig historie. Dem og de andre kostskoleelevers "kamp" mod de såkaldte "Weekday Warriors" var ærligt talt så morsom at læse, at jeg ikke kunne lade være med at ønske, at jeg også havde gået på kostskole. Og det er præcis der, jeg synes John Green har udført en genistreg med denne her bog. Den er på en gang både morsom, så man får tårer i øjnene af grin, tåkrummende prinlig, hjerteskærende rørende og uhyggeligt tankevækkende. Som en eller anden form for hyldest til det at være teenager, til at tro på at man kan klare hele verden, selvom man nogle gange spørger sig selv "hvem er jeg? og hvad fanden er det egentlig, jeg gør med mit liv?"

“After all this time, it seems to me like straight and fast is the only way out- but I choose the labyrinth. The labyrinth blows, but I choose it.”

Seriøst, læs den. Da jeg gik i gang med Looking for Alaska havde jeg ingen idé om, at jeg ville komme til at holde så meget af den, som jeg gør. Det var John Greens første bog og i mine øjne en af de bedste. For selvom den havde nogle ting til fælles med Paper Towns og på andre punkter var helt anderledes, så er jeg ikke i tvivl om, at de begge to hører hjemme i kategorien "yndlings" og det er ikke sidste gang at jeg hiver denne her bog frem. Hvem ved, måske ændres min rating af bogen til 5/5 efter næste læsning? Anbefales til alle og enhver, om man er til ungdomsbøger eller ej. Jeg anbefaler også en pakke Kleenex, bare for tilfældets skyld.

“If only we could see the endless string of consequences that result from our smallest actions. But we can't know better until knowing better is useless.”


The True Lives of the Fabulous Killjoys (The True Lives of the Fabulous Killjoys #1-6) af Gerard Way, Shaun Simon og Becky Cloona

The True Lives of the Fabulous Killjoys (The True Lives of the Fabulous Killjoys #1-6) af Gerard Way, Shaun Simon og Becky Cloonan. Udgivet i 2014.

Jeg kan ikke give denne samling andet end fem hjerter. Jeg har været en MCR fan i årevis, men jeg havde ikke læst denne grafiske roman indtil l i år, faktisk var jeg ikke klar over at den fandtes. Jeg vidste, at Gegard Way, frontmanden for My Chemical Romance, har skrevet en anden graphic novel serie. Så derfor skyndte jeg mig at købe den, da jeg var færdig med min eksaminer i sommers uden helt at tænke over, hvad den mon handlede om. Og så fandt jeg ud af at historien hænger sammen med albummet 'Danger Days'. Jeg fandt ud af at efter at have lyttet til albummet "Danger Days' utallige gange i de seneste år, samt at have set musikvideoerne til "Na Na Na" og "SING, som foregår i samme univers som historien i The True Lives of the Fabulous Killjoys, var jeg allerede helt fordybet i denne verden og i modsætning til nogle anmeldelser jeg har stødt på, fandt jeg slet ikke historien inkonsekvent eller flad. Tværtimod var jeg temmelig ude af stand til at holde op med vende siderne selvom det var meget, meget tidligt om morgenen til oktobers readathon. Når jeg altså ikke sad og faldt i staver over siderne og svælge i detaljerne i tegningerne.

Jeg har ikke læst ret mange grafiske romaner, men jeg er sikker på det vil ikke være min sidste. Og det er langt fra sidste gange, at jeg læser denne her.



Jeg synes ikke at denne her Killjoy-trekant, albummet, musikvideoerne og den grafiske roman, tager noget fra hinanden. I stedet virker det meget mere som om, de på en eller anden måde giver en masse til hinanden frem og tilbage. Historien i den grafiske roman foregår længe efter albummet og musikvideoerne, men de hænger virkelig godt sammen og man kan sagtens gå til den ene del uden den anden. Men selv er jeg utroligt glad for, at jeg har fået hele pakken. Og jeg er ærligt talt så glad for, at jeg læste denne her grafiske roman - endelig. Og det var bestemt en oplevelse at læse den, mens jeg lyttede til 'Danger Days' albummet klokken 4 om morgen og gik en tur i regnvejret.

