tirsdag den 22. december 2015

Top Ten Tuesday #44


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en liste over. Ugens emne er Top Ten Books I Wouldn't Mind Santa Leaving Under the Tree. Altså, et styks ønskeliste på vej.

#1
Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo.
Jeg har de første 21 bøger i serien og hvert eneste år ønsker jeg mig de næste. Der er lang vej til 47 endnu.

#2
Peter Plys bokssæt af A. A. Milne.
Jeg så det her bokssæt i London og fortryder at jeg ikke købte det dengang. Jeg har endnu ikke læst bøgerne, men filmene står som et eller andet billede på barndom, så jeg håber virkelig, at jeg finder det yndige lille bokssæt under træet.

#3
The History of Middle-Earth af J. R. R. Tolkien og Christopher Tolkien (redigering).
Jeg tror ikke, det er gået nogen forbi, at jeg er ret så flad for nærmest alt hvad Tolkien har skrevet – især alt, det foregår i Middle-Earth. Så jeg er selvfølgelig fået i gang med at samle på de 12 bogs store sæt om Middle-Earth, alt fra det tilblivelse til legender og historier fra det univers. Et uigenkaldelig bevis på Tolkiens kæmpemæssige fantasi.

#4
Little Black Classics bokssæt fra Penguin.
Jeg sukker over det her bokssæt ret ofte og jeg skal nok få det. Hvis ikke til jul eller min fødselsdag, så på et senere tidspunkt. Men det kommer hjem på mine hylder i løbet af 2016. Basta.

#5
Folio Societeys læderindbundne udgaver af Andrew Langs farvede eventyrbøger, The Blue Fairy Book, The Red Fairy Book etc.
Jeg elskerelsker eventyr fra hele verden og deres overraskende brogede mangfoldighed. Og siden jeg stødte på disse udgaver af Andrew Langs samlinger – i en fysisk udgave og ikke kun som blændende fine billeder på nettet – har jeg ønsket mig dem. 

#6
Phillip Pullmanns His Dark Materials trilogien. 
Der er noget fortryllende vinterligt over disse bøger, men selvom jeg har læst dem flere gange, ejer jeg dem stadig ikke selv.

#7
A Series of Unfortunate Events bokssæt af Lemony Snicket.
Så jeg langt om længe kan få læst slutningen. 

#8
Digtsamlinger af forskellige forfattere som Wordsworth, Coleridge, Keats, Poe og Yeats.
Mere eller mindre alle dem, man kan få i denne her serie. 

#9
Fortsættelsen på de mange serier, jeg ikke har alle af endnu.
Som for eksempel Cress og Winter i Lunar Chronicles af Marissa Meyer, Never Fade og In the Afterlight i The Darkest Minds af Alexandra Bracken og mange andre.

#10
Miss Peregrine's bokssæt af Ransom Riggs, bestående af Miss Peregrine's Home for Peculiar Children, Hollow City og Library of Souls.


Jeg kunne finde på mange, mange andre og flere væger. Der er så mange, jeg godt kunne tænke mig og det er svært at vælge nogle få ud til en ønskeliste, både her på bloggen til TTT og til den, jeg har givet min familie. Hvilke bøger håber I på at finde under træet i år?

søndag den 20. december 2015

Looking for Alaska af John Green

Looking for Alaska af John Green. Udgivet af Harper Collins Publishers i 2013, originalt udgivet i 2005.

Jeg tror, at den John Grenn bog, jeg havde mindst idé om, hvad jeg kunne forvente, var netop Looking for Alaska. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan den idé opstod, men allerede inden jeg gik i gang med den havde jeg en fornemmelse af at den ville minde mig meget om Paper Towns. Hvilket ikke nødvendigvis ville have være en dårlig ting, da det ikke bare er min favorit af hans bøger, men også en af mine yndlings bøger generelt. Men jeg havde samtidig det sådan, at jeg ikke havde lyst til at læse den samme historie en gang til. Og derfor var jeg en smule nervøs, da jeg var nået 100 sider ind i bogen og var netop overbevist om, at denne her historie ville følge samme mønster som Paper Towns: en nørdet, men rigtig sød fyr går på skole med en urealistiske dragende "mystisk", og en dag forsvinder hun og han sætter ud for at finde hende. Men det viste sig ret hurtigt efter de 100 sider, at det her ikke var den samme historie – og så blev jeg for alvor interesseret.

“When adults say, "Teenagers think they are invincible" with that sly, stupid smile on their faces, they don't know how right they are. We need never be hopeless, because we can never be irreparably broken. We think that we are invincible because we are. We cannot be born, and we cannot die. Like all energy, we can only change shapes and sizes and manifestations. They forget that when they get old. They get scared of losing and failing. But that part of us greater than the sum of our parts cannot begin and cannot end, and so it cannot fail.”

Looking for Alaska er ikke kun en teenagekærlighedshistorie. Den handler i langt højere grad om det at være ung, at forsøge at finde ud af ikke bare hvem man er, men hvad man gerne vil med sit liv – og hvordan. Den tager problemer op, som store drømme om fremtiden, som man inderst inde måske ikke aner hvordan man skal opfylde. Om at være på dybe hemmeligheder og friske ar, mens man prøver på at lade som ingenting. Men mest af alt handler den om identitet, det er det, der er Miles' og Alaskas og mange af de andres helt store problem; hvem er de? Miles rejser væk for at gå på kostskole, fordi han ikke længere vil gå og vente på sit "Great Perhaps", han vil ud og finde det. Og undervejs finder han måske også sig selv. I modsætning til Margo forsvinder Alaska ikke (okay, jo men ikke på den måde!) og Miles og de andre tager ikke ud for at lede efter hende tværs over USA. De prøver at finde hende på skolen, der hvor de kendte hende. For de prøver ikke rigtig at finde ud af hvor hun er, men hvem. 

