onsdag den 30. september 2015

Bogbloggertræf 2015


Det var en noget nervøs Regitze, der satte sig i toget lørdag morgen, på vej mod Aalborg og det længe ventede bogbloggertræf. Det var også en meget spændt Regitze, der glædede sig til at deltage i sit første træf og møde de mange mennesker bag de forskellige blogs. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente, jeg vidste bare, at jeg glædede mig til en dag i bøgernes tegn og sammen med en masse andre mennesker, der også holder af at tale om bøger i en uendelighed. Jeg fik ikke taget så mange billeder på dagen, desværre.

Kort efter, at jeg ankom, blev vi alle ledt ind i det lokale, vi skulle være i og blev mødt med et flot syn af pyntede borde og grønne farver. På hver plads lå et lille navneskilt med boggerens og bloggens navn, som gjorde det let af finde sin plads. Snakken begyndte så småt og efter en hurtigt præsentationsrunde af de i alt 42 bloggere, fik vi lov til hver at pakke en af de grønne pakker på bordene op. Indholdet afslørede dagens første - og hemmelige - gæst, Nadia Plesner. Vi fik nemlig alle et eksemplar af hendes bog Simple Living og efter hendes både spændende, rørende, oprørende og levende fortælling om hendes kamp for kunsten og kunsterens rettigheder, som også er det bogen handler om, kan jeg næsten ikke vente med at læse bogen. Og jeg hørte mange sige det samme. Efter oplægget signerede hun bogen for dem, der ville have det - og det var vist alle sammen. Køen blev i hvert fald meget lang.


Imens gik hyggesnakken og det er noget af det, jeg synes var allerhyggeligst den dag; selvom jeg kun kendte et par stykker, gik det rimelig hurtigt med at finde noget, at tale med alle dem, man sad sammen med, imens vi spiste frokost.

Efter Nadia Plesner kom Rikki fra forlaget DreamLitt på besøg og fortalte om at starte et forlag og forsøge at få det til at løbe rundt uden at spolere ens vision. Det var både spændende og på en eller anden måde motiverende i dets alvorlige indblik i, at det at have et forlag, at udgive bøger og alt skrive bøger og hvad der ellers hører til, ikke er noget, man bare lige gør. Rikki blev der iøvrigt resten af dagen og kom med interessante pointer i debatten, set fra et forlags synspunkt.

Med sig bragte Rikki ikke bare en, men to bøger, hvor den sidste, Ildkamp, kun var kommet fra trykken dagen før. Jeg har hørt om serien på engelsk før, men vidste faktisk ikke, at den var undervejs på dansk og jeg glæder mig meget til at læse den.


Inden dagens næste gæst skulle på, blev der stillet kage frem, men inden da, fik alle nye pladser og på den måde fik man en god mulighed for at komme til at snakke med nogle af de andre. For med 42 bloggere i rummet, var det slet ikke alle, jeg nåede at snakke med. Der blev også delt goodiebags ud fra Gyldendal, med en bog, jeg har glædet mig rigtig længe til skulle komme på dansk, nemlig Red Rising: Rød Opstandelse. Desuden var der en lille Monster-inspireret notesbog og bogmærker og postkort.



Så gik Carina Evytt på, med et spændende og morsomt, nede på jorden oplæg om den kringlede og snoede vej mod at blive udgivet som forfatter og for mig personligt var det i hvert fald meget spændende - og lærerigt. I det hele taget elsker jeg at høre forfattere tale om deres forfatterskab og derees vej til udgivelse, for jeg finder det virkelig inspirerende og motiverende. Jeg får sådan en lyst til bare at sætte mig ned og skrive med det samme. Og jeg glæder mig til at læse hendes bøger, jeg har ikke læst noget af hende endnu, men i en gavepose fra forlaget Tellerup, der stod på vores stole, dengang vi ankom, var ikke bare en af hendes bøger, men to.


Køen til at få signeret bøger af Carina Evytt var ligesom til Plesner meget lang, men bevægede sig også noget langsommere - Carina Evytt skrev nemlig små hilsner i alle bøgerne og de fleste i køen fik signeret to bøger.Mens køen langsomt blev kortere og hun signerede derudaf, opløstes siddeplanerne i snak og gentagende flytten-rundt. Det betød, at den efterfølgende debat blev forsinket et smule, men jeg tror, vi nåede de fleste spørgsmål alligevel.

Det var rigtig fedt med denne debat at slutte dagen på, hvor der blev talt om alt fra klassiker-anmeldelser, stjerner (eller hjerter, hatte, jordbær eller hvad man nu kan finde på), anmeldereksemplarer og meget andet. Og det var især meget fedt, at der kom input fra forlagsverdenen, ikke bare fra Rikki fra DreamLitt, men fra flere af de bloggere, der arbejder på forskellige forlag. Og der blev sagt rigtig mange gode ting, som jeg i hvert fald tog med hjem.

Kort før det var tid til at tage hjem, blev der delt bookiebags ud, med blandede titler fra flere forskellige danske forlag samt flere bogmærker, postkort, kuglepenne og andre former for "book swag". Og posens størrelse kom noget bag på mig. I første omgang måtte vi slet ikke kigge i den, fordi der lige kom et hurtigt indslag mere i form af en tidligere bogblogger, der havde balloner med til alle og en kort reklame for festivalen Vild med ord - og en konkurrence om billetter. Og så måtte vi endelig kigge i vores bookiebags. Jeg blev virkelig positivt overrasket, ikke bare over størrelsen, men også over selve indholdet, der var nemlig mange af bøgerne, jeg ikke kendte i forvejen, men jeg glæder mig virkelig til at gå i gang med dem. Faktisk ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte.


Og før man vidste af det var klokket lidt over seks, dagens program var slut og folk begyndte så småt at tage hjemad. Jeg blev lidt og snakkede med nogle flere bloggere, før jeg med armene fulde af poser af boglykke og glad i låget efter en lang, men skøn dag, bevægede mig tilbage mod Aalborg station for at tage toget sydpå igen.

Jeg er virkelig glad for, at jeg fik meldt mig til og fik muligheden for at deltage, det var en skøn dag og jeg glæder mig allerede til næste år.

Dette kunne slet ikke lade sig gøre uden alle de fantastiske sponsorer:


Og til sidst også en stor tak til de fire arrangører, der gjorde hele dagen mulig: 


tirsdag den 29. september 2015

Top Ten Tuesday #35

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er mit eget, i dag er nemlig mine forældres sølvbryllupsdag og derfor har jeg besluttet, at jeg vil lave en top ti over forældre og forældre-figurer i litteraturen. Og med alle de bøger, jeg har læst, med fraværende forældre og "onde" stedforældre, så skal det nok blive lidt af en udfordring.