Fordi det er en grafisk roman handler det om meget mere end plottet og karaktererne, men det at tænke på tegningerne og illustrationerne i en bog er lidt uvant for mig. Jeg kan ikke sige meget andet end at jeg virkelig godt kan lide den måde, de er tegnet på i denne her bog. De store forskelle mellem byen hvor B.L.I. holder til og ørkenen, hvor the Girl gemmer sig, var virkelig med til at gøre historien levende. Selv hvis man ikke har den store interesse i My Chemical Romance, er jeg sikker på at man vil kunne lide historien. Og nyde de karakteristiske tegninger.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, bortset fra at jeg elskede den. Jeg elsker den.

lørdag den 19. december 2015

The Phantom of the Opera af Gaston Leroux

The Phantom of the Opera af Gaston Leroux, originaltitel Le Fantôme de l'Opéra. Udgivet af Harper Perennial i 1987, originalt udgivet i 1909. Læst på engelsk, originalsproget er fransk.


En jul for cirka 9 år siden lå der som altid en mængde firkantede pakker under juletræet med mit navn, skrevet sirligt på mærkaterne. En af dem var den franske klassiker, The Phantom of the Opera og jeg tror ikke hverken mine forældre eller jeg selv havde nogen idé om, at de netop havde foræret mig en af mine absolutte yndlingsbøger, som jeg ville komme til at genlæse igen og igen i løbet af det følgende årti. Min udgave er i en sørgelig stand, en bog der stammer fra før jeg standhafttigt begyndte at undgå at knække ryggen på mine paperbacks og hvis jeg ikke tager helt fejl, er der nok et æseløre eller to. Men selvom bogen er slidt efter mange års læsning, elsker jeg stadig historien og den verden, der gemmer sig bag den minimalistiske forside.

“None will ever be a true Parisian who has not learned to wear a mask of gaiety over his sorrows and one of sadness, boredom, or indifference over his inward joy.”

Hvis man vælger at åbne The Phantom of the Opera, fordi man har lyst til at læse en romantisk kærlighedshistorie, så tror jeg, at man vil blive skuffet. For ingen af de to "par", der er bogen har en specielt romantisk historie, de to mænd der bejler om Christines gunst har begge to en særdeles uromantisk måde at vise det på. Men grunden til at jeg vender tilbage til Paris' operahus og den mærkværdige historie om spøgelset, der plejede at husere der, er det nemlig slet ikke for den del af handlingen.

“Erik is not truly dead. He lives on within the souls of those who choose to listen to the music of the night.”

Jeg læser den for spøgelseshistorien. For mysteriet, spændingen, de overdådige scener i Paris' operahus og de uhyggelige tunneller og gange under byen. I The Phantom of the Opera formår Leroux altid at tryllebinde mig med sine beskrivelser og hele den gotiske stemning, der spreder sig i bogen. Selvom jeg ikke holder specielt meget af karakterer som Christine og Raoul, er jeg til gengæld vil med den mystiske fremmede, the Parisian og faktisk også Erik, eller fantomet. De mindre karakterer som de nye ejere af operahuset, little Meg og hendes mor Madame Giry og ikke mindst primadonnaen Sorelli er med til at skabe små sjove øjeblikke og forvirring de labyrint-agtige gange, så meget at selv om jeg har læst bogen mindst 10 gange, lever jeg mig stadig ind i den hver gang. Det er let at sige, men det er i sandhed en af mine yndlingsbøger.

“Why do you condemn a man who you have never seen, whom no one knows about and whom you yourself know nothing?”

Det er værd at nævne skrive- og fortællestilen i bogen. For den er nærmest fortalt som en samtale. Historien er sat som om om fortælleren, eller Gaston Leroux selv om man vil, sidder og fortælleren historien efter at han har researchet til den. Det lyder banalt, men det virker for denne her historie. 