“Imagining the future is a kind of nostalgia. (...) You spend your whole life stuck in the labyrinth, thinking about how you'll escape it one day, and how awesome it will be, and imagining that future keeps you going, but you never do it. You just use the future to escape the present.”

Selve plottet i Looking for Alaska ville måske ikke tage lang tid at forklare, men selvom det er en ret enkel historie er den hverken forsimplet eller kedelig. Og den er smukt fortalt. Det ses foreksempel på mine billeder af bogen, men der sidder faktisk en del lyrerøde mærkater, der markerer smukke, rørende eller bare virkelig rigtige steder og formuleringer. Og jeg havde virkelig svært ved at vælge, hvilke citater jeg ville bruge i denne her anmeldelser, for der er virkelig mange, jeg holder af.

Som det ofte er med John Green, er det især karaktererne, jeg hæfter mig ved. Hvor jeg ikke er helt solgt på Paper Towns' Margo er jeg til gengæld ret vild med Alaska. Og sjovt nok er det endnu en gang især de mindre karakterer, der virkelig hiver den hjem for mig. Miles' roommate, the Colonel - eller Chip og ikke mindst Takumi, som jeg seriøst kom til at holde rigtig meget af Og selvom det er Miles der er hovedpersonen, og Alaska der er titelpersonen og alt det, så er både Takumi og Colonel stadigvæk hele, runde karakterer, hvis hemmeligheder, drømme og følelser kommer lige så meget til udtryk som Miles' og Alaskas. Venskabet mellem de tre drenge, og Alaska, er med til at bringe den humor og frihed, endda skødesløshed, ind over historien, som egentlig er en ret alvorlig historie. Dem og de andre kostskoleelevers "kamp" mod de såkaldte "Weekday Warriors" var ærligt talt så morsom at læse, at jeg ikke kunne lade være med at ønske, at jeg også havde gået på kostskole. Og det er præcis der, jeg synes John Green har udført en genistreg med denne her bog. Den er på en gang både morsom, så man får tårer i øjnene af grin, tåkrummende prinlig, hjerteskærende rørende og uhyggeligt tankevækkende. Som en eller anden form for hyldest til det at være teenager, til at tro på at man kan klare hele verden, selvom man nogle gange spørger sig selv "hvem er jeg? og hvad fanden er det egentlig, jeg gør med mit liv?"

“After all this time, it seems to me like straight and fast is the only way out- but I choose the labyrinth. The labyrinth blows, but I choose it.”

Seriøst, læs den. Da jeg gik i gang med Looking for Alaska havde jeg ingen idé om, at jeg ville komme til at holde så meget af den, som jeg gør. Det var John Greens første bog og i mine øjne en af de bedste. For selvom den havde nogle ting til fælles med Paper Towns og på andre punkter var helt anderledes, så er jeg ikke i tvivl om, at de begge to hører hjemme i kategorien "yndlings" og det er ikke sidste gang at jeg hiver denne her bog frem. Hvem ved, måske ændres min rating af bogen til 5/5 efter næste læsning? Anbefales til alle og enhver, om man er til ungdomsbøger eller ej. Jeg anbefaler også en pakke Kleenex, bare for tilfældets skyld.

“If only we could see the endless string of consequences that result from our smallest actions. But we can't know better until knowing better is useless.”


The True Lives of the Fabulous Killjoys (The True Lives of the Fabulous Killjoys #1-6) af Gerard Way, Shaun Simon og Becky Cloona

The True Lives of the Fabulous Killjoys (The True Lives of the Fabulous Killjoys #1-6) af Gerard Way, Shaun Simon og Becky Cloonan. Udgivet i 2014.

Jeg kan ikke give denne samling andet end fem hjerter. Jeg har været en MCR fan i årevis, men jeg havde ikke læst denne grafiske roman indtil l i år, faktisk var jeg ikke klar over at den fandtes. Jeg vidste, at Gegard Way, frontmanden for My Chemical Romance, har skrevet en anden graphic novel serie. Så derfor skyndte jeg mig at købe den, da jeg var færdig med min eksaminer i sommers uden helt at tænke over, hvad den mon handlede om. Og så fandt jeg ud af at historien hænger sammen med albummet 'Danger Days'. Jeg fandt ud af at efter at have lyttet til albummet "Danger Days' utallige gange i de seneste år, samt at have set musikvideoerne til "Na Na Na" og "SING, som foregår i samme univers som historien i The True Lives of the Fabulous Killjoys, var jeg allerede helt fordybet i denne verden og i modsætning til nogle anmeldelser jeg har stødt på, fandt jeg slet ikke historien inkonsekvent eller flad. Tværtimod var jeg temmelig ude af stand til at holde op med vende siderne selvom det var meget, meget tidligt om morgenen til oktobers readathon. Når jeg altså ikke sad og faldt i staver over siderne og svælge i detaljerne i tegningerne.

Jeg har ikke læst ret mange grafiske romaner, men jeg er sikker på det vil ikke være min sidste. Og det er langt fra sidste gange, at jeg læser denne her.