#1 Sally Jackson fra Percy Jackson and the Olympians af Rick Riordan.
Jeg kan ikke lade være med at elske hende, det kan jeg altså ikke.

#2 Arthur og Molly Weasley fra Harry Potter af J. K. Rowling.
Hele verdens yndlingsforældre, eller meget tæt på i hvert fald. Og de er faktisk også tæt på at være mine yndlings.

#3 Henri, Sandor, Katarina og mange af de andre Cêpan fra Lorien Legacies af Pittacus Lore.
De har opgivet alt, alt hvad de nogensinde har elsket, ejet og kendt, for at tage sig af 9 små børn på en fremmed planet for en dag, muligvis, måske at være i stand til at tage kampen op mod den alien-race, der destruerede deres planet. Også deres liv. Det må jeg alligevel tage hatten af for. Samtidig er det tydeligt både i bøgerne og i de mange "ekstra" noveller, at de også prøver på at være gode forældrefigurer for disse børn. Det er svært ikke at tage dem med.

#4 Brom fra The Inheritance Cycle af Christopher Paolini.
Selv før han blev afsløret som værende Eragons biologiske far, var jeg vild med ham og synes, at han var en god rollemodel og faderfigur.

#5 Atticus Finch fra To Kill a Mockingbird af Harper Lee.
Og jeg har ikke spor lyst til risikere at få det billede ødelagt ved at læse den nye bog.

#6 Hans Hubermann fra The Book Thief af Markus Zusak.
Jeg ved ikke, jeg synes det er svært ikke at holde af denne mand. Han er ikke Liesels far, men han tager sig alligevel af hende, sammen med sin kone giver han hende et sted at bo, han læser for hende, og med hende og bliver oppe med hende, når hun har mareridt. Han gør det, en forældre burde gøre, i en situation ingen mennesker burde være i.

#7 Jess fra En plus en af Jojo Moyes.
Jeg fatter ikke, at jeg ikke kom i tanke om Jess noget før! Men her er en enlig mor, jeg ikke kan lade være med at beundre og "heppe" på som bogen skrider frem. Jeg kan virkelig, virkelig godt lide hende!

#8 Miss Peregrine fra Miss Peregrine's Home for Peculiar Children af Ransom Riggs.
Egentlig er det ikke fordi hun er meget med i serien (ind til videre, bog 3 er jo kun lige udkommet og jeg har ikke læst den endnu!), men jeg synes hun fortjener at komme med på listen, når man tænker på, i hvor mange år hun har passet på disse talentfulde, men på flere måder også uhyggelige og ikke mindst jagtede børn.

#9 Baloo og Bagheera fra The Jungle Book af Rudyard Kipling.
Selvom det er ulvene, der redder Mowgli og tager ham til sig, så er det i høj grad panteren Bagheera og bjørnen Baloo, der lærer Mowgli om livet i junglen. Så de kommer altså med på min liste, som de eneste, der ikke er mennesker.

#10 Jean Valjean fra Les Miserables af Victor Hugo.
Okay, det føles lidt som snyd at tage ham med, for jeg har faktisk ikke læst bogen endnu. Men jeg har set nok filmatiseringer og musicals baseret på bogen til at vide, hvad der sker og jeg synes, at jeg fortjener at komme med, selvom jeg ikke har taget mig sammen til at læse bogen endnu.

Det var faktisk præcis lige så svært som jeg regnede med. Det gik op for mig hvor mange bøger, jeg har læst hvor forældrene enten er fraværende (fordi de er døde eller bare ikke er en del af deres børns liv) eller hvor de er fuldstændig uegnede til rollen som forældre. Og det gik op for mig hvor tit forældrene bliver en del af det, helten skal "overkomme".

Hvilke litterære forældre og/eller forældrefigurer ville I vælge?

torsdag den 24. september 2015

TBR Thursday #40


TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg læser som regel bogen færdig i løbet af ugen, inden jeg så trækker den næste bog. Og jeg bestræber mig på at anmelde bogen her på bloggen, inden der er gået alt for lang tid.



Crime and Punishment af Fyodor Dostoyevsky.
Crime and Punishment is one of the greatest and most readable novels ever written. From the beginning we are locked into the frenzied consciousness of Raskolnikov who, against his better instincts, is inexorably drawn to commit a brutal double murder. From that moment on, we share his conflicting feelings of self-loathing and pride, of contempt for and need of others, and of terrible despair and hope of redemption: and, in a remarkable transformation of the detective novel, we follow his agonised efforts to probe and confront both his own motives for, and the consequences of, his crime. The result is a tragic novel built out of a series of supremely dramatic scenes that illuminate the eternal conflicts at the heart of human existence: most especially our desire for self-expression and self-fulfilment, as against the constraints of morality and human laws; and our agonised awareness of the world's harsh injustices and of our own mortality, as against the mysteries of divine justice and immortality.
(Beskrivelse fra Goodreads).
Jeg har haft denne her bog på min læseliste rigtig længe. Og jeg har haft den på min bogreol virkelig længe. Jeg har kun læst en enkelt bog af Dostoyevsky før, men jeg vidste med det samme, at jeg ville læse flere og af dem, jeg har, synes jeg at Crime and Punishment er den, der lyder mest spændende. Jeg er faktisk spændt på at komme i gang med den, og jeg er glad for, at jeg har trukket den. Men den illustrerer også ret godt problemet med denne måde at vælge en bog på; for jeg ville nok et eller andet sted ønske, at jeg havde trukket den på et mindre travlt tidspunkt. Men jeg skal nok få den læst, jeg har en 4 timers togtur til bogbloggertræf og omkring 2½ time den anden vej, så der skulle jeg nok få læst nogle sider.

Har I læst Crime and Punishment eller andet af Dostoyevsky? Og skal I med til bogbloggertræf i overmorgen?

onsdag den 23. september 2015

Labyrinten var kun begyndelsen ... The Scorch Trials filmanmeldelse.



Jeg har slet ikke ord for at beskrive, hvor meget jeg glædede mig til, at jeg endelig skulle se The Scorch Trials. Jeg havde ventet spændt på den her film lige siden jeg så den første i biograferne sidste år. Og til sidst talte jeg ugerne og så dagene med længsel og jeg var ved at revne af spænding, da jeg endelig begav mig mod biografen til forpremiere aftenen før den egentlige danske premiere.

Filmen startede ud med en lille hilsen fra Dylan O'Brien, som spiller hovedrollen Thomas og allerede der er man vel lidt solgt? Jeg ved ikke, om den også var der til premieren, eller om det kun var fordi det var forpremiere, men under alle omstændigheder havde filmen premiere her i Danmark den 10. september.