Selvom man måske kunne have lyst til at læse The Phantom of the Opera for at læse en dragende, indviklet og omend problematisk så stadig på mærkelig vis fin kærlighedshistorie og derefter blive skuffet. Men jeg vil anbefale den af alle mulige andre grunde. For jeg elsker virkelig denne her bog og jeg ville ønske, at alle andre også gjorde. 


tirsdag den 15. december 2015

Anna and the French Kiss (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins

Anna and the French Kiss (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins. Udgivet af Usborne Publishing i 2014, original udgivet i 2010.

Det er længe siden, at jeg har læst en ungdomsromance, som ikke har irriteret mig, men som faktisk var virkelige hjertevarmende og en af de bedste, jeg har læst. Normalt er de begyndt at irritere mig lidt, med alt deres "insta-love" og "min første, eneste og største kærlighed" i en alder af 16 år. Så mine forventninger til Anna and the French Kiss var faktisk meget blandede, fordi jeg efterhånden har set så mange i det danske blogger-miljø og i det amerikanske BookTube-univers, som virkelig er vilde med bogen.

“I love you as certain dark things are loved, secretly, between the shadow and the soul.”


Men som sagt synes jeg, at det er en af de bedste, jeg længe har læst. Ganske vist irriterede Anna mig ret meget til at starte med, mest af alt fordi jeg synes at hendes brokkeri over at skulle til Paris i et år, virkelig var latterlig til sidst. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste af mine veninder, søstre eller mig selv for den sags skyld, der ikke ville blive enormt glad for den mulighed som teenagere. Men det blev bedre som bogen skred frem, selvom hendes frygt for at blive set som "amerikaner" ikke virkede nær så sjov, som jeg tror det har været meningen. Bogen fyldte mit hjerte med Pariser-drømme og en brændende længsel om at besøge byen.

Men bogen var fuld af interessante og sjove karakterer, og jeg glæder mig til at møde nogen af dem igen i de senere bøger. Mest af alt er jeg lidt overrasket over, at jeg ikke var vildere med Étienne. Jo, han er virkelig sød og hans opførsel er ret hjertevarmende. Men det irriterede mig lidt mere end hvad godt var, at han ikke bare fortalte Ellie og Anna, hvad han tænkte. I mine øjne ville han måske være mere "flirt-materiale" end kæreste-potentiale". Men historien forfalder ikke til at handle om misforståelser og miskommunikation, selvom det er til stede, og det er jeg rigtig glad for. Det øjeblik, hvor man sidder og tænker "så tal dog sammen" indfinder sig aldrig, heldigvis. 

“The more you know who you are, and what you want, the less you let things upset you.”

Det, jeg allerbedst kan lide ved bogen er, at den for mig virker meget realistisk. Stephanie Perkins får virkelig godt illustreret og fortalt, hvordan det er at være teenager. At have svært ved at trænge igennem til sine forældre, at udtrykke sine egne ønsker over for deres. At være en teenagepige, og forelske sig i en af sine venner, der allerede har en kæreste. Annas forsøg på at komme over Étienne, for at bevare deres venskab, var for mig noget af det, jeg bedst kunne lide. Ellie bliver måske ikke fremstillet som den sødeste person i verden, men heller ikke som den ultimativt lede pige, der af uvisse grunde er kærester med den sødeste fyr i verden. Det er en udbredt kliché, som i mine øjne ikke findes i bogen.

Jeg vil faktisk gerne anbefale denne her bog til folk, der er interesserede i ungdomsbøger og hjertevarmende læsning. For bogen kom bag på mig og jeg kan til dels godt forstå, hvorfor at der er så mange, der er vilde med den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den næste bog i serien.

“For the two of us, home isn't a place. It is a person. And we are finally home.”


tirsdag den 8. december 2015

Top Ten Tuesday #43


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten New-to-Me Authors I Read in 2015. Det vil sige at der faktisk er udelukket en del bøger og forfattere, jeg har læst og holdt af, som jeg også har læst noget af før i år. Så det er ikke at forveksle med en liste over de bedste bøger, jeg har læst i år.

#1
Leila Sales, forfatter til This Song Will Save Your Life.

#2
Lois Lowry, forfatter til The Giver.

#3
Charlotte Brontë, forfatter til Jane Eyre.

