tirsdag den 31. marts 2015

Top Ten Tuesday #12


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. I dag skal jeg forsøge at opstille en liste over Top Ten Bookish People I'd Like To Meet. Og det er jo slet ikke svært. Top ti forfattere? Top ti bogbloggere eller BookTubers? En blanding? Jeg forsøger det sidste, dog vil jeg lide bemærke, at de forfattere, som kommer til at optræde på listen er langt fra de eneste, jeg godt kunne tænke mig at møde.

1. J. K. Rowling. Jeg tror ikke, at jeg behøver forklare denne her. Selvom jeg ikke har læst en eneste af hendes senere bøger, så vil jeg alligevel virkelig gerne møde kvinden som for alvor fik mine øjne op for bøgers magiske univers og ikke mindst mine egne forfatterdrømme.

2. Margit Sandemo. Forfatteren til en af mine absolutte yndlingsserier nogensinde. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg skal være så heldig at møde hende, så skal jeg nok skynde mig. Hun er ved at være en ældre dame. 

3. En hel del af de BookTubers jeg har fulgt det sidste års tid: Little Book Owl, JesseTheReader, Benjaminoftomes, PolandBananasBooksKatytastic, Ariel Bissett og MaureenKeavy.

4. Chris Carter. Igen. Den mand er ganske enkelt for sej. Og jeg vil helt vildt gerne møde ham igen.

5. James Dashner.

6. Ransom Riggs og Tahereh Mafi. Okay, de to kommer altså ind på samme plads, mest af alt fordi de er gift og alt det der. 

7. Forskellige bogbloggere.

8. Daniel Handler. Mest fordi han også er Lemony Snicket.

9. Jojo Moyes. Igen.

10. J. R. R. Tolkien. Den eneste grund til, at han først kommer på 10. pladsen er ganske enkelt fordi, det er rimeligt svært for mig, rent faktisk at møde manden. Men jeg kan ikke lave denne liste uden ham på, for hvis jeg havde muligheden for det, så tog jeg den.

Hvilken boglig person kunne I godt tænke jer at møde?

fredag den 27. marts 2015

Litteratur- og kulturhistorie | Studieliv #3


Nu har jeg tidligere skrevet et indlæg om ét af mine fag her på fjerde semester og det er blevet tid til et til. Egentlig er det lidt forkert, kun at sige, at jeg har det her fag på fjerde semester, for det er faktisk en lang kursusrække, som strækker sig over de fire første semestre. I grove, overordnede træk går det ud på, at vi har en given tidsperiode, som f.eks. "middelalderen" eller "1600-tallet". Der er to periode for hvert semester, og jeg skal så læse 5 af de større, litterære værker fra hver periode - 10 i alt hvert semester. Første semester bød på "antikken" og "middelalderen", hvilket medførte en del opsporingsproblemer, men pudsigt nok var det ingenting i forhold til andet semesters "1500-tallet" og "1600-tallet". Jeg følte mig totalt overvældet å tredje semester med "1700-tallet" og "1800-tallet", hvor det bare vælter frem med værker, jeg gerne ville læse. Til sidst var jeg nødt til at vælge hele forfatterskaber fra, så jeg måtte undvære Austen, Brontë, Verne og Hugo, men jeg fik da plads til et enkelt værk af Charles Dickens. Og nu her gælder det så "1900-1960" og "1960-2015". På billedet ovenfor kan I se de 10 værker, jeg har valgt at læse i dette semester, hvoraf de fleste er hastigt hjemlånt fra biblioteket.


Der er selvfølgelig nogle regler for hvilke værker jeg må vælge. Ellers ville min liste til hvert semester helt sikkert bestå af langt flere romaner og digtsamlinger ville være udelukket. Der skal nemlig være en nogenlunde lige fordeling mellem epik (romaner, novellesamlinger), drama (det giver sig selv) og lyrik (altså digtsamlinger). Det er i løbet af de sidste to år især den sidste, som har givet mig en del besvær. På billedet ovenfor kan I se de tre dramaer, som jeg har valgt at læse: Mother Courage and her Children af Bertholt Brecht, Gøglerens fødsel af Dario Fo og denne grønne bog er Mordet på og forfølgelsen af Jean-Paul Marat af Peter Weiss. På billedet nedenfor to af de (tre) digtsamlinger, jeg har fundet: Calligrammes af Guillaume Appollinaire og Digte 1906 af Johannes V. Jensen. Den ene af bøgerne er en dansk oversættelse af en fransk digtsamling, og det er her den anden regel mht. udvælgelsen af værker kommer: der skal være noget fra hhv. England (eller USA), Tyskland, Frankrig og Norden. Selvfølgelig må man gerne vælge noget fra andre lande og selvfølgelig må man gerne læse oversættelser. Så længe de altså er nogle ordentlige nogen. Jeg har faktisk læst den franske digtsamling på fransk også, eller jeg forsøgte i hvert fald.


For mig er den rigtig sjove del dog, når jeg har fået læst alle dramaerne og alle digtsamlingerne. For så kommer jeg til romanerne. På billedet ovenfor kan I se de to værker, jeg har været allermest imponeret eller benovet over ind til videre, den ene den danske digtsamling Sommerfugledalen af Inger Christensen og den anden den amerikanske roman Slaughterhouse-Five af Kurt Vonnegut. Og på billedet nedenfor er så de tre eneste værker, som jeg stadig mangler at læse: The Catcher in the Rye af J. D. Salinger, To the Lighthouse af Virginia Woolf og The Book Thief af Markus Zusak. Tre romaner, alle tre nogen jeg har villet læse længe og det er måske derfor, jeg er så vild med det her "fag". Det giver rig mulighed for at læse flere historisk store værker, værker man måske, måske ikke har haft lyst til at læse og under alle omstændigheder giver det en god mulighed for at udvide sin horistont. 


Men hov, er det ikke et universitetsfag? Er der ikke noget med en eksamen? Jo, det er der.  Til eksamen, hvis man da kan kalde det en eksamen, gælder det så om at sætte disse værker i relation til den periode de er skrevet i, hvordan man kan se det i værket og så videre. Så udover at læse de 10 værker, bliver der i hvert fald fra min side brugt meget tid på at læse litteraturhistoriske værker og på at sætte mig ind i værkets samtid (dette sker også igennem nogle forelæsningstimer i starten af semesteret). Alt i alt lyder det sådan set ret simpelt, og på en måde er det det også. Men det sjove er, at det er meget forskelligt fra underviser til underviser, hvad de lægger vægt på til eksamen. Og det betyder, at selvom det er et ret enkelt fag i sin opbygning, og tungt i sin læsebyrde, så er der alligevel noget fortolkningsrum, som er med til at gøre hvert semesters forløb lidt forskelligt fra gang til gang. Det er også derfor, at det er den eneste eksamen, som jeg ser frem til hvert semester. Det er næsten hyggeligt. I princippet er det jo bare at tale om bøger jeg har læst, og det elsker jeg jo at gøre.

torsdag den 26. marts 2015

TBR Thursday #18

TBR Thursdag er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen, trækker en bog op af et glas. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også på, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny.