Jeg vidste jo på forhånd godt, hvad der var sket før, i og med jeg både har set The Maze Runner og læst alle bøgerne, men jeg vidste også godt, at der ville være nogle ændringer, som jeg vender tilbage til. Så jeg ved ikke, om det kun er mig, der havde følelsen af, at det var let at følge med i hvad der skete og ikke mindst hvorfor. Og selvom jeg kendte til filmens handling - set fra bogens synsvinkel - på forhånd, så sad jeg også selv og tænkte på, hvordan det dog skulle ende. Det er for mig enten et tegn på, at filmen afviger alt for meget fra bogen, eller som i det her tilfælde med The Scorch Trials, at historien er sådan skruet sammen, at selv dem, der har læst bogen, kan blive overrasket. Sidstnævnte er i mine øjne rigtig godt.


I filmen er Thomas og de andre drenge, sammen med Teresa (eller er det Theresa?) sluppet ud af labyrinten og reddet af nogen, der siger, at de vil beskytte dem mod WICKED. Der går dog ikke længe, før Thomas bliver mistænksom og da det viser sig, at han og hans venner slet ikke er i sikkerhed og faktisk i større fare, gør de det, tiden i labyrinten har lært dem: de flygter, de løber. Mere vil jeg ikke sige om handlingen og de ting, der sker, for som sagt, så vil jeg ikke spoile nogen! Som filmen bevæger sig ud af den bygning, de befinder sig i og man første gang ser ørkenen the Scorch i daglys, sad jeg i mit sæde og tænkte "wow". Den var præcis så overvældende og endeløs og ødelagt, som den bliver beskrevet i bogen og i det hele taget synes jeg, at filmen havde et virkelig flot og virkelighedstro look. Det ligner ikke en fantasy-film, ikke engang the Cranks, som i parentes bemærket var præcis lige så skræmmende, som jeg havde forestillet mig dem. The Grievers i den første film var uhyggelige ja, men de var monstre. The Cranks (som på dansk bliver oversat til køtere, hvilket jeg ikke bryder mig om!) er mennesker, der er blevet til nærmest zombie-lignende væsener af the Flare. Og de er skræmmende! 

Måske er her et godt tidspunkt at adressere noget, jeg er sikker på, at alle andre, der har læst bogen, har lagt mærke til og som også er blevet talt om af James Dashner og Wes Ball (forfatteren til bøgerne og filmenes instruktør). For der er en del ændringer fra bogen til filmen og helt ærligt talt, så har jeg det helt fint med det. Nogle af ændringerne var nødvendige, fordi de var betinget af noget i den første film, f.eks. telepati-evnen mellem Teresa og Thomas, som er taget ud af den første film og derfor jo heller ikke kan optræde i den næste film. Men i mine øjne er der det med hele serien, og med bøger generelt, at der er noget, der fungere på papir, som overhovedet ikke fungerer på det store lærred. Og der er meget i denne her trilogi, der ville virke underligt på film, selvom det fungerer i bøgerne. Så derfor generer det mig ikke, at der disse ændringer, hvis man havde filmatiseret bogen side for side, præcis som der står, så tror jeg oprigtigt talt ikke, den ville fungere. Desuden er det, for mig der har læst bøgerne, tydeligt hvad James Dashner og Wes Ball taler om, når de siger at filmene er mere deres egen historie og der er ting fra The Death Cure bogen, der "farver" Scorch Trials-filmen og omvendt med The Scorch Trials bogen og den kommende Death Cure film.

Det er min opfattelse, at disse ændringer gør, at man sagtens kan se filmen, selvom man ikke har læst bogen. Eller nogen af bøgerne. Jeg vil dog sige, at man skal have set den første film, det er trods alt en 2'er og jeg tror, det giver den bedste forståelse af filmens univers. Jeg har ovenikøbet en ubekræftet idé om, at hvis man måske ikke synes så godt om The Scorch Trials som bog, så vil man godt kunne tage ind og se filmen og synes om den. Men det er svært for mig at vurdere, når jeg både elsker bøgerne og filmene.


Jeg kan ikke tale om denne her film uden at tale om karaktererne. Jeg er vild med Jorge, han er præcis lige så svær at læse og survival-minded som i bogen og jeg fandt ham endda morsom i filmen. Til gengæld er jeg stadig ikke solgt mht. Brenda og jeg synes stadigvæk, det virker som om hun er sat ind for at fylde Teresa-hullet ud. Men nok om det, ingen spoilers herfra! Aris lignede slet ikke det, jeg havde forestillet mig da jeg læste bogen, men jeg synes faktisk, at han er helt rigtig og jeg elsker den måde, han bliver introduceret på i filmen. Men jeg forstår stadig ikke hvorfor der skal være så mange labyrinter, selvom det ikke er noget, der ødelægger historien for mig.

Der er relativt få af karakterne, der går igen fra den første film - mange af drengene fra labyrinten er døde eller også bliver de på en eller anden måde skilt fra Thomas og de andre, da de kommer ud. Under alle omstændigheder er alle de navngivne, alle dem, man også fulgte i den første film, med. Jeg er vildt glad for, at man ser deres indbyrdes venskaber udvikle sig, især Minho/Thomas og jeg er glad for, at Minho har så stor en rolle, som han har. Og så jeg er fuldt ud lige så vild med Newt og Thomas Brodie-Sangster som i  den første film. Især ramte det mig hårdt, når han, om det at sove i en seng og få mad hver dag, siger "Some of us haven't had that in a long time. ... Some longer than others." Men mest af alt var det fantastisk at se, og høre, at han begynder at kalde Thomas  for Tommy lige som han gør i bogen. Ligesom at jeg er glad for, at de er begyndt at tage bare noget af Glade-slang'et i brug i filmen. 

Alt i alt giver jeg denne her film 5 ud af 6 hjerter og min varmeste anbefaling. For mig, helt klart værd at vente et år på og jeg glæder mig allerede til at jeg kan anskaffe mig den på dvd. Jeg ærger mig faktisk over, at jeg ikke har råd til at tage ind og se den igen. Der er utrolig lang tid til den sidste film kommer, den er sat til 2017 og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare at vente så længe, men omvendt, så er jeg heller ikke sikker på, at jeg bliver klar til at se den.

Se traileren til filmen her:

tirsdag den 22. september 2015

Top Ten Tuesday #34

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten Books on  my Fall TBR. Og det skal nok blive svært for mig, for jeg planlægger virkelig ikke min læsning og slet ikke så langt frem. Og efteråret er samtidig spækket med boglige events, som jeg ser meget frem til, så som 24 timers read-a-thon, BogForum, NaNoWriMo og ikke mindst bogbloggertræf, så der nok at lave. Så, det bliver nok meget som da det var ens sommerlæseliste, det bliver 10 bøger, jeg godt kunne tænke mig at læse, men ikke nogen jeg skal få læst.