#4
Susan Ee, forfatter til Angelfall.

#5
Ray Bradbury, forfatter til Fahrenheit 451.

#6
Markus Zusak, forfatter til The Book Thief.

#7
David Chandler, forfatter til 'Ancient Blades' trilogien.

#8
Ernest Cline, forfatter til Ready Player One.

#9
David Levithan, medforfatter til Will Grayson, Will Grayson.

#10
Kevin Hearne, forfatter til 'Iron Druid Chronicles' serien.

Hvilhe nye-for-jer forfattere har I læst og elsket i år? Er I enige med nogen af mine måske?

mandag den 7. december 2015

“I have gone to [this bookshop] for years, always finding the one book I wanted - and then three more I hadn’t known I wanted.” | Efterårets book haul.

Citat fra Mary Ann Shaffers The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society.

Efteråret har budt på rigtig mange læseoplevelser og litterære events, men ind i mellem er der alligevel strøget et par nye bøger ind på hylderne. Jeg har valgt ikke at tage de bøger med, jeg købte på BogForum i starten af november, for dem fremviser jeg lige her. Dette indlæg handler i stedet om de andre bøger, der er kommet hjem og bo hos mig i løbet af efteråret.


I oktober måned bankede postbudet på min dør med en lille pakke fra BookDepository under armen hele tre gange. Nogle af bøgerne havde jeg bestilt hjem til undervisningsbrug, nogle var bare fordi jeg gerne ville videre med serien og andre lød ganske enkelt for spændende til at lade være med at klikke hjem.


Jeg købte henholdvis Bret Easton Ellis' American Psycho og Richard Flanagans The Narrow Road to the Deep North til to forskellige fag på universitet. Og min mening om de to bøger kunne heller ikke være mere forskellig. Jeg har nemlig allerede læst dem begge to og vi har arbejdet med dem over et par uger hver. Hvor jeg synes at The Narrow Road indeholder virkelig mange interessante og spændende elementer og karakter - og en vinkel på Anden Verdenskrig, som man ellers ikke ser ret tit i bøger eller lignende, så kan jeg godt overtale til at se på de tankeprovokerende og i og for sig også ret spændende temaer i American Psycho. Og nu sagde jeg overtales, for som jeg har skrevet i andre indlæg, så bryder jeg mig vitterligt ikke om bogen. Jeg holdt mere og mere af The Narrow Road to the Deep North jo mere jeg læste, jo mere vi arbejdede med den og jo længere tid den figurerede i mine tanker. Og præcis de samme ting fik mig til at hade American Psycho mere og mere. Man kan læse min anmeldelse af American Psycho på Goodreads, men i modsætning til The Narrow Road to the Deep North, har jeg absolut ingen planer om at anmelde den her på bloggen.


Min primære motivation for at købe The Giver af Lois Lowry og The Zookeeper's Wife af Diane Ackerman var faktisk PopSugars 2015 udfordring. Jeg manglede en bog der var udgivet det samme år, jeg blev født og en, der er baseret på en virkelig historie. Og da jeg havde fundet disse to bøger, kunne jeg ikke se hvorfor, jeg ikke lige så godt kunne købe dem, som bare låne dem på biblioteket. Jeg har allerede læst The Zookeeper's Wife, som var en ret inspirerende historie om mod og helte, der slet ikke ser sig selv som helte, men mennesker, der gjorde det eneste rigtige. Den var skrevet på en helt anden måde, end jeg havde forventet, men jeg er faktisk rigtig glad for, at det ikke kom til at virke som en "traditionel" romanfortælling. Den var levende på en eller anden måde. Jeg har ikke læst The Giver endnu, faktisk er jeg kun lige startet.


Den sidste bog, jeg valgte at tage med i oktober er den anden bog i Marissa Meyers futiriske, dystopiske genfortælling af klassiske eventyr. Jeg har købt Scarlet, der er baseret på eventyret om den lille Rødhætte og ulven og jeg glæder mig til at læse den snarest muligt. 