Ugens bog blev:

A Great and Terrible Beauty af Libba Bray. Historisk fiktion, nærmere bestemt Victoriatiden? Ja tak. Magi og mystisk? Ja tak! En pige som kan se fremtiden? Ja tak! Kostskole? Ja tak! Slet og ret, jeg forstår ikke, at jeg ikke har læst denne bog endnu. Jeg har hørt rigtigt meget om den omkring på Goodreads og i BookTube verdenen, så det er vel egentlig på tide, at jeg giver mig i kast med denne bog. Jeg håber, den lever op til de ting, jeg har hørt. Og så det det jo en vidunderlig forside!

Har I læst A Great and Terrible Beauty eller bare hørt om den? Det er nemlig ikke en serie, jeg er stødt på i det danske bogblogger-univers. 

tirsdag den 24. marts 2015

Bag Portene (Lysets rige #1) af Margit Sandemo

Bag Portene (Lysets rige #1) af Margit Sandemo. Udgivet fra Forlaget JENTAS i 2014, originalt udgivet i 1995. Læst på dansk, originalsproget er norsk.


Lysets Rige er Margit Sandemos sidste serie i en række på tre, som tager sit udgangspunkt i Sagaen om Isfolket og Norge i 1500-tallet og efterfølges af Hekstemesteren på Island i 1700-tallet (så vidt jeg lige husker) og slutter med Lysets Rige, som starter direkte efter Heksemesterens afslutning. Jeg vidste ikke, om jeg skulle invistere i Margit Sandemos serie Lysets Rige, fordi jeg stadig ikke har alle bøgerne i hendes serie Sagaen om Isfolket. Men jeg besluttede mig for at købe den første bog og jeg har glædet mig til at dykke ned i en anden serie ar hende, eftersom Sagaen om Isfolket stadig er en af mine yndlingsserier. Men den første bog Bag Portene var en blandet oplevelse.


Som sagt har jeg læst og elsket Sagaen om Isfolket og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville læse hendes andre serier også. Lysets Rige viste sig dog at foregå efter hendes anden serie Heksemesteren, og den har jeg ikke læst en eneste bog af endnu. Det betød at jeg ikke havde nogen idé om, hvad der havde ført karakterene til der, hvor de befandt sig og jeg var relativt langt inde i bogen, før jeg rigtig følte, at jeg kendte dem og før jeg var interesseret i hvad der ville ske med dem. Jeg tror sådan set, at det er det største, og måske eneste, problem med min læsning af Bag Portene. Jeg burde have læst de 15 bøger i serien om Heksemesteren først, for bedre at kunne forstå Lysets Rige.

Men det har de taget højde for i bogen. De gennemgår ganske kort de to foregående serier på en ti-femten sider (hvilket virkelig er meget kort, eftersom de to foregående serier er på henholdvis 47 og 15 bøger!), før handlingen i Bag Portene rigtig går igang. Det var meget rart.

Lige som Sagaen om Isfolket handler Lysets Rige om kærlighed og familie, om det overnaturlige og overto og om magi og fantastiske kræfter. Karakterene er som sagt nogle helt andre, for for mig nogle helt nye, men Sandemo er som altid rigtig god til at holde styr på et stort karaktergalleri og beskrive hver karakter nok til, at man kan genkende dem igennem bogen. Og Bag Portene lægger op til endnu en spændende serie med et medrivende plot og elskelige (eller hadelige?) karakterer. Men for nu lægger jeg Lysets Rige på hylden, indtil jeg har fået læst Heksemesteren. Eftersom det er den rækkefølge serierne skal læses i, synes jeg det er bedst, at jeg får det gjort. Derfor tror jeg også, at mit bedømmelse måske ændrer sig.


Kender I noget til Margit Sandemos store forfatterskab? Kender I andre, der har skrevet serier af serier? Den eneste anden, jeg kan komme i tanke om er Rick Riordans Percy Jackson & the Olympians serien, som efterfølges af Heroes of Olympus serien.

Top Ten Tuesday #11


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. I dag skal jeg forsøge at lave en liste over Top Ten Book Related Problems I Have. Først og fremmest vil jeg sige ,at jeg ikke mener, at listen nedenfor er deciderede problemer, men det er måske særheder, som er med til at beværliggøre købsprocessen eller måske endda læsningen for mig selv.

1. Jeg har to "læseindstillinger". Enten læser jeg en del bøger og kan ikke rigtig finde ud af, hvilken jeg skal læse færdig først (eller også læser jeg rigtig mange i træk) eller også læser jeg én bog, som jeg næsten ikke kan kæmpe mig igennem. 

2. Udgaver. Jeg er virkelig opsat på, at mine bøger skal matche, hvis de er i samme serie. Nogle gange er det lidt af en hovedpine, hvis de ikke er blevet købt på samme tid, og nogle gange har jeg måttet give op. Og når jeg så endelig har samlet en serie i ens udgave, så udgiver de en ny udgave med nye, flotte forsider og jeg ærger mig over det.

3. Stilhed versus baggrundslyde. Jeg kan for det meste slet ikke holde ud at læse i stilhed. Der skal helst være lidt baggrundsstøj. For det meste er det ret nemt løst, jeg plejer enten at tænde for radioen, så kan det køre i baggrunden, mens jeg egentlig ikke registrerer langt det meste af programmet. Eller også starter jeg min egen musik på computeren eller fra CD. Det samme gør sig gældende, når jeg skriver. I begge tilfælde er det ofte klassisk eller anden instrumental musik, jeg sætter på.

4. Bogmærker. Før i tiden var det lidt af et problem, jeg havde ingen bogmærker, så jeg brugte lidt af hvert. Kvitteringer, papirlapper, og så videre. Men det blev jeg ret træt af i længden, så nu er jeg så gået i den anden grøft og er begyndt at samle på bogmærker. Og jeg lavede en hel del selv.

5. Sprog. Jeg har lavet et indlæg om det her i sidste uge, så jeg vil ikke sidde og skrive side op og side ned om det. 

6. Plads. Jeg flytter rundt på mine bøger igen og igen. Jeg stabler og ligger ned og starter forfra. Jeg har aldrig plads nok.