#1 The Complete Sherlock Holmes af Sir Arthur Conan Doyle.

#2 Martin Chuzzlewit af Charles Dickens.

#3 The Narrow Road to the Deep North af Richard Flanagan.

#4 The Zookeeper's Wife af Diane Ackerman.

#5 The Sword of Summer (Magnus Chase and the Gods of Asgard #1) af Rick Riordan.

#6 The Fate of Ten (Lorien Legacies #6) af Pittacus Lore.

#7 Jane Eyre af Charlotte Brontë.

#8 Anna and French Kiss af Stephanie Perkins.

#9 Græshoppejunglen af Andrew Smith.

#10 Afterworlds af Scott Westerfeld.

Hvilke bøger kunne I godt tænke jer at læse her i efteråret?

mandag den 21. september 2015

Pretties (Uglies #2) af Scott Westerfeld

Pretties (Uglies #2) af Scott Westerfeld. Udgivet af Simon & Schuster i 2012, udgivet første gang i 2005.

“What happens when perfection isn't good enough?”

Dengang jeg læste Uglies, havde jeg allerede bog nummer 3 stående på min reol. Men jeg kunne ikke opstøve bog 2 nogen steder her i Danmark - i hvert fald ikke i samme udgave og jeg er blevet ret kræsen med den slags. Så derfor var det også den allerførste bog, jeg købte da jeg var i London, for det var en af de bøger, jeg vidste, jeg bare skulle have. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få den læst så hurtigt efter at jeg havde købt den, men jeg er rigtig glad for at jeg gjorde. Eftersom det er 2'eren i en serie, så vil jeg forsøge ikke at fortælle for meget om, hvad der sker i bogen, da jeg ikke vil spoile nogen, som ikke har læst denne her bog - eller den første - endnu, men har planer om det.

Det tog mig et par sider helt at være tilbage i denne her series univers, men det er også ved at være længe siden, at jeg læste den første bog. Og så foregår Pretties i New Pretty Town, hvor Uglies foregik uden for denne perfekte by af perfekte, smukke mennesker, og især i The Smoke. Jeg kunne godt lide, at man endelig fik et bedre og mere helstøbt billede af New Pretty Town og hele den verden, i Pretties kom man til at se meget mere af denne her verden, end man gør i den første bog. Men et eller andet sted savnede jeg The Smoke fra den første bog, mest af alt fordi New Pretty Town virker så fremmed og uforståelig, hvor the Smoke mindede mig mere om vores verden i dag.

I det hele taget er der flere af disse fremmedgørende elementer ved hele Pretty-verdenen. Og i særdeleshed mht. sproget, ting er "pretty-making", hvis de er spændende, gør ens udseende mere interessant/smukt (som at få implanteret ædelstene i øjnene, var det noget?). Men det, man virkelig lægger mærke til, når man læser bogen, og som var ved at drive mig til vanvid inden jeg var færdig med første del, er brugen af ordene "bogus" og "bubbly". I mine øjne er det ret genialt af Scott Westerfeld, disse to ord bruges igen og igen, noget er "bogus", når det strider imod de "regler" der er for at være en Prettie og noget er "bubbly", når det ikke gør. Det er ret firkantet sagt, men jeg har svært ved at forklare det og jeg tror det giver mest mening, når man læser bogen. Det bliver først rigtig svært at holde styr på, når hovedpersonen Tally og de andre i hendes klike begynder at bruge "bubbly" som en slags kodeord for "ægte", fordi der er noget ved at være et "pretty-head", der ikke er helt som det bør være.

“Their reasons don't mean anything unless I have a choice.”
Jeg er vild med denne her serie for dens tematikker om menneskelig frihed, ret til eget valg og andre ting, man måske ville anse for at være ret dybe at få ud af en ungdomsbog, men med sætninger som ovenforstående citat er det i hvert fald svært for mig ikke at tænke på den nu og da.

Plottet i Pretties er rimelig enkelt, men der er mange twist og bumps på vejen, der gør, at jeg følte, den nogle gange gik lidt i ring om sig selv. Men der er fart på, selvom det går lidt i ring, så går det ikke langsomt. Denne følelse er godt hjulpet af, at der går et godt stykke tid mellem del 1 og 2 og mellem del 2 og 3. Når jeg ikke giver den flere stjerner, så skyldes det især flere af karakterenes væremåde og bevæggrunde, der for mig bare ikke gav meget mening og jeg vil selvfølgelig ikke nævne dem her, for det ville være at afsløre hele handlingen. Jeg håber på, at det kommer til at give mening, når jeg har læst den tredje og sidste bog Specials, som jeg faktisk havde ret svært ved ikke at gå i gang med med det samme.

Alt i alt synes jeg meget godt om Pretties, det var en fin efterfølger til Uglies og jeg er glad for, at jeg nu endelig er kommet videre med serien og kan læse den færdig.




søndag den 20. september 2015

#bookstagram #3



Et udvalg af de billeder, jeg har lagt på Instagram i de sidste måneder, med tagget "#bookstagram".
#bookstagram = book + Instagram, a tag for sharing beautiful, quirky, simple or extravagant picutes of books with fellow book lovers on Instagram.
Link til min Instagram-profil i højre side.

lørdag den 19. september 2015

The Pilgrimage af Paulo Coelho

The Pilgrimage af Paulo Coelho. Udgivet af HarperCollins Publishers India i 1997, udgivet første gang i 1987.


Jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede mig, da jeg åbnede The Pilgrimage og gik i gang med at læse. Og nu hvor jeg er færdig, er jeg faktisk stadigvæk ikke sikker på, hvad det var for en historie, jeg var vidne til.

“We always have a tendency to see those things that do not exist and to be blind to the great lessons that are right there before our eyes.”

Hvis vi skal starte med det, jeg godt kan lide ved denne her bog og det, jeg tror, bliver det jeg kommer til at tage med mig videre, så er det hele idéen og læren om, at man skal huske at sætte pris på de små ting i livet, man skal værdsætte det, vi er tilbøjelige til at overse i vores færd mod hvad vi end vil opnå. Og det synes jeg ikke alene er et smukt budskab, men også et meget vigtigt et. På det punkt kunne jeg godt lide The Pilgrimage.

Men samtidig havde jeg også følelsen af, at da jeg havde vendt den sidste side, så var jeg fuldstændig ude af stand til at sige, hvad det var, jeg lige havde læst. Jeg tror, der er to måder at læse The Prilgrimage på. Den første lægger bogens format selv meget op til, den er skrevet og formuleret sådan, at læseren skal tage det som fakta, som om det er virkelig sket. Og jeg skal da ikke kunne sige, om Paulo Coelho har været på en eller anden rejse, hvor han har fundet en eller anden visdom, men personligt tror ikke, at man skal læse denne her bog som en "biografisk" historie. Og jeg kunne i hvert fald ikke.