Selvom jeg købte 14 nye bøger på BogForum i starten af november, betød det ikke, at det var de eneste bøger, jeg købte den måned. Selvom det egentlig var meningen. Ud over bøgerne fra BogForum, er der kommet 4 bøger mere hjem på mine hylder i løbet af november måned.


Først og fremmest røg der flere bøger hjem på min hylde, fordi jeg har meldt mig ind i Gyldendals bogklub. Som velkomstpakke modtog jeg Hende du forlod af Jojo Moyes og Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Jeg valgte selv de to bøger, fordi det er to bøger, jeg rigtig gerne vil læse og især Anthony Doerrs roman trækker virkelig meget i mig. Sammen med de to bøger fik jeg en lille overraskelse. Nemlig den yndige postkortversion af malebogen Den hemmelige have. Jeg er faktisk begyndt at farvelægge dem, men jeg kan altså ikke få mig selv til at rive dem ud af bogen og rent faktisk bruge dem som postkort.


Ved I hvad problemet ved at gå ned på gågaden og købe julegaver er? Det er meget, meget svært at lade være med at gå ind i boghandlerne og kigge. Og jeg kunne have valgt så mange forskellige bøger, for jeg havde rent faktisk forvildet mig ned på gågaden den der famøse "Black Friday". Men jeg beherskede mig faktisk og købte kun én bog inde i Bog&Idé, som så faktisk består af to romaner. Jeg har nemlig købt et bind-up af Sarah Engells to romaner Forbandede mødom og Forpulede kærlighed. Og resten af dagen købte jeg kun julegaver til andre mennesker - lidt stolt er man vel. 


Sidst, men absolut ikke mindst, var jeg til BookEaters Convention her i Odense den sidste lørdag i november. Og til deres bog-fiskedam vandt jeg en virkelig smuk lilla/lyserød bog. Og nej, det var faktisk ikke den bog på billedet. Jeg vandt nemlig den første bog i Nanna Foss' Spektrum-serie Leoniderne, men den havde jeg allerede i forvejen. Jeg købte den nemlig til BogForum, som I kan se i det indlæg. Men min søde veninde Camilla, som jeg havde slæbt med derind vandt Geminiderne. Men i modsætning til mig havde hun ikke den første bog - og jeg ville vildt gerne havde bog nummer to - så til min held ville hun gerne bytte med mig!


I det hele kom der faktisk et overvældende 23 nye bøger hjem til mig i løbet af oktober og november måned. Det kommer lidt bag på mig, men når man bare køber et par bøger ad gangen løber det tilsyneladende alligevel hurtigt op. 

Og det holder med garanti ikke op her i december eller til januar. Og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg det ret godt med det. Jeg elsker at få pakker, at glæde mig til at modtage bøger, jeg har gået og ventet på, eller at få overraskende, uventede bøger i gave. Så det er godt, der kun er lidt over en måned til min fødselsdag!

Har I også prøvet at have anskaffet jer en del flere nye bøger end I lige regnede med? Og hvilke nye skatte faldt i over her i løbet af de lange efterårsdage?

søndag den 6. december 2015

Et Juleeventyr | Adventskalender 2015 #2

En adventskalender, en chose-you-own-adventure julehistorie om nisser, frostkrystalprinsesser, troldvæsner, nordlysfeer, menneskebørn og sneengle. Julemagi, trylleri, venskab, mod, isblomster, strålende aurora borealis, uhyggelige bjerghuler, snefald og barnelatter.

Læs første del her.

Er Knirke rejst nordpå mod de farvestrålende og lidt uhyggelige nordlysfeers rige? Eller er han begyndt at vandre langt, langt mod syd, for at finde de mystiske og næsten usynlige sneengles egne?
Find ud af det nu.

Og så vil jeg gerne sige tak, til alle der er kommet med input og kommentarer ind til videre. Jeg håber, I har lyst til at fortsætte legen i de næste par uger også. I skal vide, at jeg er er virkelig glad for, at I vil være med.

onsdag den 2. december 2015

Hamlet af William Shakespeare

Hamlet af William Shakespeare. Udgivet af Wordsworth Editions Ltd. i 2002, originalt opført i 1602.

