søndag den 30. august 2015

London i billeder #5

Jeg deler de allersidste billeder fra min tur til London tilbage i juli. Og denne gang har indlægget også et tema og det er vel et tema, som man ikke rigtig kan komme uden om, når man taler om London (eller England i det hele taget) og det naturligvis Harry Potter.

Der havde længe været tale mellem mig og Camilla om vi skulle bruge en dag på at tage på den der Harry Potter studio tour og selvom det stadig er noget, der står højt på min liste over ting, jeg gerne vil, så er jeg også ret glad for at vi valgte at lade være. Dels lå det meget længere væk end vi i første omgang troede, dels har jeg været ganske glad for at bruge mine penge på at købe bøger.

Men helt Harry Potter-løs blev vores tur alligevel ikke, vi tog nemlig mere end end gang op til King's Cross station og besøgte den Harry Potter butik, der ligger ved siden af Platform 9 3/4. Måske skal det lige indskydes, at det måske lå 25-35 minutters gåtur fra vores hostel, så det var ikke en lang tur at tage flere gange.

Og jeg fik købt et par ting eller 8. Noget af det har jeg vist på bloggen før, men nu kommer det altså igen.

King's Cross station er næsten et besøg værd i sig selv, den er virkelig imponerende.
Billedet er taget af Camilla.

Suk. Jeg kunne købe hele butikken.

The Harry Potter Shop er som sagt at finde på King's Cross station, som ligger på Euston Road, London N19 AL.

Jeg købte denne fine "travel card holder", som nu huser mit WildCard og mit KVIKKort til busserne i Odense.
Og Hogwarts Express billetten var en jeg fik med, fordi jeg købte for et bestemt beløb. Jeg bruger
den som bogmærke og overvejer, om den skal lamineres.
House pride!
Jeg ville gerne have haft et Slytherin-slips, men jeg endte med at vælge nøglesnoren, fordi jeg jo
ikke ligefrem går med slips ret tit. Og jeg er ret vild med den her snor.
Jeg vidste hjemmefra, at jeg ville have denne her Slytherin kop og den er allerede blevet benyttet flittigt.
Jeg faldt for denne mørkegrønne Slytherin notesbog med det samme jeg så den og jeg var ikke i tvivl om,
at den skulle med mig hjem. 
Og sidst og vel også nærmest mindst købte jeg også et Slytherin-badge til min skoletaske. De havde mange andre
badges og samlinger, jeg godt kunne have taget med, men i første omgang blev det altså kun til denne her.
Der skal jo også være lidt til næste gang jeg er i London, skønt jeg der er fast besluttet på at tage på
Harry Potter Studio Tour.

Platform 9 3/4 og The Harry Potter Shop er for mig klart et besøg værd og klart anbefalingsværdi. Men man skal huske at tage den store pengepung med, der er nemlig mange fristelser!

Hvis man ikke lige skal til London, så har de også en hjemmeside her

Nu har jeg ikke flere billeder at dele fra min første tur til London. Det bliver dog ikke den sidste tur, det tør jeg godt love!

lørdag den 29. august 2015

London i billeder #4

Jeg deler lidt flere billeder fra min og Camillas tur til London.

Det var ikke alle steder vi besøgte, der var boghandlere. Men de var stadig meget boglige.
Her ser i et af de museer, som jeg nu ønsker, vi havde brugt mere tid på, men det må
jeg så have til gode. Når jeg nu fortæller jer adressen, så kan I godt regne ud, hvilket museum,
der er tale om: 221b Baker Street.
Billedet er taget af Camilla.
Ikonisk adresse!
Inden man kom ind på museet, kunne man få taget et billede i døren med en uniformere politibetjent.
Det ses vel ret tydeligt at hverken mig eller Camilla fik gjort dette, men jeg har det ligesom ved
Platform 9 3/4, køen var enormt lang, det var meget varmt og jeg vidste ikke om jeg egentlig gad.
Det kan jeg så sige nu: næste gang jeg er i London, så skal det være. Ligesom at jeg gerne vil
bruge noget mere tid på selve museet.
Billedet er taget af Camilla.

Det kan godt være, at jeg ikke brugte meget tid på museet, men jeg fik nogle ting med hjem fra souvenirbutikken.
Blandt andet et sæt badges/buttons, hvad man nu kalder dem. Jeg har samlet på dem i en del år, jeg leder
altid efter nye og derfor kunne jeg ikke lade være med at købe et sæt med Sherlock. De er lidt inspireret
af BBC serien med Martin Freeman og Benedict Cumberbatch, men det gør ikke mig noget.
De to, jeg har taget billeder af her, bor allerede på min skoletaske sammen med et utal af andre badges.

Sherlock Holmes museet er at finde på 221b Baker Street, London NW1 6XE, og det er altså et besøg værd.

Det var ikke det eneste museum, vi var inde og besøge, men jeg har desværre ikke nogen billeder fra da vi var på Charles Dickens museum. Også her fik jeg lidt med hjem fra souvenirbutikken!

Charles Dickens museet ligger på 48 Doughty St, London WC1N 2LX, hvor den berømte forfatter engang selv boede, fra 1837 til 1839.

Det sorte bogmærke er fra Sherlock Holmes museet og det hvide fra Charles Dickens museet. De er så fine,
at jeg nærmest ikke tør bruge dem. Men det skal nok komme!
Der kommer de sidste billeder fra min London tur i morgen.

torsdag den 27. august 2015

TBR Thursday #36

TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også så vidt det er muligt, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny, men det er som regel et forsøg. Anmeldelsen skal dog nok komme!