Eller man kan læse den som om det "bare" er en god historie, hvilket jeg måske var mere tilbøjelig til, selvom der var mange symboler og meget der skulle tolkes. Under alle omstændigheder er det ikke en bog, man vil læse for underholdningværdien.

Jeg ved ikke, hvad jeg synes om denne her bog, for et eller andet sted ved jeg ikke, hvad det er, jeg har læst. Jeg er ret overbevist om, at hvis man køber bogens præmis, hvis man er interesseret i RAM - som i parentes aldrig bliver forklaret og mest mindede mig om en eller anden form for intensiv meditation - og hvis man tror på de forskellige oplevelser, fortælleren har - enten som symboler eller som fakta - så tror jeg til gengæld, at man måske vil synes bedre om bogen, end jeg gør. En del af mig håber, at jeg ikke kommer til at have det sådan med resten af Coelhos forfatterskab, når jeg nu har en af hans andre bøger stående. Men The Pilgrimage var i hvert fald ikke for mig, selvom jeg tager en lille del af den med mig.

“The ship is safest when it’s in port, but that’s not what ships were built for.”

 

fredag den 18. september 2015

Ignite Me (Shatter Me #3) af Taharah Mafi

Ignite Me (Shatter Me #3) af Tahereh Mafi. Udgivet fra HarperCollins i i 2014.

Hvis der nogensinde var en serie, eller en trilogi, hvor jeg faktisk har foretrukket den sidste bog over de andre, så er det denne her. Ignite Me er uden tvivl min yndlingsbog i denne her serie og i mine øjne en del bedre en de første to.

“I’m not sure. But there’s something about the darkness, the stillness of this hour, I think, that creates a language of its own. There’s a strange kind of freedom in the dark; a terrifying vulnerability we allow ourselves at exactly the wrong moment, tricked by the darkness into thinking it will keep our secrets. We forget that the blackness is not a blanket; we forget that the sun will soon rise. But in the moment, at least, we feel brave enough to say things we’d never say in the light.”

Noget af det, jeg bedst kan lide ved denne her bog, er karaktererne. Jeg elsker, at der kommer nye sider frem af nærmest alle karaktererne og at de alle sammen udvikler sig. Jeg bryder mig lige så lidt - altså overhovedet ikke - om Adam som jeg gjorde efter Unravel Me, men her i Ignite Me tager det en helt ny drejning i takt med at han også gør. Til sidst er han vel næsten tålelig i mine øjne, men jeg kan ikke lade være med at hade ham lidt og igennem hele bogen irriterede han mig grænseløst! Omvendt er jeg imponeret over karakterer som Kenji, der nogle gange i de to foregående bøger er blevet reduceret til "the jokester" og især i denne her bog viser han sig virkelig som værende meget mere end blot det. Mest af alt er jeg imponeret over Juliettes udvikling. Hun er nærmest slet ikke den samme person som i Shatter Me, faktisk er hun i mine øjne en anden pige. Og jeg elsker det. Væk er den klynkende, irriterende pige, der hele tiden nedgør sig selv og som ikke er til at holde ud og i hendes sted er en selvsikker, modig og morsom pige, som kender sit eget værd og ikke lader andre - eller hende selv - nedgøre hende. Jeg elsker Juliette i Ignite Me, virkelig. Måske er det, eller det ved jeg, at det er, en af grundene til, at jeg ikke er specielt imponeret over Adam; i mine øjne kan han kun lide hende, fordi hun er den dørmåtte. Altså, den pige hun var da de var børn og det frustrerer mig helt vildt. Men den nye Juliette? Hun er virkelig et studie i karakterudvikling!

"Warner thinks I'm strong and smart and capable and he actually values my opinion. He makes me feel like his equal--like I can accomplish just as much as he can, and more. And if I do something incredible, he's not even surprised. He expects it. He doesn't treat me like I'm some fragile little girl who needs to be protected all the time.”

Det er svært ikke at holde af Warner, der i Ignite Me får en noget mere helstøbt karakter og en baggrundshistorie, der kan få enhver til at blive mere eller mindre "unhinged". Men det viser sig også, at dette ikke er noget, der bare opstår ud af det blå her i den sidste bog for at mildne Warner. Juliette og Warner vender i deres diskussioner ofte tilbage til hændelser i de første bøger og når man nu får Warners bevvæggrunde og perspektiver, så kaster det et helt andet lys på ham, end det Juliette har givet. Det er ikke kun læseren, der må revidere deres opfattelse af Warner, det må Juliette også. Og jeg kan lige så godt indrømme det, jeg kan faktisk godt lide Warner.

Man skulle tro, at efter at have rost bogens karakterer så meget, hvorfor har jeg så kun givet bogen 4 stjerner. Og det skyldes måske allermest slutningen. Meget af bogen, og serien generelt, bygger op til dette store opgør med Andersen, Warner og Adams far og i mine øjne ender dette opgør og slutningen på serien med at gå alt for hurtigt og det er en smule skuffende. Der er mange ubesvarede spørgsmål efter Ignite Me's slutning, men jeg kan godt forstå, at Tahereh Mafi har valgt at slutte serien der. Kampen mod the Reestablishment og genopbygningen af verden er langt fra ovre, men Juliettes historie og hendes kamp med hende selv, er ovre og afsluttet. Så egentlig er jeg rigtig glad for at have læst denne her bog og have fået slutningen med, selvom der er mange ting, jeg godt gad vide. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er min favorit af de tre. Måske på grund af "åbenbaringer" som denne:

“This isn't about Adam or Warner," I tell him, "This is about me and what I want. This is about me finally understanding where I want to be in ten years. Because I'm going to be alive, Kenji. I will be alive in ten years, and I'm going to be happy. I'm going to be strong. And I don't need anyone to tell me that anymore. I am enough, and I always will be.”

torsdag den 17. september 2015

TBR Thursday #39

TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg læser som regel bogen færdig i løbet af ugen, inden jeg så trækker den næste bog. Og jeg bestræber mig på at anmelde bogen her på bloggen, inden der er gået alt for lang tid.