Jeg synes ikke at denne her Killjoy-trekant, albummet, musikvideoerne og den grafiske roman, tager noget fra hinanden. I stedet virker det meget mere som om, de på en eller anden måde giver en masse til hinanden frem og tilbage. Historien i den grafiske roman foregår længe efter albummet og musikvideoerne, men de hænger virkelig godt sammen og man kan sagtens gå til den ene del uden den anden. Men selv er jeg utroligt glad for, at jeg har fået hele pakken. Og jeg er ærligt talt så glad for, at jeg læste denne her grafiske roman - endelig. Og det var bestemt en oplevelse at læse den, mens jeg lyttede til 'Danger Days' albummet klokken 4 om morgen og gik en tur i regnvejret.

Fordi det er en grafisk roman handler det om meget mere end plottet og karaktererne, men det at tænke på tegningerne og illustrationerne i en bog er lidt uvant for mig. Jeg kan ikke sige meget andet end at jeg virkelig godt kan lide den måde, de er tegnet på i denne her bog. De store forskelle mellem byen hvor B.L.I. holder til og ørkenen, hvor the Girl gemmer sig, var virkelig med til at gøre historien levende. Selv hvis man ikke har den store interesse i My Chemical Romance, er jeg sikker på at man vil kunne lide historien. Og nyde de karakteristiske tegninger.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, bortset fra at jeg elskede den. Jeg elsker den.

lørdag den 19. december 2015

The Phantom of the Opera af Gaston Leroux

The Phantom of the Opera af Gaston Leroux, originaltitel Le Fantôme de l'Opéra. Udgivet af Harper Perennial i 1987, originalt udgivet i 1909. Læst på engelsk, originalsproget er fransk.


En jul for cirka 9 år siden lå der som altid en mængde firkantede pakker under juletræet med mit navn, skrevet sirligt på mærkaterne. En af dem var den franske klassiker, The Phantom of the Opera og jeg tror ikke hverken mine forældre eller jeg selv havde nogen idé om, at de netop havde foræret mig en af mine absolutte yndlingsbøger, som jeg ville komme til at genlæse igen og igen i løbet af det følgende årti. Min udgave er i en sørgelig stand, en bog der stammer fra før jeg standhafttigt begyndte at undgå at knække ryggen på mine paperbacks og hvis jeg ikke tager helt fejl, er der nok et æseløre eller to. Men selvom bogen er slidt efter mange års læsning, elsker jeg stadig historien og den verden, der gemmer sig bag den minimalistiske forside.

“None will ever be a true Parisian who has not learned to wear a mask of gaiety over his sorrows and one of sadness, boredom, or indifference over his inward joy.”

Hvis man vælger at åbne The Phantom of the Opera, fordi man har lyst til at læse en romantisk kærlighedshistorie, så tror jeg, at man vil blive skuffet. For ingen af de to "par", der er bogen har en specielt romantisk historie, de to mænd der bejler om Christines gunst har begge to en særdeles uromantisk måde at vise det på. Men grunden til at jeg vender tilbage til Paris' operahus og den mærkværdige historie om spøgelset, der plejede at husere der, er det nemlig slet ikke for den del af handlingen.

“Erik is not truly dead. He lives on within the souls of those who choose to listen to the music of the night.”

Jeg læser den for spøgelseshistorien. For mysteriet, spændingen, de overdådige scener i Paris' operahus og de uhyggelige tunneller og gange under byen. I The Phantom of the Opera formår Leroux altid at tryllebinde mig med sine beskrivelser og hele den gotiske stemning, der spreder sig i bogen. Selvom jeg ikke holder specielt meget af karakterer som Christine og Raoul, er jeg til gengæld vil med den mystiske fremmede, the Parisian og faktisk også Erik, eller fantomet. De mindre karakterer som de nye ejere af operahuset, little Meg og hendes mor Madame Giry og ikke mindst primadonnaen Sorelli er med til at skabe små sjove øjeblikke og forvirring de labyrint-agtige gange, så meget at selv om jeg har læst bogen mindst 10 gange, lever jeg mig stadig ind i den hver gang. Det er let at sige, men det er i sandhed en af mine yndlingsbøger.

“Why do you condemn a man who you have never seen, whom no one knows about and whom you yourself know nothing?”

Det er værd at nævne skrive- og fortællestilen i bogen. For den er nærmest fortalt som en samtale. Historien er sat som om om fortælleren, eller Gaston Leroux selv om man vil, sidder og fortælleren historien efter at han har researchet til den. Det lyder banalt, men det virker for denne her historie. 

Selvom man måske kunne have lyst til at læse The Phantom of the Opera for at læse en dragende, indviklet og omend problematisk så stadig på mærkelig vis fin kærlighedshistorie og derefter blive skuffet. Men jeg vil anbefale den af alle mulige andre grunde. For jeg elsker virkelig denne her bog og jeg ville ønske, at alle andre også gjorde. 


tirsdag den 15. december 2015

Anna and the French Kiss (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins

Anna and the French Kiss (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins. Udgivet af Usborne Publishing i 2014, original udgivet i 2010.

Det er længe siden, at jeg har læst en ungdomsromance, som ikke har irriteret mig, men som faktisk var virkelige hjertevarmende og en af de bedste, jeg har læst. Normalt er de begyndt at irritere mig lidt, med alt deres "insta-love" og "min første, eneste og største kærlighed" i en alder af 16 år. Så mine forventninger til Anna and the French Kiss var faktisk meget blandede, fordi jeg efterhånden har set så mange i det danske blogger-miljø og i det amerikanske BookTube-univers, som virkelig er vilde med bogen.

“I love you as certain dark things are loved, secretly, between the shadow and the soul.”