Dødshacket af Søren Jessen.
DØDSHACKET er første bog i Søren Jessens sci-fi trilogi, Det blå blod, hvor den 13-årige Erton bliver vidne til et mord, begået af en højtudviklet robot, og med livet som indsats må kaste sig ud i en ikke ufarlig opklaring af en utænkelig forbrydelse.
Vi befinder os i en nær fremtid i Newropa, hvor højtudviklede robotter er en naturlig del af dagligdagen. Robotter er underlagt Robotloven, der bl.a. betyder, at de ikke må gøre skade på eller dræbe menensker, men den 13-årige hovedperson Erton bliver vidne til det utænkelige. Inden han ved af det, er han som eneste vidne på flugt for sit liv med en stor opgave på skuldrene: At advare verden om det, han har set, og at finde bagmanden bag den hackede, dræbende robot, inden det er for sent. Under sin flugt møder Erton den gamle mand Vetlar og pigen Sasi, og de nye venskaber bliver afgørende for hans overlevelse.
Du har set det ske ...
Det de siger ikke kan ske
Nu er du på flugt
Uskyldig
Mistænkt for mord
(Beskrivelse fra Gyldendal).

Endnu en adventsgave, endnu en bog, jeg egentlig ikke selv har klikket hjem. Men jeg skal være ærlig, jeg havde nok købt den på et eller andet tidspunkt alligevel. Jeg har nemlig lige præcis ingen andre bøger, der handler om robotter og den slags og der er altid et eller andet spændende over, at bevæge sig ud i nye fantasy-hjørner. Og så lyder Dødshacket meget spændende og jeg er lidt spændt på, om den kan leve op til beskrivelsen. Mest af alt glæder jeg mig lige nu til at bevæge mig ind i denne fremtid, der allerede ud fra beskrivelsen lyder til at være meget langt fra vores hverdag. Så det skal nok blive spændende og jeg glæder mig til at komme i gang med den her på de sidste sommerferiedage.

Kender I noget til Dødshacket eller serien Det Blå Blod?

tirsdag den 25. august 2015

Top Ten Tuesday #30


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Fra deres arkiver har jeg samlet alle de overskrifter, jeg synes lød spændende, udfordrende eller på anden måde interressant, og nogle uger hopper jeg med på ugens emne. Ugens emne er Top Ten Books That Would Be On Your Syllabus If You Taught X 101 og det er op til mig selv hvilket "fag", det skulle være. Og jeg har valgt "Worldbuilding 101". Bøgerne kommer ikke i nogen speciel rækkefølge.

#1 The Lord of the Rings af J. R. R. Tolkien. Jeg kan ikke komme på nogen bog, hvor hele universet er så veludviklet og gennemarbejdet og ganske overvældende i dets detaljer.

#2 Inkworld af Cornelia Funke. Ikke så meget den verden Meggie og Mo kommer fra, den får man faktisk meget lidt at vide om, men derimod Inkheart-verdenen.

#3 War & Peace af Leo Tolstoy. Jeg er godt klar over, at det ikke er en verden, han selv har bygget op, men for mig er det ret vigtigt, at den historiske verden styr tydeligt frem i en bog som denne.

#4 Harry Potter af J. K. Rowling. Den havde de fleste vel næsten set komme?

#5 The Lunar Chronicles af Marissa Meyer. Ikke bare den første bog, men hele serien. Hele serien. Jeg er vild med, at den dystopiske fantasy serie ikke kun foregår i Amerika og fuldstændig overser resten af planeten.

#6 Fahrenheit 451 af Ray Bradbury er et godt eksempel på., at nogle gange er lidt meget virkningsfuldt. Der er ikke spildt tid på at beskrive denne fremtid, eller hvordan den er blevet sådan, men alligevel er det ikke svært at se det for sig.

#7 The Inheritance Cycle af Christopher Paolini. Man ved det, man har brug for og måske ikke så meget mere. Men det, jeg godt kan lide er, at der er mange forskellige kulturer inden for dette geografiske område og det er let at fornemme med det samme, at de er forskellige.

#8 The Chronicles of Narnia af C. S. Lewis. Igennem hele serien lærer man noget nyt om Narnia og de omkringliggende lande, det er altid nyt, det er altid spændende og jeg burde måske have sat den højere på listen.

#9 Percy Jackson and the Olympians af Rick Riordan. Hvad skal jeg sige, parallelle universer og en "verden" skjult i en anden verden fascinerer mig?

#10 Ready Player One af Ernest Cline. Der bliver givet en beskrivelse af den virkelige verden, men det er især den virtuelle OASIS-verden, bogen foregår i og derfor er det også naturligt, at det er den verden, der beskrives.

Det var faktisk sværere end jeg regnede med, men det kan også skyldes, at jeg ikke har brugt oceaner af tid på at tænke over det. I hvert fald er jeg glad for, at jeg ikke skal planlægge nogle egentlige læseplaner. Hvilke bøger ville I vælge, hvis I skulle unidervise i "Worldbuilding 101"? Eller I et andet fag efter eget valg?

fredag den 21. august 2015

This Song Will Save Your Life af Leila Sales


This Song Will Save Your Life af Leila Sales. Udgivet af Macmilliam Children's Books (UK) i 2013, først udgivet i 2013.


Jeg ved ærligt talt slet ikke hvor jeg skal begynde med denne bog. Så jeg vil starte med at anbefale den til alle og enhver. Helt seriøst. Det er længe siden jeg har læst en bog, der er rørt mig så meget, der har fået mig til at både grine og græde og være så opslugt af historien, at jeg helt glemte tid og sted. Den er helt klart læseværdig og 5 stjerner er egentlig slet ikke nok.
“Sometimes people think they know you. They know a few facts about you, and they piece you together in a way that makes sense to them. And if you don't know yourself very well, you might even believe that they are right. But the truth is, that isn't you. That isn't you at all.”
This Song Will Save Your Life handler om den 16 Elise, der hele sit liv har været en outsider. Og nu skal det være slut. Fast besluttet på, ikke at blive populær, men på at passe ind, forbereder hun sig hele sommeren ved at læse blogs, se film, læse ungdomsmagasiner og så videre, for at vide, hvad man skal vide. Hun føler sig parat til første skoledag, og da hendes omfattende forsøg på at lave sig selv om falder igennem med et brag, er hun parat til at give helt op. Og så sker der noget, hun ikke havde forventet, men som kommer til at ændre hendes liv.