Percy Jackson and the Sea of Monsters af Rick Riordan.
The heroic son of Poseidon makes an action-packed comeback in the second must-read installment of Rick Riordan's amazing young readers series. Starring Percy Jackson, a "half blood" whose mother is human and whose father is the God of the Sea, Riordan's series combines cliffhanger adventure and Greek mythology lessons that results in true page-turners that get better with each installment. In this episode, The Sea of Monsters, Percy sets out to retrieve the Golden Fleece before his summer camp is destroyed, surpassing the first book's drama and setting the stage for more thrills to come.
 (Beskrivelse fra Goodreads)

Ligesom med den første bog i serien, er dette her ikke første gang, jeg læser om Percy Jacksons eventyr blandt græske guder og sagnfigurer. Men jeg nyder at genlæse dem for jeg ved ikke hvilken gang og jeg morer mig hver gang over Percys fortællestil, det er meget tydeligt, også i Heroes of Olympus serien med forskellige fortællere, at Percy har sin helt egen stemme i Riordans univers og læsernes hjerter. Og jeg glæder mig måske særdeles meget til at læse Sea of Monsters, der byder på endnu flere mytiske væsener og paralleller til kendte sagnhelte, men allermest glæder jeg mig bare til endnu et eventyr med Percy, Annabeth og Grover. Og så introducerer denne her bog en af mine yndlingspersoner, nemlig Thalia. Okay, yndlings er måske så meget sagt, den plads kæmper Percy, Nico og Annabeth en evig kamp om (hvor Nico altså som oftest vinder), men det er måske altsammen mere relevant i The Titan's Curse. Mest af alt, så glæder jeg mig til at læse bogen, fordi jeg klart foretrækker den helt og holdent frem for filmen.

Har I læst Sea of Monsters og i så fald, hvad synes I? Hvordan har I det i det hele taget med bøger, der bygger på mytologiske sagn og fortællinger? Og Riordans behandling/fortolkning deraf?

onsdag den 16. september 2015

Alice in Wonderland and Through the Looking Glass (Alice in Wonderland #1-2) af Lewis Carroll

Alice in Wonderland and Through the Looking Glass (Alice in Wonderland #1-2) af Lewis Carroll. Udgivet af Wordworth Editions Ltd. i 1993, udgivet første gang i 1871.

“Curiouser and curiouser.”
Jeg knuselsker Alice og fortællingen om hendes rejse igennem Eventyrland. Lige fra da hun falder igennem kaninhullet og helt til hun vågner op ved siden af sin søster. Og jeg har altid ønsket at kommet med på hendes forunderlige rejse og møde alt fra de små væsener, til berømte figurer som the Chesire Cat. Men mest af alt, så elsker jeg historien for dens skævhed, dens umådelige kreativitet og dens maleriske fantasi. I Alice in Wonderland leger og maler Lewis Carroll med sproget på en helt anden måde end man finder i meget andet børnelitteratur og jeg tror, det er derfor, det stadig er en af mine yndlings børnebøger. Også selvom jeg ikke mindes at have læst den som barn. Og også selvom jeg synes, at der er lige så meget i den for ældre læsere.

“If I had a world of my own, everything would be nonsense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn't. And contrary wise, what is, it wouldn't be. And what it wouldn't be, it would. You see?”

Egentlig er det ikke fordi, jeg ikke kan lide Through the Looking Glass det er ikke sådan, det skal forstås. Jeg synes også, at den lige som Alice in Wonderland er fuld af kreativitet og fantasi, der både omfavner og udfordrer læserens fantasi. Det skal mest af alt forstås som at Alice in Wonderland er min favorit af de to historier.

Derfor er jeg et eller andet sted glad for, at jeg har denne her udgave, der rummer begge fantastiske eventyr; de hører sammen. Og jeg vil allerhelst læse dem sammen. Jeg hører helt klart til dem, der altid har drømt om at komme til Eventyrland og møde de mange finurlige væsener, jeg har ønsket brændende at komme til teselskab med the March Hare og the Mad Hatter og så videre. Jeg ville ønske, jeg havde læst begge historier som barn, for jeg tror, at netop dette fantasifulde, men på en måde makabre univers, kombineret med Carrolls sprog virkelig er noget, der vil sætte fantasien i gang hos de fleste børn - og det er absolut ikke nogen dårlig ting.

Jeg synes, det er svært at sætte ord på mine tanker om Alice in Wonderland and Through the Looking Glass, måske fordi det er en historie der på en gang omfavner og udfordrer ens fantasi og det er min meming at det ikke er en bog, der skal læses om, men en bog, der skal læses.

“I'm not strange, weird, off, nor crazy, my reality is just different from yours.”

tirsdag den 15. september 2015

Top Ten Tuesday #33

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er en freebie og jeg har ladet mig inspirere en lille smule af Rikke fra Flyv med mig og hendes indlæg om yndlings ungdomsbøger, som I kan læse om her. Men det kommer ikke til at handle om bøger, der gør "ondt", men derimod "bare" mine ti yndlingsungdomsbøger. Og for at gøre det lettere (og muligt) for mig at vælge, gør jeg lige som Rikke og sorterer alle dem fra, der er fantasy-bøger. Jeg tror stadig, at det bliver svært at vælge kun ti. De kommer ikke rigtig i nogen rækkefølge, anden end i den rækkefølge, jeg kommer i tanke om dem.

#1 The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky.
Hvis man har læst min blog i et stykke tid, eller går tilbage i arkiverne til sidste år, vil man allerede vide, at jeg virkelig, virkelig elsker den her bog og erklærede den min yndlings af alle de bøger, jeg læste sidste år.

#2 This Song Will Save Your Life af Leila Sales.
Jeg læste denne her bog for, hvad der vel nærmer sig en måned siden. Og jeg er rigtig glad for denne her bog og meget lige som Perks, er det en bog, jeg ikke er i tvivl om bliver at finde på min top 15 liste over bøger læst i 2015.

#3 Fangirl af Rainbow Rowell.
Jeg læste også denne her sidste år og jeg faldt pladask for den og dens realitiske personer og deres indbyrdes forhold og hele historien. Jeg synes, det er en bog, alle bør læse!

#4 Will Grayson, Will Grayson af David Levithan og John Green.
Denne her bog får virkelig ikke den omtale og den hype, den fortjener. Det er som regel en bog, der bliver lidt overset, når man taler om John Green - måske fordi han har skrevet den sammen med en anden, hvad ved jeg - men jeg er glad for at den er med i mit John Green bokssæt, for jeg er virkelig glad for denne her bog og især for dens vidunderlige karakterer.

#5 Mørk fest af Dorthe Roholt.
Det her en bog, jeg faktisk har haft i rigtig mange år. Den stammer fra en bogklub, jeg var med i dengang jeg stadig gik i folkeskole, men jeg kan stadig huske hvor meget jeg holdt af den dengang - og faktisk stadig gør. Det er en forholdsvis kort bog, men den rummer alligevel så meget.