Men som sagt synes jeg, at det er en af de bedste, jeg længe har læst. Ganske vist irriterede Anna mig ret meget til at starte med, mest af alt fordi jeg synes at hendes brokkeri over at skulle til Paris i et år, virkelig var latterlig til sidst. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste af mine veninder, søstre eller mig selv for den sags skyld, der ikke ville blive enormt glad for den mulighed som teenagere. Men det blev bedre som bogen skred frem, selvom hendes frygt for at blive set som "amerikaner" ikke virkede nær så sjov, som jeg tror det har været meningen. Bogen fyldte mit hjerte med Pariser-drømme og en brændende længsel om at besøge byen.

Men bogen var fuld af interessante og sjove karakterer, og jeg glæder mig til at møde nogen af dem igen i de senere bøger. Mest af alt er jeg lidt overrasket over, at jeg ikke var vildere med Étienne. Jo, han er virkelig sød og hans opførsel er ret hjertevarmende. Men det irriterede mig lidt mere end hvad godt var, at han ikke bare fortalte Ellie og Anna, hvad han tænkte. I mine øjne ville han måske være mere "flirt-materiale" end kæreste-potentiale". Men historien forfalder ikke til at handle om misforståelser og miskommunikation, selvom det er til stede, og det er jeg rigtig glad for. Det øjeblik, hvor man sidder og tænker "så tal dog sammen" indfinder sig aldrig, heldigvis. 

“The more you know who you are, and what you want, the less you let things upset you.”

Det, jeg allerbedst kan lide ved bogen er, at den for mig virker meget realistisk. Stephanie Perkins får virkelig godt illustreret og fortalt, hvordan det er at være teenager. At have svært ved at trænge igennem til sine forældre, at udtrykke sine egne ønsker over for deres. At være en teenagepige, og forelske sig i en af sine venner, der allerede har en kæreste. Annas forsøg på at komme over Étienne, for at bevare deres venskab, var for mig noget af det, jeg bedst kunne lide. Ellie bliver måske ikke fremstillet som den sødeste person i verden, men heller ikke som den ultimativt lede pige, der af uvisse grunde er kærester med den sødeste fyr i verden. Det er en udbredt kliché, som i mine øjne ikke findes i bogen.

Jeg vil faktisk gerne anbefale denne her bog til folk, der er interesserede i ungdomsbøger og hjertevarmende læsning. For bogen kom bag på mig og jeg kan til dels godt forstå, hvorfor at der er så mange, der er vilde med den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den næste bog i serien.

“For the two of us, home isn't a place. It is a person. And we are finally home.”


tirsdag den 8. december 2015

Top Ten Tuesday #43


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten New-to-Me Authors I Read in 2015. Det vil sige at der faktisk er udelukket en del bøger og forfattere, jeg har læst og holdt af, som jeg også har læst noget af før i år. Så det er ikke at forveksle med en liste over de bedste bøger, jeg har læst i år.

#1
Leila Sales, forfatter til This Song Will Save Your Life.

#2
Lois Lowry, forfatter til The Giver.

#3
Charlotte Brontë, forfatter til Jane Eyre.

#4
Susan Ee, forfatter til Angelfall.

#5
Ray Bradbury, forfatter til Fahrenheit 451.

#6
Markus Zusak, forfatter til The Book Thief.

#7
David Chandler, forfatter til 'Ancient Blades' trilogien.

#8
Ernest Cline, forfatter til Ready Player One.

#9
David Levithan, medforfatter til Will Grayson, Will Grayson.

#10
Kevin Hearne, forfatter til 'Iron Druid Chronicles' serien.

Hvilhe nye-for-jer forfattere har I læst og elsket i år? Er I enige med nogen af mine måske?

mandag den 7. december 2015

“I have gone to [this bookshop] for years, always finding the one book I wanted - and then three more I hadn’t known I wanted.” | Efterårets book haul.

Citat fra Mary Ann Shaffers The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society.

Efteråret har budt på rigtig mange læseoplevelser og litterære events, men ind i mellem er der alligevel strøget et par nye bøger ind på hylderne. Jeg har valgt ikke at tage de bøger med, jeg købte på BogForum i starten af november, for dem fremviser jeg lige her. Dette indlæg handler i stedet om de andre bøger, der er kommet hjem og bo hos mig i løbet af efteråret.


I oktober måned bankede postbudet på min dør med en lille pakke fra BookDepository under armen hele tre gange. Nogle af bøgerne havde jeg bestilt hjem til undervisningsbrug, nogle var bare fordi jeg gerne ville videre med serien og andre lød ganske enkelt for spændende til at lade være med at klikke hjem.


Jeg købte henholdvis Bret Easton Ellis' American Psycho og Richard Flanagans The Narrow Road to the Deep North til to forskellige fag på universitet. Og min mening om de to bøger kunne heller ikke være mere forskellig. Jeg har nemlig allerede læst dem begge to og vi har arbejdet med dem over et par uger hver. Hvor jeg synes at The Narrow Road indeholder virkelig mange interessante og spændende elementer og karakter - og en vinkel på Anden Verdenskrig, som man ellers ikke ser ret tit i bøger eller lignende, så kan jeg godt overtale til at se på de tankeprovokerende og i og for sig også ret spændende temaer i American Psycho. Og nu sagde jeg overtales, for som jeg har skrevet i andre indlæg, så bryder jeg mig vitterligt ikke om bogen. Jeg holdt mere og mere af The Narrow Road to the Deep North jo mere jeg læste, jo mere vi arbejdede med den og jo længere tid den figurerede i mine tanker. Og præcis de samme ting fik mig til at hade American Psycho mere og mere. Man kan læse min anmeldelse af American Psycho på Goodreads, men i modsætning til The Narrow Road to the Deep North, har jeg absolut ingen planer om at anmelde den her på bloggen.