Historien om Elise Dembowski fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. 16-årige Elise kunne lige så godt have været 16-årige Regitze. Hvis man udskifter DJ-ing med det at skrive, og til en hvis grad musikken med bøgerne, så mindede Elise mig så meget om migselv at det blev svært for mig at se, hvordan jeg skulle skrive denne anmeldelse.
“People are who they are and, try as you might, you cannot make them be what you want them to be.”
Jeg elskede alle karaktererne i denne her bog. Elises forældre var modsat mange andre forældre, der ofte optræder i bøger og serier, det, jeg kalder "julekalenderforældre" (fordi de alt for ofte optræder i julekalendre), forældre, der ikke lægger mærke til noget som helst af hvad deres børn foretager sig, selvom det ofte er ret ekstremt. Men Elises forældre prøver. De prøver at hjælpe hende, men de gør det på forældremåden, med regler og forbud og de gør det i den bedste mening, noget Elise godt ved. Men det virker ikke, det vil ikke hjælpe. Men de prøver. Og jeg synes det var vidunderligt, selvom deres forsøg ikke virker. Elises forhold til hendes forældre er som de fleste teenageres (går jeg ud fra): fyldt med usagte ting og følelser.

Romantik-delen i This Song Will Save Your Life er egentlig ret lille. Elise har et eller andet kørende med den anden DJ "Charm", men det bliver aldrig til et rigtig forhold og da det løber ud i sandet er Elise ikke fuldstændig knust over det. Det var på en eller anden måde rart at opleve, at det altså også kan lade sig gøre ikke at falde fuldstændig fra hinanden fordi ens kæreste går fra en! I stedet er det venskab-temaet, der får meget plads, men måske især identitetstemaet, temaet om at kunne lide og acceptere sig selv for den man er. De "onde" piger viser sig også at være både menneskelige og venlige og gør overrasende gode ting, mens de søde piger også viser sig at have en hemmelig side. Det viser bare meget godt, at ingen er rendyrkede ondskabsfulde eller søde, de er bare mennesker. Det gælder også Elise. I sidste ende er det som sådan ikke musikken, der redder Elise, der er ikke en bestemt sang, der gør det. Det er heller ikke hendes nye venner eller hendes familie. De leder hende måske derhen, hvor hun indser, at hun ikke skal forsøge at lave sig selv om, for at passe ind. Men i sidste ender er det Elise selv, der redder sig selv.
“Throughout it all, you are still, always, you: beautiful and bruised, known and unknowable.And isn't that - just you - enough?”
Så derfor vil jeg anbefale alle at læse This Song Will Save Your Life. Den er det værd.

torsdag den 20. august 2015

TBR Thursday #35

TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også så vidt det er muligt, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny, men det er som regel et forsøg. Anmeldelsen skal dog nok komme!


The Pilgrimage af Paulo Coelho.
On a legendary road across Spain, travelled by pilgrims of San Tiago, we find Paulo Coelho on a contemporary quest for ancient wisdom. This journey becomes a truly initiatory experience, and Paulo is transformed forever as he learns to understand the nature of truth through the simplicity of life.
The Pilgrimage has a very important place in the work of Paulo Coelho, not just because it is the first of his major books, after which came The Alchemist, but because of the complete way in which it expresses the humanity of Paulo's philosophy and the depth of his search.
(Beskrivelse fra Goodreads).

Jeg købte The Pilgrimage på bogudsalg og for at være ærlig, så købte jeg den mest af alt fordi de også havde hans meget populære bog The Alchemist  i samme udgave, så jeg tog dem begge. Men jeg glæder mig alligevel til at læse den, det er tilsyneladende et meget filosofisk værk (lige som hans andre bøger, men jeg har ikke læst andet af ham endnu) og derfor noget anderledes end hvad jeg plejer at læse. Men dermed ikke sagt, at den er dårlig, tværtimod skal jeg også til at have (endnu) et filosofi-præget kursus på universitetet efter sommerferien og jeg glæder mig til det. Måske er det derfor, jeg er lidt spændt på den, i hvert fald glæder jeg mig til at stifte bekendtskab med hans forfatterskab og skrivemåde. Og hans filosofi.

Kender I noget til Paulo Coelhos forfatterskab? Og/eller The Pilgrimage?

onsdag den 19. august 2015

Branded (Fall of Angels #1) af Keary Taylor

Branded (Fall of Angels #1) af Keary Taylor. Udgivet fra K&T Publishing i 2012, først udgivet i 2010.


Jeg glædede mig til at læse Branded. Idéen om, at engle ikke var de ultimative gode karakterer tiltalte mig ret meget, jeg så virkelig frem til denne nye vinkel på engle-tematikken. Men Branded var langt fra hvad jeg havde håbet på.

Vi kan starte med det, jeg godt kunne lide. Det er nemlig setuppet. Idéen om at englene ikke blot ikke er gode, de er faktisk grunden til hovedpersonens problemer, var det, der først fik mig til at klikke bogen hjem. Det lød virkelig spændende. Men historien levede slet ikke op til dens potentiale.