7. Den evigt voksende læseliste. Jeg læser én bog og føjer tre nye til listen over bøger, jeg gerne vil læse. Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig. Og et eller andet sted har jeg det egentlig fint med det.

8. Bibliotek versus egne bøger. Jeg låner tit bøger på biblioteket. Og når jeg så har en stak biblioteksbøger liggende, så er det ikke altid, at det er de bøger, jeg får læst. Nogle gange læser jeg mine egne, andre gange kun bøgerne jeg har lånt. Jeg har et par gange været nødsaget til at aflevere en ulæst bog på bibliotket. Alt det er egentlig slet ikke problemet i mine øjne. Problemet er, at der er rigtig mange bøger, jeg har lånt, som jeg egentlig rigtig godt gad eje. Og det er der, problemet kommer ind: skal jeg så købe de bøger, jeg allerede har læst eller nogle jeg ikke har læst?

9. Serier. Okay, jeg elsker serier. Mit problem med serier er den situation, hvor man måske har læst en eller to bøger, og så er nødt til at vente et år eller mere på at den næste bog udkommer. 

10. At flytte eller at rejse. Begge dele er ret frustrerende med 300+ bøger, enten når de alle skal pakkes ned, eller jeg skal vælge de tre-fire stykker, jeg skal have med på ferie.

Jeg kan sikkert godt komme i tanke om flere. Har I nogle bogrelaterede problemer, I har lyst til at dele?

torsdag den 19. marts 2015

Perrault's Fairy Tales af Charles Perrault

Perrault's Fairy Tales af Charles Perrault. Oversat af A. E. Johnson. Udgivet fra Wordsworth Editions Ltd i 2004. Originalt udgivet i 1694. Læst på engelsk, originalsproget er fransk.


Jeg er vokset op med eventyr. Primært eventyr skrevet af H. C. Andersen, men jeg har, så langt tilbage jeg kan huske, altid haft lyst til at læse andre eventyr, af andre forfattere og fra andre lande. Jeg har en eller anden, måske i løbet af mit studie ret begrundet, idé om at man kan lære ret meget om et land og en kultur ved at læse deres eventyr. Og derfor så jeg frem til at læse Perraults eventyr.


Once upon a time...
Sådan starter de helt klassiske eventyr, og sådan starter denne bog også. Franske Charles Perrault regnes for en af de første eventyrforfattere. Og mange af de klassiske eventyr, som jeg i hvert fald er vokset op med i Disneyfilm udgaver, stammer fra ham. Derfor var der allerede fra den første historie et strejf af genkendelse. Det første eventyr i bogen er nemlig det, jeg senere hen har lært at kende som Tornerose, eller Sleeping Beauty. Ligeledes genkendte jeg klassikere som Den Bestøvlede Kat, Askepot, en noget anderledes udgave af Hans og Grete og ikke mindst en radikalt anderledes udgave af Rødhætte, end den jeg har lært at kende hos brødrene Grimm. Og pudsigt nok er det faktisk disse eventyr, som jeg allerede kendte til i forvejen, som jeg synes bedst om, af alle dem i bogen. 

Der var også eventyr, som jeg ikke kunne genkende elementer af på forhånd, eventyr som "The Blue Beard" og "Donkey-Skin" (som jeg dog, i parentes bemærket, synes minder ret meget i sin opbygning om Askepot). Og af en eller anden grund var det også dem, som jeg var knap så begejstret for. Bogen er derfor en blanding af eventyr, som jeg virkelig godt kunne lide og eventyr, som jeg mest af alt synes var ret mystiske.

Hvis I har læst bogen, vil I nok lægge mærke til, at jeg ikke har nævnt det sidste eventyr i bogen, "Beauty and the Beast". Det er sådan set ikke fordi jeg ikke kunne lide det, det er nærmere et af mine favoritter. Det er mere fordi, jeg synes, at det er pudsigt, at det er med, når det ikke er Perrault, som har skrevet det.


Bogens design er så vel gennemført, de helt klassiske opstillinger med det første bogstav i hvert eventyr stiliseret med snørklede design og efter hvert eventyr er der også opstillet én eller to bud på en morale, hvilekt jeg synes var meget fint, omend lidt pudsigt.

Jeg har nydt at læse Perrault's Fairy Tales og jeg glæder mig til at få købt og læst de andre samlinger af eventyr i Wordsworth serien. Med undtagelse af H. C. Andersen, dog. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan finde ud af at læse ham på andre sprog end dansk. Men det er jo også bare fordi, det er det, jeg er vant til efter mange år.

Hvordan har I det med eventyr? Har I læst Perraults tidlige, originale udgaver?

TBR Thursday #17

TBR Thursdag er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen, trækker en bog op af et glas. Jeg har derfter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også på, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny.

Den bog, jeg skal læse i denne uge er:

The Red Pyramid af Rick Riordan. Denne bog markerer starten på den eneste af Rick Riordans mytologi-inspirede serier, jeg ikke har læst endnu. Bortset fra den sidste bog i Heroes of Olympus serien. Nu hvor jeg har trukket den, sidder jeg og tænker over, hovrfor jeg har haft den stående i næsten ét år uden at læse den. Jeg købte den sidste år, da jeg nærmede mig slutningen af andet semester og af en eller anden grund, har jeg ikke fået taget mig sammen til at læse den. Hvilket er underligt, for jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med den. Jeg er stor fan af Rick Riordans skrive- og fortællestil og så glæder jeg mig også til at læse om egyptisk mytologi, som jeg ikke ved ret meget om. Det bliver spændende at se, om jeg synes lige så godt om karakterene i denne serie, som i de to serier om Percy Jackson og alle de andre

Har I læst The Red Pyramid? Og hvordan synes I at den bog, eller serie, er i forhold til Percy Jackson & the Olympians og spin-off/efterfølger serien Heroes of Olympus?

tirsdag den 17. marts 2015

Om sprog, oversættelser og stædighed...

Det sker stort set hver gang. Jeg går i boghandleren og styrer direkte og målrettet mod den bagerste del af butikken, hvor de engelske bøger står. Og lige ved siden af står de danske oversættelser, i langt større antal end de engelske bøger, og jeg ærger mig.

Det er ikke fordi jeg har noget imod bøger på dansk, de personer der laver eller læser oversættelser ellers det danske sprog i sig selv. Jeg elsker det danske sprog og ord som finurligheder, yndefuld, blomsterduft, himmelstormende og så videre. Men jeg læser, i store træk, ikke danske oversættelser af engelske bøger. Så bestiller jeg dem hellere hjem , og venter den ekstra tid, for at få dem på engelsk. På billedet har jeg fundet nogle af de bøger frem, som jeg virkelig gerne ville læse, men hvor jeg valgte at vente det ekstra tid på at få dem hjem på originalsproget.