Første gang jeg læste Shakespeares meget berømte stykke om den danske prins Hamlet, var til undervisning sidste efterår, men det er en historie jeg har kendt praktisk talt hele livet. Replikker som "to be or not to be" og "something's rotten in the state of Denmark" er linjer, jeg kendte længe før jeg vidste, at de hørte til i dette stykke. Især den førstnævnte er ofte med i tegnefilm, hvor det siges med et menneskekranium i hånden. Det indleder også min yndlingsmonolog. Men også selve plottet har jeg faktisk set som barn, uden at være klar over det. Hvir bange af jer var for eksempel klar over, at Disney-filmen 'Løvernes konge' er mere eller mindre løst baseret på Hamlet?

"Though this be madness, yet there is method in't."

Her anden gang lagde jeg mærke til nogle flere af Shakespeares "formelt" formulerede morsomheder. Hvis det er muligt, tror jeg at jeg er endnu gladere for stykket her anden gang. Det er meget mere end hvad jeg vidste før jeg læste den første gang - det med at Hamlets onkel har giftet sig ned Hamlets mor - hvilket kun gær stykket bedre i mine øjne.

Noget af det, jeg så godt kan lide ved det her stykke er Hamlets fascinerende karakter. Er han vitterligt blevet vanvittig eller spiller han bare, for at få hans "fjender" til at føle sig sikre? Jeg er stadigvæk ikke helt sikker, mens jeg læser stykket føler jeg mig aldrig helt overbevist om, at han er blevet sindssyg, men jeg vil heller ikke mene, at han bare lader som om.

Stykket er en tragedie, men der er virkelig også nogle komiske øjeblikke, hvor jeg næsten ikke kan holde masken. Det er en spøgelseshistorie og et (om end ret nedtonet) kærlighedsdrama. Der er venner, der forråder venner, sønner der hævner fædre og en mærkværdig morsom, men tragisk slutning. Og jeg tror helt ærligt, det er mit yndlingsstykke af Shakespeare. Men jeg har heller ikke læst dem alle endnu.

"One may smile, and smile, and be a villain."