#6 Candyfloss Magi og Rose Rouge af Karen McCombie.
Dette er også en bogklubsbog og lige som med Mørk fest er det en bog, jeg virkelig elskede dengang og som jeg stadig er rigtig glad for og kan finde på at genlæse. Historien om den skøre, elskelige Lemmie og hendes problemer har stået mig meget nær siden jeg var i starten af teenageårene.

#7 Paper Towns af John Green.
Denne her bog burde et eller andet sted være højere på listen, hvis det gik ud på at rangere dem. For jeg holder virkelig meget af denne her bog, selvom det måske ikke kom til udtryk første gang jeg læste den, så er den bare blevet ved med at vokse i anerkendelsen hos mig og jeg tænker stadig over historien og de budskaber, jeg fik ud af den.

#8 13 Reason Why af Jay Asher.
Hvad skal jeg sige? Jeg fløj igennem denne her bog, spændt på at se hvordan hovedpersonen passede ind i den afdøde Hannahs fortælling, men mest af alt hang bogen ved længe efter jeg havde vendt den sidste side, netop på grund af hvad der stod på den sidste side.

#9 Ikke lutter lagkage af Dorthe Roholt.
Endnu et bogklubslevn, endnu en bog, jeg stadig sætter meget stor pris på. Det er ikke en, jeg synes man hører om særlig tit, men jeg har tit læst den og jeg ville ønske, at flere kendte til den.

#10
Jeg kan helt ærligt ikke komme i tanke om flere, jeg har læst, der ikke er fantasy-bøger. Jeg kan nemt komme i tanke om en 8-10 stykker, jeg har stående på min bogreol, som jeg ikke har læst endnu, men dem kan jeg jo ikke sætte på her. Så den tiende plads går til An Abundance of Katherines af John Green ind til videre, men jeg har på fornemmelsen, at den måske godt kunne blive "bumpet" ned af listen af bøger som Andrew Smiths Winger, en bog fra Stephanie Perkins' serie om Anna, Lola og Isla eller Since You've Been Gone af Morgan Matson.

Så det var faktisk sværere, end jeg troede til at begynde med. Er der nogen af mine valg, I er rygende uenige I? Hvilke bøger ville I selv vælge? ... Eller hvilket emne ville I vælge til denne "freebie"-liste?

torsdag den 10. september 2015

TBR Thursday #38

TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også så vidt det er muligt, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny, men det er som regel et forsøg. Anmeldelsen skal dog nok komme!


Pretties (Uglies #2) af Scott Westerfeld.
Tally has finally become 'pretty'. Her looks are beyond perfect, her clothes are cool, her boyfriend's gorgeous, and she's completely popular. It's everything she's ever wanted. But beneath all the fun is a nagging feeling that something's wrong.
(Beskrivelse fra Goodreads).

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse denne her bog, jeg fandt den første bog virkelig spændende. Jeg er vild med konceptet og universet og dets paralleller til nutidens univers. Hvis I ikke har læst den første bog, eller hele serien, så vil jeg ikke give nogen spoilers her eller fortælle for meget hvad den handler om, borstset fra dette: i en fremtid, hvor alle er "Uglies" indtil de fylder 16 år, møder man hovedpersonen Tally, som nærmer sig sin 16 års fødselsdag og slet ikke kan vente med at blive til en af de ovenud smukke og perfekte "Pretties". Men der er noget ved processen og de andre Pretties, der ikke er helt om der ellers er blevet lovet. Jeg fløj igennem den første bog og jeg har set meget frem til at komme videre med denne her serie, hvilket også er grunden til, at det var den første bog, jeg købte i London: jeg vidste, jeg ville have den med hjem.

Har I læst Uglies og hvad var jeres indtryk? Har I også læst Pretties? Hvad med idéen om at lave alle menneske om til disse perfekte "Pretties", er det noget I synes er langt ude eller finder i det lige som mig en smule skræmmende,  at dette univers' "uglies" er normale mennesker, som vi ser ud i dag?

onsdag den 9. september 2015

Om pligtlæsning og hyggelæsning ..


Det er nok ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at jeg studerer litteraturvidenskab. Men det gælder for alle studier, at de indeholder en hvis mængde pligtlæsning. Bøger og tekster, man skal læse i forbindelse med undervisning, oplæg og eksaminer. Tekster, der ofte er lange og indviklede, fyldt med teoretiske påstande og beviser, man ihærdigt forsøger at huske og forstå, så man kan bruge dem senere. Især her i starten af semesteret, som jeg befinder mig i nu, betyder det en overvægt af teoretiske udlægninger, uddrag af forskellige romaner og hele tiden en viden om, at det er vigtigt at kunne huske dette både til undervisningsgangen lige efter og helst også til eksamen, der ligger mange måneder ude i fremtiden.


Pligtlæsning på litteraturvidenskab er noget underligt noget. Det er ikke kun tør og abstakt teori, en stor del af hvert semesters pensum består af både hele romaner og uddrag, noveller, digte og skuespil i mange forskellige genrer og udforminger. Nogle har længe været på læselisten og nogle havde man aldrig hørt om. Der er blevet føjet nye yndlingsbøger til skattekisten og der er bøger, der er havnet bagerst på bogreolen. Pligtlæsningen er grunden til, at jeg har kæmpet mig igennem tyske romaner og historier, selvom de ingenting sagde mig og jeg langt hen af vejen måske ikke forstod så meget, som jeg burde. Det var pligtlæsningen, der først introducerede mig til forfattere som Dostojevski og Virginia Woolf, for ikke at nævne Edgar Allan Poe og Sir Arthur Conan Doyles noveller. Efter et helt semesters undervisning i lyrik fik digte en helt anden betydning og jeg blev bedre til at læse og forstå dem. Takket været denne "pligtlæsning" har jeg stået på biblioteket og ledt med lys og lygte efter alt fra nordiske sagn, danske folkedigte fra 1100-tallet der viste sig at være skrevet med gotiske bogstaver og til store, men på en måde obskure værker, som den typiske biblioteksgænger blot ville lade blikket glide hen over.  Jeg ser egentlig ikke pligtlæsningen på mit studie udelukkende som "en sur pligt". Ofte har det betydet kendskabet med nye yndlingsforfattere og en læsehorisont der er blevet udvidet ekstremt meget i forhold til før jeg begyndte.