Jeg ved ikke hvordan det startede. Men jeg har i mange år været mest til at læse bøger på deres originalsprog. Naturligvis kun i de tilfælde, hvor jeg rent faktisk forstår originalsproget. Det vil derfor aldrig give mening for mig, at læse Dostojevsky eller Tolstoy på originalsproget, for jeg ville ikke forstå et ord af det. Men selv når det så komme til at læse oversættelser, så vil jeg af en eller anden grund hellere læse en engelsk oversættelse af eksempelvis Tolstoys mustensmesterværk, Krig og fred. Den eneste danske oversættelse af Dostojevsky, som jeg ejer, er Onde Ånder, som jeg skulle bruge på andet semester af mit studie. Alle de andre af hans værker ejer jeg på engelsk.

Originalsprogs-problematikken blev for mig først rigtigt belyst, da jeg startede op universitetet. For på mit studie bliver det mere eller mindre banket ind i hovedet på os fra starten, at det er vigtigt at læse på originalsproget, fordi man ikke kan regne med at oversættelser får hele meningen med. Det bevirkede, at jeg netop i denne her måned kæmper mig igennem en digtsamling på fransk, skønt jeg vitterligt ikke forstår sproget. Og at jeg for et år siden tyggede mig igennem flere tyske romaner i forbindelse med et andet kursus, selvom det tog lang tid og jeg aldrig helt følte, at jeg fik det hele med, selvom jeg ellers føler mig rimeligt godt til tysk. Selvom mit studie i teorien byrde give mig forholdvis gode sprogfærdigheder, når det kommer til fransk og tysk, så føler jeg stadigvæk, at jeg kun er flydende i dansk og engelsk. Jeg har mange bøger, som er oversat til dansk fra enten norsk eller svensk. Alligevel foretrækker jeg engelske oversættelser, når en bog er skrevet på et sprog, som jeg ikke forstår.


I virkeligheden har jeg allerede foregrbet min pointe: jeg læser, i store træk, ikke danske oversættelser af engelske bøger. Jeg læser gerne danske oversættelser, når originalsproget ikke er engelsk. Og det er ikke en stædighed, der er opstået, mens jeg har gået på universitetet. Det er en idé, jeg har haft, siden jeg var midt i teenageårene. Halvvejs igennem Harry Potter serien skiftede jeg over til at læse dem på engelsk og det var en helt anden oplevelse. Flere karakterer skiftede navne, men vigtigst af alt var det vare som om, at der var meget magi i bøgerne, når jeg læste originalen. Jeg vendte aldrig tilbage til de danske oversættelser, skønt min mor troligt købte dem (indtil den syvende, hvor vi begge bare gerne ville læse den på engelsk og så hurtigt som muligt!). Men det bedste eksempel på, hvorfor jeg synes originalsproget er vigtigt er stadig The Lord of the Rings. Jeg forsøgte at læse mig igennem denførste bog, da jeg var omkring 14 eller 15. Det var min mors danske oversættelse. Og efter cirka 50 sider gav jeg op, lukkede bogen og satte den tilbage på reolen for derefter at glemme alt om den. I dag er det en af mine yndlingsbøger, hvis ikke ligefrem min absolutte favorit. For hvad der skete var nemlig en veninde, som læste den på engelsk og derved mindede mig om denne litterære skat, jeg havde glemt. På det tidspunkt var filmene forlængst kommet ud og jeg havde set dem alle tre flere gange. Så jeg gav bogen endnu et skud, jeg ønskede mig dem på engelsk og fik dem. Og jeg læste alle tre i løbet af en weekend. Jeg var overvældet. Jeg var fuldstændig opslugt af historien om hobbitter, elvere og magiske ringe. Jeg var vild med den oplevelse, jeg forelskede mig totalt i Tolkiens Middle-Earth univers. Og derfor forsøger jeg altid at læse bøger på originalsproget når jeg kan. For jeg ved, hvor stor en betydning det kan have.

Men, inden det bliver for helligt og jeg begynder at prædike alt for meget, så må jeg hellere indrømme, at der faktisk er visse forfattere eller serier, som jeg er blevet introduceret til på dansk og derfor ind til videre kun har læst på dansk. Og det fortsætter jeg nok med, selvom der nok kommer en dag, hor jeg læser dem på engelsk også.


Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske bare dele mine tanker og oplevelser omkring det at læse på andre sprog eller oversættelser. Hvordan har I det med oversættelser? Er I et eller andet sted lige så forvirrede som jeg, eller er det noget I går helt vildt meget op i? Eller maske slet ikke?

Top Ten Tuesday #10


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. I dag er emnet Top Ten Fictional Couples. Jeg forsøger kun at medtage "canon-couples", men jeg kan altså heller ikke sige mig helt fri for at synes, at der er visse karakterer, som burde være et par. Anyways, listen er i så prioriteret rækkefølge, som den nu kan være. 

1. Everlark. Katniss Everdeen og Peeta Mellark fra The Hunger Games trilogien. De er øverst på listen, fordi de vel nærmest er mit OTP. (One True Pairing, okay). Jeg ved godt, at det er skuespil fra hendes side i den første bog, men en af de ting, jeg elsker allermest ved serien er at følge, hvordan de langsomt bliver mere og mere et rigtigt par, hun begynder at stole mere og mere på ham og åbne sig op og i løbet af serien sætter de begge to deres eget liv på spil, for at hjælpe den anden. Jeg elsker Gale, det er ikke sådan, at jeg ikke kan lide ham. Jeg kan bare ikke lide ham sammen med Katniss, jeg kan ikke se det. Selvfølgelig handler serien om meget mere og andet end dette "trekantsdrama".

2. Percabeth. Percy Jackson og Annabeth Chase fra Percy Jackson and the Olympians og Heroes of Olympus serierne. Hvad skal jeg sige, jeg synes virkelig bare, at de er så søde sammen. De starter selvfølgelig bare med at være venner, jeg mener, de er 12 i den første bog! Men efterhånden som serien skrider fremad, bliver det tydeligere og tydeligere, at de på et tidspunkt vil finde sammen. Helt ærligt, i løbet af Percy Jackson and the Olympians serien, takker de begge nej til den udødelighed, der bliver dem tilbudt, for at kunne blive sammen med den anden i stedet. Og i den næste serie, Heroes of Olympus er de blevet lidt ældre, men de er stadig lige så cute.