Min primære motivation for at købe The Giver af Lois Lowry og The Zookeeper's Wife af Diane Ackerman var faktisk PopSugars 2015 udfordring. Jeg manglede en bog der var udgivet det samme år, jeg blev født og en, der er baseret på en virkelig historie. Og da jeg havde fundet disse to bøger, kunne jeg ikke se hvorfor, jeg ikke lige så godt kunne købe dem, som bare låne dem på biblioteket. Jeg har allerede læst The Zookeeper's Wife, som var en ret inspirerende historie om mod og helte, der slet ikke ser sig selv som helte, men mennesker, der gjorde det eneste rigtige. Den var skrevet på en helt anden måde, end jeg havde forventet, men jeg er faktisk rigtig glad for, at det ikke kom til at virke som en "traditionel" romanfortælling. Den var levende på en eller anden måde. Jeg har ikke læst The Giver endnu, faktisk er jeg kun lige startet.


Den sidste bog, jeg valgte at tage med i oktober er den anden bog i Marissa Meyers futiriske, dystopiske genfortælling af klassiske eventyr. Jeg har købt Scarlet, der er baseret på eventyret om den lille Rødhætte og ulven og jeg glæder mig til at læse den snarest muligt. 

Selvom jeg købte 14 nye bøger på BogForum i starten af november, betød det ikke, at det var de eneste bøger, jeg købte den måned. Selvom det egentlig var meningen. Ud over bøgerne fra BogForum, er der kommet 4 bøger mere hjem på mine hylder i løbet af november måned.


Først og fremmest røg der flere bøger hjem på min hylde, fordi jeg har meldt mig ind i Gyldendals bogklub. Som velkomstpakke modtog jeg Hende du forlod af Jojo Moyes og Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Jeg valgte selv de to bøger, fordi det er to bøger, jeg rigtig gerne vil læse og især Anthony Doerrs roman trækker virkelig meget i mig. Sammen med de to bøger fik jeg en lille overraskelse. Nemlig den yndige postkortversion af malebogen Den hemmelige have. Jeg er faktisk begyndt at farvelægge dem, men jeg kan altså ikke få mig selv til at rive dem ud af bogen og rent faktisk bruge dem som postkort.


Ved I hvad problemet ved at gå ned på gågaden og købe julegaver er? Det er meget, meget svært at lade være med at gå ind i boghandlerne og kigge. Og jeg kunne have valgt så mange forskellige bøger, for jeg havde rent faktisk forvildet mig ned på gågaden den der famøse "Black Friday". Men jeg beherskede mig faktisk og købte kun én bog inde i Bog&Idé, som så faktisk består af to romaner. Jeg har nemlig købt et bind-up af Sarah Engells to romaner Forbandede mødom og Forpulede kærlighed. Og resten af dagen købte jeg kun julegaver til andre mennesker - lidt stolt er man vel. 


Sidst, men absolut ikke mindst, var jeg til BookEaters Convention her i Odense den sidste lørdag i november. Og til deres bog-fiskedam vandt jeg en virkelig smuk lilla/lyserød bog. Og nej, det var faktisk ikke den bog på billedet. Jeg vandt nemlig den første bog i Nanna Foss' Spektrum-serie Leoniderne, men den havde jeg allerede i forvejen. Jeg købte den nemlig til BogForum, som I kan se i det indlæg. Men min søde veninde Camilla, som jeg havde slæbt med derind vandt Geminiderne. Men i modsætning til mig havde hun ikke den første bog - og jeg ville vildt gerne havde bog nummer to - så til min held ville hun gerne bytte med mig!


I det hele kom der faktisk et overvældende 23 nye bøger hjem til mig i løbet af oktober og november måned. Det kommer lidt bag på mig, men når man bare køber et par bøger ad gangen løber det tilsyneladende alligevel hurtigt op. 

Og det holder med garanti ikke op her i december eller til januar. Og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg det ret godt med det. Jeg elsker at få pakker, at glæde mig til at modtage bøger, jeg har gået og ventet på, eller at få overraskende, uventede bøger i gave. Så det er godt, der kun er lidt over en måned til min fødselsdag!

Har I også prøvet at have anskaffet jer en del flere nye bøger end I lige regnede med? Og hvilke nye skatte faldt i over her i løbet af de lange efterårsdage?

søndag den 6. december 2015

Et Juleeventyr | Adventskalender 2015 #2

En adventskalender, en chose-you-own-adventure julehistorie om nisser, frostkrystalprinsesser, troldvæsner, nordlysfeer, menneskebørn og sneengle. Julemagi, trylleri, venskab, mod, isblomster, strålende aurora borealis, uhyggelige bjerghuler, snefald og barnelatter.

Læs første del her.

Er Knirke rejst nordpå mod de farvestrålende og lidt uhyggelige nordlysfeers rige? Eller er han begyndt at vandre langt, langt mod syd, for at finde de mystiske og næsten usynlige sneengles egne?
Find ud af det nu.

Og så vil jeg gerne sige tak, til alle der er kommet med input og kommentarer ind til videre. Jeg håber, I har lyst til at fortsætte legen i de næste par uger også. I skal vide, at jeg er er virkelig glad for, at I vil være med.

onsdag den 2. december 2015

Hamlet af William Shakespeare

Hamlet af William Shakespeare. Udgivet af Wordsworth Editions Ltd. i 2002, originalt opført i 1602.