Karakterene er mit største problem med denne her bog. De to mænd er så urealitisk perfekte, at det tydeligt skinner igennem at de er den totale "Mr Right". Problemet er bare, at det overhovedet ikke virker realistisk at den ene både ser godt ud, er hamrende rig men arbejder aldrig, en god kok, har virkelig god humor, sød og forstående ud over alle grænser, single, en fantastisk kysser, har ingen problemer med, at Jessica (hovedpersonen) bruger meget tid sammen med andre flotte mænd, og mest af alt er han villig til at give sit eget liv for Jessica efter kun at have kendt hende i et par måneder (hvis det endda var så længe). Helt ærligt, den mand har ingen fejl overhovedet. 

Det har Jessica tilsyneladende heller ikke. På trods af at hun aldrig sover og derfor ser herrens ud, og det nævnes igen og igen igennem hele bogen, og på trods af at hun intet gør for det, er de to overdrevent perfekte mænd alligevel fuldstændig væk i hende. Denne ret så urealistiske romantiske del af historien var ved at drive mig til vanvid, da jeg læste bogen.

Måske er det derfor, jeg har ventet så længe med at anmelde den her på bloggen. Jeg har virkelig forsøgt at finde noget positivt, jeg kunne sige om denne her bog, for ellers ville det blive meget negativt. Men det, jeg synes var okay, var historiens opbygning. Selve plottet var meget udforudsigeligt og hvis jeg havde været den mindste smule interesseret i, hvad der skete med karaktererne, ville jeg nok have siddet og gættet lige til det sidste. Selve slutningen var meget hurtig og også for hurtig, hvilket er rigtig ærgeligt. Historien havde rigtig meget potentiale, men udførelsen levede slet ikke op til dette potentiale.

Har I læse Branded

tirsdag den 18. august 2015

Top Ten Tuesday #29

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Fra deres arkiver har jeg samlet alle de overskrifter, jeg synes lød spændende, udfordrende eller på anden måde interressant, og nogle uger hopper jeg med på ugens emne. I denne uge er emnet fra arkiverne: Top Ten Books I'd Pick a Theme Song For. Det skal nok blive spændende, først at vælge ti bøger og dernæst se, om jeg er i stand til at vælge en sang til hver. De kommer ikke i noget bestemt rækkefølge.

#1 Angelfall af Susan Ee og 'Pompeii' af Bastille.

#2 The Darkest Minds af Alexandra Bracken og 'Demons' af Imagine Dragons.

#3 Paper Towns af John Green og 'Six Degrees of Seperation' af The Script.

#4 En plus en af Jojo Moyes og 'Just the Way I'm Not' af All Time Low.

#5 Thirteen Reasons Why af Jay Asher og 'Belle of the Boulevard' af Dashboard Confessional.

#6 The Maze Runner, The Scorch Trials og måske især The Death Cure af James Dashner og 'The Kid's Aren't Alright' af Fall Out Boy.

#7 Eleanor and Park by Rainbow Rowell og 'Love Will Tear Us Apart' af Joy Division.

#8 Matilda af Roald Dahl og 'Rapunzel' af Emilie Autumn.

#9 Pretty Little Liars serien af Sara Shepard og 'Teenagers' af My Chemical Romance.

#10 Vampire Academy af Richelle Mead og 'Save You' af Simple Plan.

Det var svært kun at vælge ti, men det er så min liste. Er der nogen af dem, I er helt uenige i eller ikke synes, giver mening? Og hvilke bøger ville I give tema-sange, hvis I kunne?

mandag den 17. august 2015

Vlog: De 7 dødssynder!


Jeg vil gerne lave flere vlogs og jeg synes især de mange tag-lege, der florerer rundt omkring i det engelske booktuber-univers er meget sjove. Derfor har jeg valgt at deltage i en af dem, der allerede er begyndt at vise sig blandt de danske vloggere, selvom jeg ikke er blevet tagget af nogen. Det drejer sig selvfølgelig om tagget 'De 7 dødssynder' og I kan se mine svar i videoen lige her neden for:


Denne video er også tilgængelig på bog-vlog.dk, som jeg er begyndt at deltage i.


Hvis I er interesserede i at deltage, så er spørgsmålene her.
Grådighed: hvilken bog er den dyreste og billigste, du ejer?
Vrede: hvilken bog har du et had-kærlighedsforhold til?
Frådseri: hvilken bog er den pæneste, du ejer?
Dovenskab: er der dele af en bog, du ikke læser, grundet dovenskab?
Hovmod: hvilken bog på din bogreol er du mest stolt af at vise frem?
Utugt: hvilken fiktiv karakter kunne du godt tænke dig at få vækket til live (så du kunne være i et kærlighedsforhold med vedkommende)?
Misundelse: hvilken bog kunne du rigtig godt tænke dig at eje, men som du desværre ikke har endnu?

søndag den 16. august 2015

London i billeder #3

Jeg deler lidt flere billeder fra min og Camillas tur til London, igen i dag om boghandlere og nogle steder, der absolut kan anbefales. En af de ting, man virkelig lægger mærke til, i hvert fald som dansker, er at boghandlerne i London primært og næsten udelukkende sælger bøger, det er ikke ligesom når man kommer ind i en dansk boghandel og der så er fyldt med skoletasker, spil, plakater og One Direction ting i lange baner. Her er der bøger over det hele!

Denne besked møder en, så snart man kommer ind i den store Foyles.
Så ved man, at man et eller andet sted er kommet hjem.
Billedet er taget af Camilla.

Mange etager med bøger. Hele seks af slagsen faktisk. Billedet er taget af Camilla fra 4. etage og nede i
stueplanet ses jeg, der kigger op på kameraet. Så ser selv jeg helt lille ud!