3. Aragorn og Arwen fra The Lord of the Rings trilogien. I modsætning til i filmene foregår deres historie i appendencies'ene, eller efterskrifterne, hvad de nu end hedder på dansk. Alligevel er jeg vild med de to sammen.

4. Hinny. Harry Potter og Ginny Weasley fra Harry Potter serien. Jeg har det lidt svært med det her par, men for en god ordens skyld vil jeg lige påpege, at det er bogens karakterer, jeg her sætter sammen. Jeg kan personligt ikke fordrage Film!Ginny, hvilket udelukkede skyldes, at de er totalt maltrakteret hendes karakter i filmen. Bog!Ginny er både klogere, smartere, sejere, og i det hele taget en noget rundere og virkelighedstro karakter, end den flade, todimensionelle loveinterest, de reducerede hende til i filmene.

5. Vasilisa "Lissa" Dragomir og Christian Ozera fra Vampire Academy serien. Den pæne pige, prinsessen, og det udstødte dreng, enspænderen og så videre. De har deres problemer igennem serien, men jeg hepper altid på dem. De er lige præcis, hvad den anden har brug for.

6. Adam og One fra Lorien Legacies serien. De er ikke engang med i selve hovedserien, hele deres historie, eller rettere den del hvor One faktisk er i live, foregår i seriens companion novellas. Og eftersom One er død, er det rimeligt dødsdømt fra starten af, men øv, jeg ville have dem til at være sammen.

7. Lyra og Will fra His Dark Materials trilogien. Jeg tror, jeg ville have disse to til at være et par allerede da jeg var barn. Og hver gang, jeg når til slutningen på den sidste bog, bliver jeg skuffet, selvom jeg ved, hvordan den ender.

8. Patrick og Brad fra The Perks of  Being a Wallflower. Jeg ved godt, at deres forhold er langt fra ideelt, men jeg vil bare så gerne have, at Patrick er glad. Så i sidste ende, selvom de ikke danner par længere i slutningen, så gør det måske ikke helt så meget, fordi han er glad. Tror jeg. Jeg er ikke sikker, jeg ved bare ,at jeg håbede på, at de ville være i stand til at fikse deres problemer.

9. Faramir og Éowyn fra The Lord of the Rings trilogien. I modsætning til filmene, er deres kærlighedshistorie noget større i bøgerne. Og jeg kan ikke lade være med at sidde og sukke over disse to, på forskelligvis, ulykkelige mennesker finde sammen. 

10. Juliette og Warner fra Shatter Me trilogien. Okay, så jeg er ikke færdig med serien endnu, jeg mangler den sidste bog. Men allerede nu, er jeg ret overbevist om, at jeg vil have, at Juliette vælger Warner og ikke Adam. Mest fordi Adam virkelig, virkelig irriterer mig.

Bonus: Eleanor og Park fra Eleanor and Park, Charlie og Sam fra The Perks of Being a Wallflower, Mara og Noah fra Mara Dyer trilogien og sikkert flere end jeg lige kan komme i tanke om.
Hvilke fiktive par er jeres yndlings? Har vi nogen til fælles? Eller er der nogen af mine, som i er rygende uenige i?

torsdag den 12. marts 2015

TBR Thursday #16

TBR Thursdag er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen, trækker en bog op af et glas. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også på, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny.

Ugens bog er:

Ready Player One af Ernest Cline. Åh hvor har jeg glædet mig til at læse denne bog og samtidig er jeg også lidt nervøs for at den ikke kan leve op til min ret høje forventinger. Jeg har nemlig læst de første par kapitler af bogen i et af disse gratis previews og derefter vidste jeg, at det var en bog, som jeg var nødt til at få fat i. Jeg fik den til min fødselsdag og den eneste grund til at jeg ikke satte mig ned og læste den med det samme var at det var midt i en stresset eksamensperiode. Jeg kan ikke sige mig fri for at elske en god, dystopisk fortælling og for tiden er de virkeligt blevet populære med store fænomener som Hunger Games og Divergent. Men Ready Player One skræmmer mig også lidt, i det den forgår ikke mere en 29 år ude i fremtiden, i år 2044, hvor Jordens ressurser er udtømte og verden er blevet en kampplads, hvor det gælder om at overleve og intet andet. Alene det er virkelig uhyggeligt at tænke på, når man tænker på hvor meget vi diskuterer ting som global opvarmning og fossile brændstoffer i vores tid. I 2044 vil jeg være 51 år. Men det er det, jeg så godt kan lide ved dystopiske bøger, de virkeligt kraftfulde kan få folk til at tænke sig om. Det er derfor, at jeg tror, at de dystopiske bøger er så populære for tiden, og hvorfor mange skriver dem. Eller også er det bare mig, der tillægger det for meget betydning.

Har I læst Ready Player One? Hvordan har I det med dystopier, er de for langt ude eller har de en god pointe?

onsdag den 11. marts 2015

Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan

Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan. Udgivet fra Penguins Books Limited i 2012 (originalt udgivet i 2010).  


Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan er nok en af mine yndlingsbøger denne måned. En realistisk, nutidig roman om kærlighed, mod, ærlighed og venskab. Men også om så meget mere; om accept af sig selv og af andre, godhed, depression og ensomhed. Det har taget mig rigtig lang tid at finde ordene til denne anmeldelse, for jeg er ikke sikker på, at nogen ord jeg kan finde er gode nok til helt at formidle det, jeg tænker om bogen.
Maybe there's something you're afraid to say, or someone you're afraid to love, or somewhere you're afraid to go. It's gonna hurt. It's gonna hurt because it matters.

when things break, it's not the actual breaking that prevents them from getting back together again. it's because a little piece gets lost -- the two remaining ends couldn't fit together even if they wanted to. the whole shape has changed.
Bogens præmis er såre simpel: to teenagedrenge, som ikke kender hinanden, mødes i Chicagos natteliv og finder ud af, at de har det samme navn: Will Grayson. Ved første øjekast er det alt de har tilfælles, men efter hånden som romanens handling skrider frem, blev det for mig tydeligt, at selvom deres situationer er forskellige, så er de langt hen ad vejen ens. Noget af det, som gør romanen så virkelighedsfuld og i hvert fald for mig også rigtig medrivende og rørende er karaktererne. Jeg kunne ikke lade være med at håbe på, at det ville gå dem godt, at de ville finde, hvis ikke en løsning på deres problemer så en måde at leve med dem på. Jeg ville have at den ene Will skulle finde kærligheden sammen med Jane og i lang tid synes jeg, at den anden Will skulle finde sammen med Tiny igen. Jeg var virkelig investeret i karaktererne og jeg fandt det overordentlig let at leve mig ind i deres verden.