Første gang jeg læste Shakespeares meget berømte stykke om den danske prins Hamlet, var til undervisning sidste efterår, men det er en historie jeg har kendt praktisk talt hele livet. Replikker som "to be or not to be" og "something's rotten in the state of Denmark" er linjer, jeg kendte længe før jeg vidste, at de hørte til i dette stykke. Især den førstnævnte er ofte med i tegnefilm, hvor det siges med et menneskekranium i hånden. Det indleder også min yndlingsmonolog. Men også selve plottet har jeg faktisk set som barn, uden at være klar over det. Hvir bange af jer var for eksempel klar over, at Disney-filmen 'Løvernes konge' er mere eller mindre løst baseret på Hamlet?

"Though this be madness, yet there is method in't."

Her anden gang lagde jeg mærke til nogle flere af Shakespeares "formelt" formulerede morsomheder. Hvis det er muligt, tror jeg at jeg er endnu gladere for stykket her anden gang. Det er meget mere end hvad jeg vidste før jeg læste den første gang - det med at Hamlets onkel har giftet sig ned Hamlets mor - hvilket kun gær stykket bedre i mine øjne.

Noget af det, jeg så godt kan lide ved det her stykke er Hamlets fascinerende karakter. Er han vitterligt blevet vanvittig eller spiller han bare, for at få hans "fjender" til at føle sig sikre? Jeg er stadigvæk ikke helt sikker, mens jeg læser stykket føler jeg mig aldrig helt overbevist om, at han er blevet sindssyg, men jeg vil heller ikke mene, at han bare lader som om.

Stykket er en tragedie, men der er virkelig også nogle komiske øjeblikke, hvor jeg næsten ikke kan holde masken. Det er en spøgelseshistorie og et (om end ret nedtonet) kærlighedsdrama. Der er venner, der forråder venner, sønner der hævner fædre og en mærkværdig morsom, men tragisk slutning. Og jeg tror helt ærligt, det er mit yndlingsstykke af Shakespeare. Men jeg har heller ikke læst dem alle endnu.

"One may smile, and smile, and be a villain."



tirsdag den 1. december 2015

“You must stay drunk on writing so reality cannot destroy you.” | Opsamling #15

Bøger, der ikke er på Goodreads:
Måne over Fyn af Ole Frøstrup.
Lidt om november: november var med et ord; fortravlet. Det ses nok ikke så tydeligt på mængden af bøger, jeg har læst, men det skyldes også, at der jo har været NaNoWriMo og det er det, jeg har lagt min energi i. Til gengæld har næsten alle de bøger, jeg har læst, gjort et voldsomt eller mærkbart indtryk på mig. Mere om det lidt senere. Men november har også budt på andet end læsning. Blandt andet var jeg jo til BogForum helt tilbage i starten af måneden og det føles allerede nu, som meget, meget lang tid siden. Det var en virkelig god oplevelse og jeg regner med at gentage den igen næste år, hvis det kommer til at passe ind. Jeg har skrevet hele tre indlæg om BogForum, så derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på det. Og så har november jo som sagt budt på NaNoWriMo, der for mig virkelig er en af årets højdepunkter. Jeg elsker NaNoWriMo, fordi det virkelig motiverer og indbyder til at sætte sig ned og skrive hver dag. Og det, at man kan se manuskriptet blive længere og længere for hver dag, er virkelig en fantastisk følelse. Som måneden skred frem, og der pludselig faldt sne, begyndte min julestemning også at springe frem. Og til allersidst på måneden var jeg så endelig til Book Eaters Convention her i Odense, som jeg havde vundet fribilletter til på bogbloggertræf. Men det kommer der et helt indlæg om. Alt i alt har november været en måned, hvor alting har skullet gå op i en højere enhed og det er delvist også lykkedes. 
I november læste jeg: 9 bøger, hvoraf 4 af dem var til studiet.
I november købte jeg: 15 bøger, 14 på BogForum og en enkelt røg med i kurven, da jeg købte julegaver. Og så har jeg vundet 1 og fået 2 bøger. I alt er der kommet 18 nye bøger hjem at bo på mine efterhånden ret overfyldte hylder.
Novembers positive læseoplevelser: Jeg faldt over den syvende bog i Kevin Hearnes The Iron Druid Chronicles på biblioteket og Shattered, som den hedder, viste sig hurtigt at være lige så morsom, medrivende og hurtig som de foregående. Endnu en gang er jeg blevet bekræftet i, at jeg skal have fundet den serie. Jeg er blevet gladere og gladere for Richard Flanagans The Narrow Road to the Deep North, jo mere vi har talt om og arbejdet med den på uni og så blev jeg faktisk meget overrasket over Hvor intet kan røre dig af Simone van der Vlugt, som jeg læste meget hurtigt, men som blev i mine tænker meget længe. Til sidst har jeg faktisk kun næsten lige færdiglæst Charles Dickens' Nicholas Nickleby og jeg blev faktisk meget glad for den, jo længer jeg kom. 
Novembers skuffende læseoplevelser: Jeg skulle læse Bret Easton Ellis' ret berømte roman American Psycho til studiet og hold da op. De første 100 sider eller noget var okay, men derefter gik det ned ad bakke. Meget langt ned af bakke. Jeg endte faktisk med at hade den bog og hvis jeg havde vist, hvad der havde ventet mig, havde jeg nok valgt at lade være med at læse den. Aldrig har jeg haft så svært ved at komme igennem en bog på kun 400 sider og aldrig har jeg fortrudt at have læst en bog så meget, som da jeg endelig var færdig med den. Men på en eller anden bizar måde er jeg stolt af mig selv for rent faktisk at have læst den færdig. Jeg vil nemlig godt indrømme, at jeg var tæt på at give op rigtig mange gange. 
Korteste bog læst i november: Kan du holde på en hemmelighed af Gert Bendt på 93 sider.
Længste bog læst i november: Nicholas Nickleby af Charles Dickens på 768 sider.
Sådan går det med min 2015 Goodreads Reading Challenge: 155/150 bøger. Jeg gider ikke til at sætte målet op nu, så jeg ser egentlig bare hvor meget jeg ender med at komme over målet. Jeg har desuden gjort et større fremskridt på min Sherlock Holmes udfordring og er også næsten færdig med mine andre udfordringer for 2015.
I november skrev jeg: cirka 53.000 ord. Jeg endte med en officel word count på 50.606 ord til NaNoWriMo, men oven i det har jeg også skrevet den første del af min julehistorie og en lille håndfuld digte i løbet af måneden.
Planer for december: på skrivefronten er det enkelt: jeg skal skrive min julehistorie om nissen Knirke og frostkrystalprinsessen Pruina og alle de andre. Og så skal jeg skrive en eksamensopgave på 15 sider. På læsefronten bliver det lidt mere blandet og det kan sådan set deles ind i tre kategorier: studielæsning - jar har stadigvæk en bog eller to, jeg skal have læst til studiet, men det lakker mod enden nu hvor der kun er 2 uger til "juleferien". Hyggelæsningen kan deles i to, udfordringer som PopSugar Challenge, mine Dickens og Sherlock Holmes projekter skal gøre færdig. Jeg mangler tre punkter til PopSugar, to Dickens bøger og 20 noveller om verdens mest berømte detektiv. Og så er der selvfølgelig julelæsningen. Jeg vil genlæse min julehistoriesamling Twas The Night Before Christmas og jeg håber også på at få tid til at genlæse E. A. Hoffmans eventyrlige fortælling The Nutcracker. Og så går jeg spændt og venter på 2 bøger mere i samme serie som min udgave af The Nutcracker, som jeg netop har bestilt hjem efter at have vundet NaNoWriMo. Og så håber jeg på at finde en ordentlig udgave af Peters jul. Men jeg har faktisk ikke de store læseplaner for december, jeg tager nemlig forholdvis tidligt hjem til min familie og jeg glæder mig virkelig til at bruge rigtig mange dage i deres selskab.
Hvordan har jeres november været? Og hvad har i af planer for december?
Citat: Ray Bradbury, Zen in the Art of Writing.