Denne store 6 etagers Foyles er bare en af flere i London og den er at finde ikke langt fra Piccadilly Circus, på 107 Charing Cross Rd, London WC2H 0DT. Foyles er nok min favorit af de store butikker/kæder, vi var inde i.

En af de andre Foyles, denne ligger ved Southbank Centre.
Billedet er taget af Camilla.

Her ses undertegnede mens jeg venter på at Camilla bliver færdig med at købe bøger - fordi jeg
allerede har købt mine, havde lavet en liste på forhånd! Dette billede er taget i Waterstones, der
ligesom Foyles er 6 etager høj og fyldt med bøger over det hele. Det vil sige, lige med undtagelse af
en café i kælderen (i Foyles lå den på øverste etage!) og flere af disse komfortable sofaer.
Billedet er taget af Camilla.
Waterstones ligger ikke langt fra den store Foyles og Piccadilly Circus, addressen er 203 - 206 Piccadilly, London W1J 9HD, og den er helt klart et besøg værd. Men man skal tage sig god tid. Præcis som i Foyles kan man let ende med en kæmpe stak bøger og ende med at skulle beslutte sig for, ikke hvad man skal købe, men hvad man ikke skal. Det skete i hvert fald for mig.

Hatchards ligger nærmest lige ved siden af Waterstones og er også et besøg værd. Jeg ses her med min
kuffert, fordi dette billede er taget på den dag, vi skulle rejse hjem igen. Butikken er med sin gammeldags, men
alligevel lidt tidsløse atmosfære og udtryk et besøg værd alene i sig selv.
Billedet er taget af Camilla.

Hatchards er at finde på 187 Piccadilly, London W1J 9LE.

Jeg deler flere billeder fra min tur til London i næste uge.

fredag den 14. august 2015

Zack (Herkules #1) af Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Zack (Herkules #1) af Mons Kallentoft og Markus Lutteman. Udgivet fra Politikens Forlag i 2014, først udgivet i 2014. Læst på dansk, originalsproget er svensk

Jeg fik Zack som en adventsgave sidste år og jeg vidste derfor ikke noget om den på forhånd. Derfor var jeg også lidt spændt på, hvad jeg ville synes om den, da jeg så gik i gang med at læse den. Jeg var nemlig ikke sikker på, at det var en bog, jeg selv ville have valgt at tage ned fra reolerne i boghandlen.

Men jeg fik mig noget af en overraskelse. Der gik nemlig ikke mange sider, før jeg var meget opslugt af Zack og jeg læste den meget hurtigere end jeg forventede.

Zack er en svensk krimi og foregår i Stockholm. Krimi-tropen med den usympatiske, men latterligt dygtige kriminaldetektiv eller lignende, er så brugt i disse dage, at jeg var bange for, at Zack Herry ville vise sig at være lige som Robert Hunter eller Carl Mørck. Men det var han ikke. Ligesom Carl Mørck (fra Jussi Adler Olsens Afdeling Q serie), og Robert Hunter (fra Chris Carter serie af samme navn) er Zack Herry plaget og hjemsøgt af en smertefuld fortid, men han håndterer det på en markant anderledes måde. Han er heller ikke specielt usympatisk, faktisk afsløres det at han er gør rigtig mange gode og uventede ting for sine kollegaer. Jeg kan rigtig godt lide Zack Herry, for mig virkede han ikke som endnu en ikke-udviklet kliché, men derimod meget kompliceret og sammensat (dermed ikke sagt at dette ikke gør sig gældende for de to, jeg har sammenlinet ham med!) og selvom hans kollegaer ikke får helt så meget "taletid", så er den brogede skare, der udgør Den Særlige Enhed en spændende blanding af forskellige karakterer og jeg håber, man får mere at vide om de andre i de næste bøger i serien.

Krimier er ikke min stærke side. Jeg bliver hurtigt distraheret og begynder at kede mig, hvis det bare gælder om at finde ud af, hvem forbryderen er. Måske er det derfor, jeg ikke er helt oppe og køre over Zack, selvom jeg synes det var en spændende og medrivende bog: fordi det ganske enkelt ikke er min type bog, om man så kan sige. Men jeg er glad for, at jeg har fået den læst, for den er god.

Ifølge hvad jeg har læst om serien, så skulle den være inspireret af myten om Herkules og de 12 prøver, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har noget svært ved at se det i Zack.

torsdag den 13. august 2015

TBR Thursday #34

TBR Thursdag er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også så vidt det er muligt, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny, men det er som regel et forsøg. Anmeldelsen skal dog nok komme!


Ignite Me af Tahereh Mafi.
With Omega Point destroyed, Juliette doesn't know if the rebels, her friends, or even Adam are alive. But that won't keep her from trying to take down The Reestablishment once and for all. Now she must rely on Warner, the handsome commander of Sector 45. The one person she never thought she could trust. The same person who saved her life. He promises to help Juliette master her powers and save their dying world . . . but that's not all he wants with her.
(Beskrivelse fra Goodreads).

Jeg påbegyndte Tahereh Mafis  dystopiske ungdomsserie for et godt stykke tid siden og jeg har ikke rigtig nogen god grund til, at jeg ikke har læst den sidste bog endnu. Det er ikke fordi, at jeg ikke gider læse den, tværtimod ser jeg frem til at læse slutningen og finde ud af, hvad der kommer til at ske med de karakterer, jeg faktisk virkelig godt kan lide - og også lidt dem, jeg ikke kan lide Adam. Jeg har hørt rigtig meget blandet om serien, men af dem, som rent faktisk har læst den færdig, er der en rimelig enighed om, at Ignite Me er den bedste bog i serien og derfor er jeg stadig håbefuld, selvom serien som sådan ikke er en af mine totalt absolutte favoritter. Men det er måske i virkeligheden for længe siden at jeg har læst de to første bøger til at jeg kan sige det med sikkerhed. Under alle omstændigheder glæder jeg mig virkelig til at læse Ignite Me.