Handlingen bringes fremad ikke så meget af de to Will Grayson'er, men af deres venner. Af dem er især Tiny Cooper en stor person, bogstaveligt talt, men også en stor personlighed og tilstedeværelse. Han er såkaldte bedste venner med den ene Will Grayson og er for en kort periode kærester med den anden Will Grayson. Han er højtråbende, påtrængende så det nærmer sig irriterende og alligevel er han en af mine yndlingskarakterer. Han er godhed personificeret, han gør alt for at dem omkring ham skal være glade og have det godt, ofte uden at de lægger mærke til det eller sætter pris på det. Han er åbent homoseksuel, ifølge hans ven Will dater han ofte en ny og insisterer på, at det er den store kærlighed. Men måske er han mest af alt forelsket i idéen on forelskelse og kærlighed.

John Greens Will har to regler for livet i High School: "shut up" og "don't care". Han er fuld af selvmedlidenhed og disinteresse for alt og alle omkring ham. Tror han i hvert fald.

David Levithans Will er min favorit. Klinisk deprimeret og homoseksuel forsøger at han klare sig igennem High School årene. I modsætning til John Greens Will som tror at han er ligeglad med alt og alle, så er David Levithans Will ligeglad. Det eneste egentlige lyspunkt i hans liv er hans onlinekæreste Isaac. Hans kapitler er kendetegnet ved at de er skevet  med små bogstaver. I starten forvirrede det mig ret meget, men bagerst i min udgave er der en samtale mellem Green og Levithan om bogen, hvor Levithan begrunder dette. Han forklarer, at det ikke så meget skyldes hans depression, men lige så meget at han er et internetmenneske. Hans liv er på internettet, det er her han lever og interagerer med andre mennesker, der han hører til og der han er mere eller mindre lykkelig. Derfor skriver han kun med små bogstaver, som man gør i online chatrum. Og så har han ret i, at det kun er noget man lægger mærke til i begyndelsen af bogen, hvorefter man vænner sig til det. 


All sorts of yayness floods my brain. Love is such a drug.
Som sagt er Will Grayson, Will Grayson en af mine yndlingsbøger i denne måned, men også i det hele taget. Jeg ville slet ikke kunne give den andet end 5 stjerner og jeg synes ikkeengang det er nok. Det er helt sikkert en bog jeg vil genlæse. Snart.

Har I læst Will Grayson, Will Grayson og hvad syntes I i så fald om bogen? Hvilken Will Grayson kunne I bedst lide, hvis I da brød jer om nogen af dem? 

tirsdag den 10. marts 2015

Top Ten Tuesday #9


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. I denne uge er emnet Top Ten Series I Want to Start But Haven't Yet. Jeg har utroligt mange serier, som jeg gerne vil læse, så derfor har jeg valgt at afgrænse det yderligere og kun medtage de fantasy-serier, jeg ikke er begyndt på endnu. Alligevel er der ret mange af vælge imellem.

1. Bloodlines serien af Richelle Mead (Bloodlines, The Golden Lily, The Indigo Spell, The Fiery Heart, The Silver Shadows, The Ruby Circle). Bloodlines serien er en spin-off eller efterfølger til den populære Vampire Academy serie. Og jeg elsker den serie, så jeg har slet ikke nogen god grund til hvorfor jeg ikke har læst bare den første bog i den her serie endnu. 

2. The Kane Chronicles trilogien af Rick Riordan (The Red Pyramid, The Throne of Fire, The Serpent's Shadow). Jeg købte bokssættet sidste år, og siden da har de bare stået på min bogreol. Det er nærmest skammeligt, jeg er så glad for  Riordans skrivestil og i modsætning til hans andre serier, er den her serie baseret på egyptisk mytologi kun på tre bøger. 

3. The Darkest Minds trilogien af Alexandra Bracken (The Darkest Minds, Never Fade, In the Afterlight). Jeg har den første bog i den her serie, og har flere gange tænkt på at gå i gang med den, men så er der kommet noget andet op. Snart. Meget snart.

4. Gemma Doyle trilogien af Libba Bray (A Great and Terrible Beauty, Rebel Angels, The Sweet Far Thing). Igen en serie, hvor jeg faktisk har den første bog, men bare ikke er gået i gang med den endnu. Og jeg har ærligt talt ikke noget godt svar på hvorfor, udover at jeg har ret mange ulæste bøger, og jeg kan jo desværre ikke læse dem alle på én gang.

5. The Lunar Chronicles af Marissa Meyer (Cinder, Scarlet, Cress, Winter). Genfortællinger af eventyr er altid noget jeg finder spændende, og jeg har hørt meget godt om denne her serie. Jeg har den første bog, og har desuden hørt at toeren skulle være endnu bedre, så hvorfor jeg ikke er gået i gang endnu? Det ved jeg ikke.

6. Penryn and the End of Days trilogien af Susan Ee (Angelfall, World After, End of Days). Jeg har lige anskaffet mig den første bog i denne her serie, så egentlig er det vel ikke så underligt, at jeg ikke er kommet i gang med den endnu?

7. Legend trilogien af Marie Lu (Legend, Prodigy, Champion). Jeg kan næsten ikke komme i tanke om en serie, som jeg har hørt så meget godt om som denne serie. Hvis ikke det var fordi Arnold Busck kun havde dem på dansk, så havde jeg nok købt i hvert fald den første bog til deres bogudsalg.

8. Splintered trilogien af A. G. Howard (Splintered, Unhinged, Ensnared). Genfortællinger af Alice i Eventyrland, men med et twist. Det lyder himmelsk. Serien har meget blandede ratings på Goodreads, men det er ikke noget, jeg tager mig af. Om ikke andet, så ser de rigtigt flotte ud.

9. Precious Stone trilogien af Kerstin Gier (Ruby Red, Sapphire Blue, Emerald Green). Egentlig blev min interesse for disse bøger først vakt på grund af de engelske udgavers flotte indbindinger. Men efter at have læst om serien, er jeg ikke i tvivl om, at jeg lige så gerne vil læse dem, som jeg vil have dem til at stå og pryde min boghylder.

10. Mirrorworld duologien af Cornelia Funke (Reckless, Fearless). Jeg har læst Inkworld trilogien og synes rigtig godt om dem, så derfor får Funkes anden serie den sidste plads på denne liste.