Der er meget at læse på sådan et studie. Og det tager meget tid. Og i løbet af de to år, jeg nu har gået på universitetet, er noget af de, mine medstuderende oftest har spurgt om, hvordan jeg får tid til at læse så meget andet, så meget hyggelæsning. De kan jo se på Goodreads, at jeg sidste år formåede at læse 200 bøger - dog inklusive en mindre de til studiet. Og jeg synes ikke selv, jeg kan ikke svare på det. For mig er svaret ret enkelt: jeg tager mig tid til. Jeg er nødt til at have små pauser fra det, der skal læses for at læse noget af det jeg også gerne vil læse. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har lyst til at læse de tekster og bøger, vi skal. Men når man har siddet en hel dag og læst om en bestemt måde, at studere og læse litteratur, så kan ens hjerne altså ikke klare mere. Min kan i hvert fald ikke. Så er der brug for en pause, brug for at læse en bog primært for underholdningens skyld og ikke for at notere sig dens opbygning og symbolske virkemidler. Så jeg tager mig tid i hverdagen til at læse. Jeg vil dog godt indrømme, at jeg er godt hjuplet af det faktum, at jeg læser meget hurtigt og altid har gjort.


Det er blandt andet derfor, jeg er glad for, at jeg har mit ugentlige indlæg TBR Thursday. Det er for mig en rigtig god måde at få en lille smule hyggelæsning ind i en hverdag, der er præget af megen pligtlæsning og noteskriveri. Og måske er det derfor, jeg er glad for, at jeg i disse måneder er ved at læse Sherlock Holmes og især fordi jeg er midt i alle novellesamlingerne. Det betyder, at en historie kun er omkring 12-14 sider, men når jeg har læst den færdig, føler jeg alligevel, at jeg har nået noget. Det er på samme måde, at jeg får tid til at skrive en hel roman i løbet af et semester; jeg tager mig tiden til det. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at tage tid til at læse og skrive.



Egentlig har jeg ikke noget budskab med dette indlæg. Ikke andet end, hvis du også er studerende og forsøger, at få din læsning til studiet til at gå op med din fritids- eller hyggelæsning, så er jeg af den faste overbevisning, at det godt kan lade sig gøre. Det kræver måske lidt (ekstra) planlægning af ens lektielæsning, men det kan godt fungere. Der er faktisk kun en (i realiteten  to) perioder om året, hvor jeg lader hyggelæsning vige for studielæsning i så høj grad, at der egentlig ikke bliver tid til det. Og det er eksamensperioderne. Selvom jeg gerne vil læse og godt kan lide det og jeg er sikker på, at jeg ikke kan leve uden at skrive eller digte, men jeg vil heller ikke lade det gå ud over mit studie.


Læser I meget ind imellem jeres studielæsning eller er det noget, I ikke føler, I har tid til?

tirsdag den 8. september 2015

Top Ten Tuesday #32

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten (Finished) Series that I Haven't Finished Yet. Og dem er der nok ikke så mange af, for jeg har det med at vente til en serie er færdig og så læse den hele. Der er selvfølgelig de serier, der ikke er skrevet færdige endnu, men dem tager jeg ikke med her.

#1 Heroes of Olympus af Rick Riordan. Jeg mangler kun at læse den sidste bog og jeg har overhovedet ikke nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke har gjort det endnu.

#2 The Kane Chronicles, også af Rick Riordan. Jeg kom i gang med at læse denne trilogi tidligere på året og jeg regner også med, at jeg snart får taget mig sammen til at læse de to sidste bøger.

#3 The Mortal Instruments af Cassandra Clare. Jeg har fået læst de første 4 bøger og jeg skal ærligt indrømme, at jeg i skrivende stund ikke har nogen planer om at læse de sidste to lige foreløbig.

#4 Mara Dyer trilogien af Michelle Hodkin. Jeg har lige købt den sidste bog, så det er måske ikke så underligt, at jeg ikke er kommet i gang med den endnu. Jeg glæder mig til gengæld meget til at læse den og gøre serien færdig.

#5 Uglies trilogien af Scott Westerfeld. Igen, dette skyldes at jeg havde bog 1 og 3, men manglede af finde bog 2 i samme udgave. Nu hvor jeg har den, tror jeg ikke, der går længe inden jeg fortsætter med den serie.

#6 The Darkest Minds trilogien af Alexandra Bracken.Det skyldes udelukkende det faktum, at jeg ikke har fået købt de to sidste bøger endnu, for jeg var meget glad for den første bog.

#7 Penryn and the End of Days trilogien (Angelfall-trilogien) af Susan Ee. Forklaring er meget som ved #6. Jeg har luret lidt på to'eren i boghandlen og tror ikke, det varer længe, inden jeg tager den med hjem.

Og fordi jeg ikke kan komme i tanke om flere serier, jeg er i gang med, kommer der er nogle serier, jeg slet ikke er begyndt på endnu, selvom jeg rigtig gerne vil læse dem.

#8 Anna and the French Kiss, Lola and the Boy Next Door og Isla and the Happily Ever After af Stephanie Perkins er vel egentlig en form for trilogi? Under alle omstændigheder vil jeg meget gerne snart få dem læst.

#9 Bloodlines serien af Richelle Mead. Jeg kan rigtig godt lide Vampire Academy serien, som Bloodlines udspringer af, men jeg er af en eller anden grund alligevel ikke kommet igang med den endnu.

#10 Legend trilogien af Marie Lu. Jeg har hørt så mange gode ting om denne her serie og jeg har også fået købt den første bog. Men jeg er stadig ikke kommet igang med den.

Hvilke serier, som er skrevet færdige, er I af uvisse årsager ikke blevet færdige med? Eller hvilke serier er I af forskellige grunde slet ikke kommet igang med endnu, selvom I måske gerne ville og har bøgerne klar?

torsdag den 3. september 2015

TBR Thursday #37


TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også så vidt det er muligt, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny, men det er som regel et forsøg. Anmeldelsen skal dog nok komme!


I denne uge har jeg trukket Hamlet af William Shakespeare.
Perhaps the single most influential work of English drama, William Shakespeare's Hamlet is a timeless tragedy of the conflicted loyalties, madness, betrayal and terrible revenge. 'To be or not to be - that is the question' Something is rotten in the state of Denmark. When young prince Hamlet is confronted by his father's ghost on the battlements of Castle Elsinore, he is burdened with a terrible task: slay King Claudius, Hamlet's uncle, who the ghost alleges murdered him. Wrestling with his conscience, Hamlet feigns wild madness while plotting a brutal revenge, alienating his mother Queen Gertrude and spurning his lover Ophelia. But the act of insanity takes Hamlet perilously close to the reality, wreaking havoc on guilty and innocent alike.
(Beskrivelse fra Goodreads).

Jeg har læst Hamlet før, men det var en bog, jeg havde lånt på biblioteket i forbindelse med et universitetsfag før jeg gik i gang med at samle på Shakespeares stykker i den ovenstående udgave.  Og jeg var ovenud begejstret for stykket, så jeg ser virkelig frem til at læse det igen.

Har I læst Hamlet før og hvad synes I om stykket? Eller er Shakespeare ikke noget, I har lyst til at læse?
 

Template by BloggerCandy.com