tirsdag den 1. december 2015

“You must stay drunk on writing so reality cannot destroy you.” | Opsamling #15

Bøger, der ikke er på Goodreads:
Måne over Fyn af Ole Frøstrup.
Lidt om november: november var med et ord; fortravlet. Det ses nok ikke så tydeligt på mængden af bøger, jeg har læst, men det skyldes også, at der jo har været NaNoWriMo og det er det, jeg har lagt min energi i. Til gengæld har næsten alle de bøger, jeg har læst, gjort et voldsomt eller mærkbart indtryk på mig. Mere om det lidt senere. Men november har også budt på andet end læsning. Blandt andet var jeg jo til BogForum helt tilbage i starten af måneden og det føles allerede nu, som meget, meget lang tid siden. Det var en virkelig god oplevelse og jeg regner med at gentage den igen næste år, hvis det kommer til at passe ind. Jeg har skrevet hele tre indlæg om BogForum, så derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på det. Og så har november jo som sagt budt på NaNoWriMo, der for mig virkelig er en af årets højdepunkter. Jeg elsker NaNoWriMo, fordi det virkelig motiverer og indbyder til at sætte sig ned og skrive hver dag. Og det, at man kan se manuskriptet blive længere og længere for hver dag, er virkelig en fantastisk følelse. Som måneden skred frem, og der pludselig faldt sne, begyndte min julestemning også at springe frem. Og til allersidst på måneden var jeg så endelig til Book Eaters Convention her i Odense, som jeg havde vundet fribilletter til på bogbloggertræf. Men det kommer der et helt indlæg om. Alt i alt har november været en måned, hvor alting har skullet gå op i en højere enhed og det er delvist også lykkedes. 
I november læste jeg: 9 bøger, hvoraf 4 af dem var til studiet.
I november købte jeg: 15 bøger, 14 på BogForum og en enkelt røg med i kurven, da jeg købte julegaver. Og så har jeg vundet 1 og fået 2 bøger. I alt er der kommet 18 nye bøger hjem at bo på mine efterhånden ret overfyldte hylder.
Novembers positive læseoplevelser: Jeg faldt over den syvende bog i Kevin Hearnes The Iron Druid Chronicles på biblioteket og Shattered, som den hedder, viste sig hurtigt at være lige så morsom, medrivende og hurtig som de foregående. Endnu en gang er jeg blevet bekræftet i, at jeg skal have fundet den serie. Jeg er blevet gladere og gladere for Richard Flanagans The Narrow Road to the Deep North, jo mere vi har talt om og arbejdet med den på uni og så blev jeg faktisk meget overrasket over Hvor intet kan røre dig af Simone van der Vlugt, som jeg læste meget hurtigt, men som blev i mine tænker meget længe. Til sidst har jeg faktisk kun næsten lige færdiglæst Charles Dickens' Nicholas Nickleby og jeg blev faktisk meget glad for den, jo længer jeg kom. 
Novembers skuffende læseoplevelser: Jeg skulle læse Bret Easton Ellis' ret berømte roman American Psycho til studiet og hold da op. De første 100 sider eller noget var okay, men derefter gik det ned ad bakke. Meget langt ned af bakke. Jeg endte faktisk med at hade den bog og hvis jeg havde vist, hvad der havde ventet mig, havde jeg nok valgt at lade være med at læse den. Aldrig har jeg haft så svært ved at komme igennem en bog på kun 400 sider og aldrig har jeg fortrudt at have læst en bog så meget, som da jeg endelig var færdig med den. Men på en eller anden bizar måde er jeg stolt af mig selv for rent faktisk at have læst den færdig. Jeg vil nemlig godt indrømme, at jeg var tæt på at give op rigtig mange gange. 
Korteste bog læst i november: Kan du holde på en hemmelighed af Gert Bendt på 93 sider.
Længste bog læst i november: Nicholas Nickleby af Charles Dickens på 768 sider.
Sådan går det med min 2015 Goodreads Reading Challenge: 155/150 bøger. Jeg gider ikke til at sætte målet op nu, så jeg ser egentlig bare hvor meget jeg ender med at komme over målet. Jeg har desuden gjort et større fremskridt på min Sherlock Holmes udfordring og er også næsten færdig med mine andre udfordringer for 2015.
I november skrev jeg: cirka 53.000 ord. Jeg endte med en officel word count på 50.606 ord til NaNoWriMo, men oven i det har jeg også skrevet den første del af min julehistorie og en lille håndfuld digte i løbet af måneden.
Planer for december: på skrivefronten er det enkelt: jeg skal skrive min julehistorie om nissen Knirke og frostkrystalprinsessen Pruina og alle de andre. Og så skal jeg skrive en eksamensopgave på 15 sider. På læsefronten bliver det lidt mere blandet og det kan sådan set deles ind i tre kategorier: studielæsning - jar har stadigvæk en bog eller to, jeg skal have læst til studiet, men det lakker mod enden nu hvor der kun er 2 uger til "juleferien". Hyggelæsningen kan deles i to, udfordringer som PopSugar Challenge, mine Dickens og Sherlock Holmes projekter skal gøre færdig. Jeg mangler tre punkter til PopSugar, to Dickens bøger og 20 noveller om verdens mest berømte detektiv. Og så er der selvfølgelig julelæsningen. Jeg vil genlæse min julehistoriesamling Twas The Night Before Christmas og jeg håber også på at få tid til at genlæse E. A. Hoffmans eventyrlige fortælling The Nutcracker. Og så går jeg spændt og venter på 2 bøger mere i samme serie som min udgave af The Nutcracker, som jeg netop har bestilt hjem efter at have vundet NaNoWriMo. Og så håber jeg på at finde en ordentlig udgave af Peters jul. Men jeg har faktisk ikke de store læseplaner for december, jeg tager nemlig forholdvis tidligt hjem til min familie og jeg glæder mig virkelig til at bruge rigtig mange dage i deres selskab.
Hvordan har jeres november været? Og hvad har i af planer for december?
Citat: Ray Bradbury, Zen in the Art of Writing.
 

Template by BloggerCandy.com