Har I læst Tahereh Mafis serie? Og er det i grunden ikke bare et virkelig, virkelig smukt cover?

tirsdag den 11. august 2015

Top Ten Tuesday #28

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Fra deres arkiver har jeg samlet alle de overskrifter, jeg synes lød spændende, udfordrende eller på anden måde interressant, og nogle uger hopper jeg med på ugens emne. I denne uge er emnet fra arkiverne og det lyder på Top Ten Favourite Criminals/Villains. Enhver historie har mindst lige så meget brug for en "god" antagonist, som en "god" protagonist. Når jeg skriver god i gåseøjne, er det fordi jeg ikke mener god som modsætning til ondsindet, men en god antagonist (og protagonist) er en hvis handlinger og motiver giver mening og hænger sammen. Det er mindst lige så vigtigt at udvikle sine skurke som sine helte. Derfor synes jeg også, at det her emne er ret spændende, for det er ikke noget jeg tænker ret meget på, når jeg læser, men jeg ved, at jeg lægger mærke til det, hvis det mangler. Og jeg er selv meget opmærksom på det i mine egne manuskripter.

#1 Voldemort fra Harry Potter. Jeg skal ærligt indrømme, at han er den første jeg tænkte på og det kan jeg faktisk godt forstå. Den magiske ækvivalent af Hitler må helt klart befinde sig ret højt på listen. Jeg ved selvfølgelig godt at karakterer som Grindewald er mindst lige så ondsindede, men helt ærligt, den ultimative skurk er altså Voldemort.

#2 Mrs Coutler fra His Dark Materials trilogien. Jeg kan stadig huske første gang jeg læste serien og man fandt ud af, at hun faktisk var ond. Ligesom Lyra bliver det i bogen, var jeg også efterhånden begnydt at tro, at hun måske var okay, omend der var noget ved hende, jeg ikke kunne sætte fingeren på. Men der tog man godt nok fejl og måske er det derfor, jeg sætter hende på andenpladsen; fordi hun ikke bare er uhyggelig i sine handlinger men også i og med at hun formår at vinde Lyras tillid.

#3 Milady fra The Three Musketeers. Hun er en kamelæon, hun er snedig, hun er udspekuleret, hun er listig og hun er egoistisk, men jeg kan ikke lade være med på en eller anden bizar måde at holde af hende. Hun er en noget atypisk kvindefigur for sin tid, men måske er det bare med til, at jeg kan lide hende.

#4 Saruman fra The Lord of the Rings. Jeg ved godt, at han ikke er den egentlige antagonist, det er selvfølgelig Sauron, men jeg synes at Saruman-karakteren er virkelig spændende. Man ved ikke meget om ham og hans bevæggrunde, men denne uvidenhed er bare med til, at jeg synes, det er ham, der fortjener en plads på denne liste.

#5 Fantomet fra The Phantom of the Opera. Jeg både hader og elsker ham, men mest af alt har jeg ondt af ham.

#6 Grev Olaf fra A Series of Unfortunate Events. Og jeg har oven i købet kun læst halvdelen af serien. Det er nok derfor, han først kommer på en sjette plads, men helt at lade være med at tage ham med, det kan jeg trods alt ikke.

#7 Mr Hyde fra Dr Jekyll and Mr Hyde. Idéen om at splitte en person op i en god og en ond personifikation er virkelig spændende og selvom man i det meste af bogen kun ser resultatet af Mr Hydes handlinger, så synes jeg stadigvæk, han er en af de virkelig interessante onde karakterer.

#8 Kaptajn Nemo fra Twenty Thousand Leagues Under the Sea. Teknisk set er han antagonisten, men man får en underlig medfølelse med ham og sympati. Jeg gør i hvert fald. Det er en ret magtfuld skurk, eller en virkelig god forfatter, der kan give en læser sympati med skurken. Kaptajn Nemo er en af mine yndlingsskurke.

#9 Dolores Umbridge fra Harry Potter. Selvom hun ikke er decideret Death Eater (jeg mindes i hvert fald ikke at det er tilfældet i Deathly Hallows, ret mig hvis jeg tager fejl), men hun er måske mere skræmmende end mange af de mærkede Death Eaters, fordi hun er "almindelig" - i store gåseøjne. I Order of the Phoenix er det lige før, man hader hende mere end Voldemort, jeg gør i hvert fald, fordi hun burde være menneskelig, men ikke er det. Fordi hun er alle de dårlige lærere man har haft samlet i en. Fordi hun torturerer Harry og de andre DA-medlemmer. Fordi hunser så meget ned på de, der ikke er "fuldblodsmennesker" (og senere fuldblodsmagikere). Derfor kommer hun på listen.

*spoiler warning*
#10 Natasha Ozera fra Vampire Academy serien. Nogle gange er en god antagonist den, man ikke havde set komme. Den man virkelig ikke havde regnet med.

Det var så min top ti over litterære skurke. Nogle andre, jeg kunne have taget med kunne være Galbatorix fra The Inheritance Cycle, Bill Sikes, blandt andre, fra Oliver Twist, Long John Silver fra Trasure Island, både the Magpie og the Adderhead fra Inkworld trilogien, Valentine Morgenstern fra The Mortal Instruments serien eller Lady Macbeth fra Macbeth.

mandag den 10. august 2015

Fahrenheit 451 af Ray Bradbury

Fahrenheit 451 af Ray Bradbury. 50 års jubilæumsudgave udgivet fra Voyager i 2004, udgivet første gang i 1953.