mandag den 30. november 2015

En hæsblæsende slutspurt! | NaNoWriMo 2015.


Forestil jer et mørklagt lokale, pyntet med bånd og flag og lys og et kor af mennesker, der råber "overraskelse!", idet du tænder på kontakten.

Sådan havde jeg det lidt, da det pludselig meget sent fredag aften gik op for mig, at jeg kun var et par tusind ord fra at vinde dette års NaNoWriMo. Jeg behøver nemlig ikke spole tiden ret langt tilbage, bare se mit seneste indlæg om NaNoWriMo, for at vide, hvor svært jeg havde ved at få skrevet noget. Og selvom man skulle tro det, var det ikke fordi historien voldte mig problemer. Det var ligesom alt andet. Midt i en utroligt stresset november måned, hvor eksaminerne hastigt nærmede sig, stakken af bøger der skulle læses aldrig synes at blive mindre, selvom jeg ellers læste og læste og læste og mest af alt, en utrolig svær læsebyrde. Ikke så meget fordi det var svært at forstå, men når man på en måned, skal læse op til flere romaner om krig og død og ødelæggelse og nedbrydning af menneskets empatiske evner og jeg ved ikke hvad, samtidig med at man med møje og besvær skal kæmpe sig igennem en roman, der kun kan beskrives som vederstyggelig, så bliver man mentalt træt. Og jeg var træt. Efter jeg var færdig med at læse alle de gruopvækkende historier, fyldte jeg mine dage med julekalendre og Disney film, for jeg trøngte virkelig til noget hyggeligt, noget latter, noget godt.

Og mit NaNoWriMo projekt led under det. For første gang i de tre år, jeg nu har deltaget i NaNoWriMo, havde jeg virkelig svært ved bare at følge med og det meste af måneden har jeg faktisk været bagud. For selvom historien så og rumsterede i mit hoved, havde jeg ingen mental ro til at sætte mig ned at skrive.

Ind til fredag aften. Jeg ved ikke, hvad der skete. Måske var det julegaveindkøbene tidligere på dagen, måske var det den spirende julestemning, måske var det bare fordi jeg endelig havde fået alle de forfærdelige billeder på afstand. Men fredag eftermiddag satte jeg mig ned og med god hjælp fra den Twitter konto, der hedder NaNoWordSprints, som igennem hele måneden styres af forskellige brugere og igangsætter "sprint distancer" hele døgnet rundt, begyndte ordene at flyde.

Jeg benyttede mig rigtig meget af den type sprints, der hedder #1K30min, som ganske enkelt går ud på at skrive 1000 ord på en halv time. Det lyder vildt, men jeg tror, de fleste af jer nok vil blive overrasket over, hvor let det egentligt kan være. I løbet af ingen tid havde jeg nået 45.000 ord og havde således kun 3 kapitler og cirka 5.000 ord tilbage.