Dette er kun et lille udpluk og det var svært at vælge. Af andre fantasyserier kan der nævnes: Across the Universe trilogien af Beth Revis, Paper Gods serien af Amanda Sun, Crewel World serien af Gennifer Albin, Under the Never Sky trilogien af Veronia Rossi, Slated trilogien af Teri Terry, Unremembered trilogien af Jessica Brody og The Cemetery of Forgotten Books trilogien af Carlos Ruiz Zafón. I virkeligheden kunne jeg have lavet en top tyve i stedet og så er der sikkert stadigvæk nogen, jeg har overset. 

Der er selvfølgelig også serier, som ikke kan gå ind under fantasy-betegnelsen, men dem skal I da ikke snydes for. Det er serier som Sherlock Holmes af Sir Arthur Conan Doyle, Winnie the Pooh af A. A. Milne og Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins.

Hvilke serier kunne I godt tænke jer at læse, men er bare ikke kommet igang med endnu? Er det nogle af de samme serier? Eller har I læst nogen af dem, jeg er ikke er kommet i gang med endnu?

mandag den 9. marts 2015

“In those days, there was no money to buy books.” | Bogudsalgs book haul.

(Citat fra Hemingway, A Moveable Feast)
Jeg forsøger, at lade være med at købe nogen bøger. Jeg forsøger nemlig at spare op til at købe bøger, når jeg skal til London til sommer. Men, så var der pludselig en uge, hvor både biblioteket, Arnold Busck og Bog og Idé annoncerede bogudsalg. Så jeg skulle naturligvis ned og kigge.

Og derfor kommer her endnu en bog-vlog, fremviser jeg mine nyindkøbte bøger.



Har I læst nogen af de viste bøger? Var I til bogudsalg, og hvad købte I? Medmindre I var noget bedre til mådehold end mig, selvfølgelig.

torsdag den 5. marts 2015

TBR Thursday #15

TBR Thursdag er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen, trækker en bog op af et glas. Jeg har derefter en uge til at læse bogen, inden næste torsdag, og jeg forsøger også på, at anmelde ugens bog inden jeg trækker en ny.

I denne uge skal jeg læse og anmelde:

Perrault's Fairy Tales af Charles Perrault. Jeg har hørt hans navn før, hvem har ikke det hvis de altså har set alle Pyrus-julekalendrene. Og jeg ved, at han, måske ikke ligefrem er ophavsmand, men i hvert fald en af de første til at samle og nedskrive eventyr. Og jeg ved, at der er mange af mine favoritter blandt dem. Jeg er jo, som de fleste andre danskere, vokset op med H. C. Andersen og til dels også brødrene Grimm, men når det kommer til eventyr, så vil jeg altid gerne læse og blive bekendt med endnu flere. Eventyr kan noget særligt, efter min mening, og derfor glæder jeg mig også til at læse denne samling af nogle af de, så vidt jeg ved, første eventyr.

Har I læst Perraults eventyr eller er det ikke noget, som siger jer noget? Hvordan har I det med eventyr i det hele taget, er det kun noget man kan læse som barn eller hvad?

onsdag den 4. marts 2015

Paper Towns af John Green

Paper Towns af John Green, udgivet af Penguin Group USA i 2010. (Originalt udgivet i 2008)



Lige efter jeg var færdig Paper Towns var jeg mest forvirret. Men efter at have tænkt om historien i et stykke tid, jeg kom til at indse, at selvom jeg var oprindeligt forvirret, jeg kan virkelig godt lide denne bog. Den indeholder så megen dybde, at jeg ikke er sikker på, at jeg har forstået det hele, efter at have læst den en gang. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg kan finde de rigtige ord til at forklare, hvad jeg synes om denne bog.


Bortset fra det faktum, at det er godt skrevet, og alt dette, jeg bare virkelig godt lide karakterene. Især Q og hans venner. Jeg er vild med, at de er så forskellige, alle sammen, og alligevel er de på en eller anden måde helt rigtige venner, forstået på den måde at de passer godt sammen. Den nørdede Radar, som er besat af bogens udgave af hvad jeg forestiller mig om Wikipedia, den noget mere udadvendte Ben og så Q. Jeg ved, at Q og Ben havde nogle problemer, men jeg tror i sidste ende de regnet ud, at de er venner for flere grunde end bare fordi der ikke var andre.
What a treacherous thing to believe that a person is more than a person.
Det er det, de alle gør. Q og alle hans venner, alle tænker på Margo som "eventyr" eller "skøre planer", men ingen af ​​dem tænker på hende som blot en pige. Og det er problemet. Jeg kunne virkelig godt lide denne idé, og hvordan Q langsomt begynder at se Margo som person, som en pige. Og hun er ikke, hvem han troede, hun var.

Jeg kunne godt lide tanken om paper towns, og hvordan Green har prøvet, og for mig også lykkedes med, at overføre denne idé til personer. Når Margo forsvinder, kan ingen finde hende, fordi pigen de kender hende som ikke er virkelig. Det rejser spørgsmålet, kan vi nogensinde virkelig kende hinanden?


Jeg tror ja. Og jeg tror også, at denne bog var en interessant tage på teenage liv og identitet, men det er ikke min favorit John Green bog. Alligevel giver jeg den fire stjerner, få jeg synes den er vidunderligt skrevet og den behandler nogle vigtige emner på en interessant måde. Og så var den sjov. Jeg morede mig ofte over Q og hans venners leg: "det og det er sådan og sådan", hvor de forsøger at overgå hinanden. Jeg grinte oftere højt af denne bog, end jeg har gjort at de fleste andre bøger. Ikke alle bøger behøver røre en til tårer for at være god.
I'm starting to realize that people lack good mirrors. It's so hard for anyone to show us how we look, & so hard for us to show anyone how we feel.

Har I læst Paper Towns og hvad synes I i så fald om den? Er I enige med mig i mine tanker om bogens indhold, eller har I en helt anden opfattelse? 

tirsdag den 3. marts 2015

Top Ten Tuesday #8


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. I denne uge er emnet Top Ten Pretty Covers. Åh, det er svært. Jeg ved ikke, jeg er typen som bruger lidt ekstra tid på at finde en pæn eller interessant udgave af bøger, jeg gerne vil have. Der findes rigtig mange flotte bøger. Jeg er på denne liste kun gået ud fra dem jeg ejer, selvom jeg har læst rigtig mange bøger med skønne forsider som jeg har lånt af venner eller familie eller på biblioteket. Derfor er de 10, som jeg lister nedenfor ikke nødvendigvis de 10 allerflotteste jeg ville kunne finde, men de 10 flotteste af dem jeg har stående. Det betød dog ikke at det blev det lettere.