Jeg trak Ray Bradburys berømte roman hen imod slutningen af min eksamensperiode i forrige måned og derfor glædede jeg mig måske ekstra meget til at læse den, efter en måned, hvor hyggelæsning stort set var udelukket. Og selv nu, ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal formulere mine tankerne om denne bog. Jeg vidste, at den foregik i en fremtid, hvor bøger ses som noget nær det farligste og brændes i stor stil. Og det var sådan set det. Og på sin vis er det også rigtigt nok, men der er også meget andet i denne her bog. Kritiske observationer af mennesket og den måde, vi lever vores liv på - bøger er blevet stemplet som noget, der får folk til at leve i en uvirkelig verden og få urealistiske idéer om virkeligheden, men i fraværet af bøger er der "bare" noget andet, der har overtaget - karakterer, man ville ønske, man hørte mere til, men som man aldrig får at vide, hvad der egentlig skete med. Og en slutning, der fik mig til at smile lidt.
“Stuff your eyes with wonder, he said, live as if you'd drop dead in ten seconds. See the world. It's more fantastic than any dream made or paid for in factories.”
Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at den verden, Fahrenheit 451 foregår er meget skræmmende for mig. Men det tror jeg ikke, man behøver at være bogelsker, bibliofil eller læser i det hele taget, for at synes. Måske er det med til, at jeg synes det var næsten rørende, når Guy i slutningen af bogen møder de andre, der ikke vil undvære bøgerne. I det hele taget kunne jeg godt lide Guys personlighed og efterhånden som bogen skrider frem og han rent faktisk får en personlighed, blev jeg også mere og mere optaget af, hvad der mon ville ske med ham. Der var jo en reel chance for, at han ville komme til at dø for sin lille bogsamling, som så mange andre allerede havde gjort.
“There must be something in books, something we can’t imagine, to make a woman stay in a burning house; there must be something there. You don’t stay for nothing.”

Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået læst Bradburys meterværk - for det er det i mine øjne helt klart - og jeg er ret sikker på, at det ikke er sidste gang, jeg læser den.

Har I læst Fahrenheit 451, og hvis I har, hvad synes I så om bogen? Og om idéen, der bliver præsenteret til sidst, med at en person "bliver" til en bog, så de ikke bliver glemt?

søndag den 9. august 2015

London i billeder #2

Jeg deler lidt flere billeder fra min og Camillas tur til London, i dag med et par boghandler-anbefalinger. Steder, man absolut skal besøge, hvis man er i London og der er bøger, man er ude efter.
I hjertet af Bloomsbury, det meget litterære område hvor vores hostel også lå, ligger der ned af en lille
sidegade en lille, uafhængig boghandel, som absolut er et besøg værd. Her ser I mig uden for butikken.
London Review Bookshop fører primært klassisk litteratur, der er med andre ord i mange YA fantasy bøger,
men deres udvalg er stadig både stort og varieret. Selve butikken er en hyggelig lille forretning i to etager,
fyldt med bogreoler og små sofaer. Butikken oser af hyggelig stemning og den der uforklarlige
boghandel-atmosfære. Jeg kan absolut anbefale dette sted.
Billedet er taget af Camilla.

Men ikke nok med det, så ligger der i lokalet lige ved siden af, butikkkens egen te og kage butik. På billedet
ses jeg i færd med at hælde min te op. Denne lille, hyggelig tebutik er så absolut også et besøg værd. Man
kan også få både kaffe og kolde drikke, hvis man er mere til det, men vi ville nu begge to gerne prøve noget
te. Og det var lidt af en oplevelse. Man fik nemlig ikke som her hjemme en kop med te og så var det det.
Vi fik hver sådan en lille træbakke med en lille kop af glas, en tekande og en anden kande. Og så fik vi en
større porcelænskande med kogende vand, så kunne man hælde det ned over den løse te i den lille kande,
lade dentrække, hælde den over i den lille glaskande til at køle af og endelig over i ens kop. Lidt indviklet
måske, men så absolut en sjov oplevelse og teen smagte rigtig godt.
Billedet er taget af Camilla.

London Review Bookshop og Cake Shop er at finde på 14 Bury Place, London, WC1A 2JL, ikke ret langt fra British Museum.

Undertegnede uden for en af de mest kringlede og charmerende boghandlere, jeg længe har været inde i.
Skoob Books forhandler brugte bøger i nærmest alle former. Og selvom de er sorteret i overordnede kategorier
som "børnebøger" og "ungdomsbøger", så er de der efter sat i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens
efternavn. Det gælder derfor om, at tage sig god tid til at gå op og ned mellem de snørklede rækker i det
meget lille lokale. Men man falder virkelig over mange oversete skatte. Man skal dog være opmærksom på, at
det godt kan være lidt svært at finde boghandlen, den ligger nemlig i et shoppingcenter, men der er kun en
indgang udenfor og den kan godt være nem at overse ude fra vejen.
Billedet er taget af Camilla.

Skoob Books er at finde på 66, The Brunswick, Marchmont St, London WC1N 1AE.

Jeg deler flere billeder fra min tur til London i næste uge.

lørdag den 8. august 2015

Om genlæsning og nylæsning...

Jeg har tænkt over det her flere gange, men jeg var ikke sikker på, om jeg skulle skrive om det, før jeg satte mig for, at deltage i video-tagget "Would You Rather". Et af spørgsmålene handler nemlig om, om man helst kun vil læse nye bøger eller kun genlæse ens favoritter. Og det fik mig til at tænke på, hvorfor sætte det op mod hinanden på den måde?