1. Inkworld trilogien af Cornelia Funke. 
Jeg fik disse bøger i julegave for flere år siden, men helt ærligt, er de ikke vildt flotte? Designet er virkelig godt gennemført, der er så mange detaljer som man ikke lægger mærke til lige til at starte med, men som er med til at gøre forsiderne til en oplevelse i sig selv. Og så "føres designet også videre" eller hvad man skal sige, på bogryggene og bagsiderne. De er så vidunderligt flotte disse tre bøger. Og så skinner de lidt! Altid et plus, eller hvad?

2. Sagaen om Isfolket serien af Margit Sandemo
Her kun vist i udvalg, for jeg har 20 af dem og det er lidt svært at få dem alle med på ét billede. Jeg elsker coverne for de danske udgaver af denne serie, de er egentligt rigtigt enkelt opbygget, med en næsten maleri-agtig forside af en eller flere af bogens hovedpersoner og en enkel farve på bagsiden. Og så titlen øverst på forsiden i guldskrift. Åh jeg elsker disse forsider. 

3. Shatter Me trilogien af Tahereh Mafi. 
Jeg kan ikke komme uden om disse bøger. Jeg lærte først serien at kende på Instagram, hvor jeg så billeder af dem og jeg kan huske, at jeg tænkte "jeg er nødt til at vide, hvad det er før en bog". Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive disse tre forsider. De er så smukke.

4. Harry Potter serien af J. K. Rowling. 
Der findes rigtig, rigtig, rigtig mange udgaver af Harry Potter, på tværs af landegrænser og selv inden for det samme land findes der flere forskellige udgaver, alle med forskellige covers. Jeg kan slet ikke overskue hvor mange forskellige der er, hvis man begynder at undersøge det på verdensplan. Den udgave jeg har, er den som kaldes "Signature Edition" og jeg går ud fra, at det refererer til den måde "Harry Potter" er designet. Jeg er vild med det enkle og alligevel så detaljerige design og det er også derfor, at dette er den eneste serie, hvor jeg har inkluderet et foto af både for- og bagsiden. Bogryggene er ret enkel med titlen i hvid skrift på en farvet baggrund, forskellig fra bog til bog. Og så en lille tegning af en ting fra bogen som en tidsvender, en slange, et gyldent lyn eller en føniks. På for- og bagsiden af hver bog er det også en tegning af noget fra bogen og i det hele taget er helhedsindtrykket virkelig gennemført. Jeg er rigtig glad for, at det er denne udgave jeg ejer. (Men derfor sidder jeg nu alligevel tit og sukker over de mange nye designs der bliver lavet hele tiden).

5. Percy Jackson & the Olympians serien af Rick Riordan. 
Jeg lånte bøgerne og så besluttede jeg mig, at jeg også gerne ville eje dem. Kort før jeg købte dem, blev dette paperback boks sæt så annonceret med nye cover designs. Jeg besluttede derfor helt bevidst at vente med at købe dem, til denne udgave blev udgivet, for helt ærligt, jeg er totalt forelsket i dette design. Det er mest forsiderne, for selvom bogryggene tilsammen danner er billede af New York i hvad der for mig ligner en form for gammel græsk billedhuggeri, så er det forsiderne, som virkelig tager kegler. De danner også et langt motiv, hvis man lægger dem ved siden af hinanden sådan som jeg har gjort oven for. Og det er så fuld af detaljer. Men ikke nok med det, designet er virkelig gennemført, med romertal, Poseidons trefork og jeg ved ikke hvad. Jeg er så glad for, at jeg ventede med at købe serien. 

6. The Nutcracker af E. T. A. Hoffmann. 
Hele denne serie har vidunderligt smukke forsider. Jeg ved egentlig ikke hvad mere jeg kan sige, ud over at designet af virkelig gennemført hele vejen igennem bogen.

7. The Invisible Library af Genevive Cogman. 
Dette er en bog jeg lige har købt og den er kun lige udkommet i år. Det var faktisk forsiden som fik mig til at samle den op. Guldmotivet går igen på bogryggen og på forsiden er der en del detaljer, som jeg slet ikke lagde mærke til tidligere. Også denne bog skinner lidt.

8. Sense and Sensibility af Jane Austen. 
Der findes langt flere udgaver af alle Jane Austens bøger, end jeg har styr på. Jeg købte denne bog på bogudsalg sidste år og efterfølgende var jeg rigtigt skuffet, da jeg fandt ud af at den eneste anden Austen-bog der er udgivet med matchende design er Pride and Prejudice. Jeg havde lige håbet, at jeg ville kunne samle dem alle sammen i denne yndige, grå udgave. På bogryggen er titlen påskevet i et lignende "tekstfelt" som det er på forsiden. Jeg kunne slet ikke stå for denne udgave, med enkle blomster op ad siden og dens gennemførte, nærmest sofistikerede, tidsløse design. Åh jeg ville virkelig ønske, at de også ville udgive de andre Austen-bøger i denne udgave. De ville se så yndige ud ved siden af hinanden.

9. Lorien Legacies serien af Pittacus Lore. 
Farverige, men ret enkle i deres design. Og så synes jeg, at det er en fin detalje, at mønsteret på forsiden er den pågældende Garde's tegn/nummer. Jeg går altid efter at købe bøgerne i denne udgave, og ikke kun fordi forsiderne er så kraftfulde, men fordi bogryggene også matcher. De er uhyre simple: der står kun titlen, med samme orangegule skrift som på forsiden, men på skiftevis sort og hvid baggrund. Sådan at når de står ved siden af hinanden, så står de skiftevis sort, hvid, sort, hvid og så videre. Og så har de den lille ekstra detalje, at der på selve siderne i bogen, helt ude i kanten er disse sorte mærker, som, når bogen er lukket, danner ordene "Lorien Legacies". Det ser rigtigt flot ud. 

10Wordsworth Editions. 
Hvad skal jeg sige, alle disse sorte eller sandfarvede klassikere er nogle af de mest enkle bøger jeg har, når det kommer til design. Jeg har kun medtaget et lille udvalg, jeg tror, jeg ejer langt over de 50. Når det kommer til de sandfarvede børneklassikere, er jeg især vild med at det ikke er malerier, fotos eller grafik som er på forsiden, men tegninger. Det gør bare helhedsindtrykket så meget mere virkningsfuldt. Med hensyn til de sorte klassikere, så har jeg medtaget nogle af mine absolutte favoritter. I det hele taget er disse bøger nogle af de pæneste, når de står side om side og pryder flere af ens hylder.

Jeg kunne sikkert godt være kommet frem til flere eller andre, men dette er min liste over de ti smukkeste forsider på bøger, jeg ejer.

Kender I nogen af disse bøger? Hvad synes I om de forsider jeg har valgt? Hvilke forsider ville I have valgt?
 

Template by BloggerCandy.com