Jeg kan lige så godt sige det, som det er; jeg ved virkelig ikke hvad jeg ville vælge. Jeg elsker at læse nye bøger, lade mig opsluge af nye historier og opleve nye verdener og eventyr sammen med nye karakterer. Jeg elsker følelsen af at fylde mine hylder med nye skatte og nye eventyr, der bare venter på, at jeg får tid til dem. mine boghylder bugner af bøger efterhånden og jeg har jo lige købt en ordentlig stak nye bøger og af en eller anden grund, kan jeg godt lide tanken om, at der er så mange bøger, jeg ikke har læst endnu. Jeg glæder mig til at læse hver og en af dem.


Men samtidig holder jeg også afsindigt meget af at vende tilbage til en "gammel" favorit. Jeg siger ikke, at man skal læse alle bøger igen, men der er bøger, jeg ikke kan forestille mig aldrig at læse igen. Der er noget helt andet over, at læse en bog igen og opdage nye detaljer eller scener, man måske ikke lagde vægt på første gang. Det er noget specielt, at vende tilbage til karakterer, man er kommet til at holde af på en eller anden måde. Jeg vender for eksempel tit tilbage til nogle af mine absolutte yndlingsserier som Harry Potter, Lord of the Rings eller Sagaen om Isfolket. nød hvert øjeblik, da jeg i foråret vente tilbage til Dumas' fantastiske fortælling i The Three Musketeers.


Jeg tror egentlig ikke på, at man er nødt til at vælge. Det er selvfølgelig op til en selv, men selv efter jeg endelig fik fumlet mig frem til et svar i videotagget, så er jeg glad for, at det bare var en udfordring og ikke en endegyldig beslutning. For jeg vil hverken undvære at vende tilbage til historier, jeg har elsket, eller at opdage og udforske nye forfatterskaber, historier eller verdener. Og nye bøger kan jo også let blive til genlæste bøger.

“If one cannot enjoy reading a book over and over again, there is no use in reading it at all.” 

torsdag den 6. august 2015

TBR Thursday #33

TBR Thursdag er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også så vidt det er muligt, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny, men det er som regel et forsøg.


Ugens bog er This Song Will Save Your Life af Leila Sales.
All her life, Elise Dembowski has been an outsider. Starting a new school, she dreams of fitting in at last – but when her best attempts at popularity fail, she almost gives up. Then she stumbles upon a secret warehouse party. There, at night, Elise can be a different person, making real friends, falling in love for the first time, and finding her true passion – DJ’ing.
But when her real and secret lives collide, she has to make a decision once and for all: just who is the real Elise?
An irresistible novel about hope, heartbreak and the power of music to bring people together.
(Beskrivelse fra Goodreads)

Denne her bog er faktisk helt ny, jeg købte den nemlig dengang jeg var i London. Jeg glæder mig lidt til at se, hvad jeg synes om den. Jeg håber lidt, at jeg kan genkende noget af min egen kærlighed til musik og hvad musik kan gøre i bogens karakterer, men mest af alt, så håber jeg et eller andet sted bare på, at jeg ikke ender med at fortryde, at jeg lige har købt den.

Kender I noget til Leila Sales eller This Song Will Save Your Life?

onsdag den 5. august 2015

Paper Towns, en filmanmeldelse og -anbefaling



Forventningens glæde var stor, da jeg satte mig ind i den næsten tomme biografsal for endelig at se Paper Towns. Og jeg blev ikke skuffet.

Young and free: The young stars can be seen on one of their all-night adventures as they paid a visit to a local supermarket and snoop around their neighbourhood


Da jeg læste bogen Paper Towns tog det mig lidt tid, før jeg forstod hvad jeg egentlig synes om den og hvad jeg havde fået ud af den. Siden er den gået hen og blevet min yndlingsbog af John Green. Derfor var jeg også lidt nervøs for filmen, for jeg plejer at blive skuffet, når min yndlingsbøger bliver filmatiseret. Men det var overhovedet ikke tilfældet med Paper Towns.

Se traileren her.



Jeg har det samme problem med filmen, som jeg havde med bogen: jeg bryder mig ikke specielt meget om Margo og det har intet med Cara Delevigne at gøre, jeg synes, hun gjorde et rigtig fint stykke arbejde som Margo Jeg synes stadigvæk, at hun er meget selvcentreret og antagende, når hun siger ting som "I've never come across anyone who cared about anything important." eller når hun stikker af fra alt og alle, fordi hun "ikke ved hvem hun er og vil finde sig selv" som om hun er den eneste, der har det sådan. Men det vises meget tydeligt i filmen, at det er langt fra tilfældet. Især med Margos egen veninde, Lacey, som alle ser som en smuk, men måske ret overfladisk eller dum pige, på trods af at det langt fra er tilfældet. Og også Q og hans venner har problemer med at finde ud af, hvem de egentlig er og hvem de gerne vil være. Det er ikke kun Margo der har det sådan, men hendes løsning er meget mere ekstrem.

Derimod er det for mig, præcis som det var med bogen, Q og hans venner og deres oplevelser, der får mig til at smile og til at le højt - også i biografsalen, sammen med de andre, der var inde og se den! Jeg kan nævne Pokémon-scenen, den er lige så morsom, som i bogen og jeg elskede den. Og det er dem, der får mig til at tænke over, hvordan man ser andre mennesker, både dem man ikke kender og ens venner. Der er der hjertevarmen og humoren kommer frem og jeg forlod biografen med et smil og fuldt ud tilfreds med min oplevelse af filmen. Det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang, jeg skal se den.

Hvis man endnu ikke har købt en billet til at se Paper Towns, så synes jeg, at man skal gøre det, for det er en vidunderlig film om venskab, mod, indentitet og meget mere. Den handler virkelig om at være ung og finde ud af, hvem man er. Den er tankevækkende, uden at det bliver alt for tørt og højtråbende og der er ikke langt mellem grinene, når Q, Ben, Radar, Lacey og Angela tager ud på en vild og underholdende road trip.

 

Template by BloggerCandy.com