Så jeg fortsatte naturligvis. Faktisk fortsatte jeg hele aftenen, en halv times intens skrivning - der ofte resulterede i flere slåfejl, men hvem tager sig af det? - efterfulgt af 10-15 minutters pause og så igang igen. til sidst begyndte jeg at tro på det, og samtidig følte jeg mig virkelig på randen af vanvid, fordi jeg jo som sagt bare sad i flere timer og tastede løs på mit tastatur, i et forsøg på at følge med mine tanker.

Så da klokken var 23, manglede jeg faktisk kun 912 ord for at nå op over 50.000.

Det kommer vist ikke bag på nogen, at det lykkedes for mig, faktisk lige inden midnat. Men lige i øjeblikket, kom det meget bag på mig. For jeg var begyndt at tro, at jeg ville være nødt til at sidde hele dagen idag og slæbe mig igennem linjerne.

Det var enormt hektisk at skrive 7000 ord på kun 7½ time, men det var også virkelig morsomt og jeg smører ikke tykt på, når jeg siger, at det føltes rigtig godt. Så nu sidder jeg tilbage med et udkast. Et udkast, om hvilket jeg allerede har udtalt, at jeg ved at jeg vil "edit the crap out of". Men det føles nu meget rart, at have det skrevet. At være færdig. Så nu kan jeg gå og glæde mig til det, der skal ske med manuskriptet næst. Men først står den på julehistorie og alt det er.

søndag den 29. november 2015

Et Juleeventyr | Adventskalender 2015 #1

^^ Afspil mig først! <3

Det kommer lidt senere, end jeg havde planlagt. Jeg havde nogle problemer med Word, der besluttede sig for ikke at ville åbne filen uden at crashe. Men nuvel, nu er det her og jeg er så spændt på endelig at dele det med jer.

torsdag den 26. november 2015

"I don't even know what I'm doing!" | En kort NaNoWriMo opdatering.


Ved I hvad? Jeg er faktisk ret stolt af mig selv.

Ikke fordi jeg er færdig med NaNoWriMo, ikke fordi jeg allerede har nået de 50.000 ord. Men fordi jeg ikke har givet op.

Det har været en rigtig hård måned, mentalt. Jeg har været ret stresset over studiet, læsebyrden har føltes uoverskuelig og det har alt sammen været noget ret barskt litteratur, primært om 2. verdenskrig - men set fra gerningsmændenes synspunkt og senest har jeg med mig møje og besvær formået at kæmpe mig igennem Brett Easton Ellis' berømte roman American Psycho og for at være helt ærlig, det slog mig totalt ud.

Jeg havde det mildt sagt elendigt, da jeg endelig var færdig. Det er også derfor, der har været ret stille på bloggen og på sociale medier i det hele taget. For jeg havde absolut intet overskud til noget som helst, jeg sad bare.

Men på trods af det, har jeg formået at skrive. Ikke hver dag, men jeg har altid indhentet det, jeg er kommet bag ud og selvom det nogle gange har været svært at finde ordene, har der også været tidspunkter som tidligere i dag, hvor ordene er kommet flydende så hurtigt, at mine fingre ikke kunne følge med og jeg lavede slåfejl på slåfejl på slåfejl. Men jeg er så stolt af mig selv for at fortsætte og blive ved. For jeg ville jo ikke tabe noget på at give op. Men jeg har ganske enkelt ikke lyst til at give op. Det, at det kan være hårdt, gør bare, at det er endnu federe, endnu mere opløftende og triumferende for mig, når jeg så når målet.

Det går bedre nu. Men jeg glæder mig overordentlig meget til, at vi er færdige med at arbejde med American Psycho og alle de andre makabre værker. Jeg glæder mig til december med juleslik og julete, julepynt og julesne, julemusik og julekalendre. Adventspakker og stearinlys. Og familiebesøg og hygge, hygge, hygge.

Det er ikke fordi jeg glæder mig til NaNoWriMo specifikt er ovre. Men jeg glæder mig til jeg når det magiske, forløsende ord "slut".Det er heller ikke fordi, at jeg er træt at historien, faktisk holder jeg stadig ufatteligt meget af den og er rigtig glad for nogle af de pointer, jeg er kommet frem til efterhånden, selvom de ikke var planlagt. Men jeg er begyndt at tænke i redigeringsbaner, jeg er begyndt at tænke på, om jeg skal skrive de sidste 4 kapitler, så de passer til den begyndelse der er nu, eller den begyndelse, jeg ved, jeg vil omskrive det til. Det er lidt noget rod, men det er stadig sjovt og jeg er stadig glad for at deltage. Jeg er ikke træt af NaNoWriMo eller af at skrive. Ironisk nok er det ikke det, der stresser mig, men alt andet.

Jeg ved ikke, om det overhovedet giver mening. Men jeg er også i seriøst søvnunderskud og som det altid sker, bliver man en smule "stir crazy" under NaNoWriMo.

Hvor: Hjemme i min lejlighed, men skal egentlig snart til at tage ud til universitetet. Undervisning til klokken 18!
Humør: Træt med træt på. Jeg har virkelig ikke sovet ret meget i den sidste uge og det er underligt nok ikke fordi jeg sidder oppe længe for at skrive. Jeg glæder mig til at få dagens overstået, det bliver en rigtig fin weekend med julegaveindkøb, Book Eaters Convention, familiebesøg og første adventssøndag - hvor jeg forresten laver noget specielt her på bloggen, så hold øje!
Mængde og mål: Jeg er lige i øjeblikket på 42.106 ord og jeg skulle gerne op på 43.333 i dag. Og det burde i teorien ikke være noget problem at skrive cirka 1.200 ord, når jeg kommer hjem fra uni.

torsdag den 19. november 2015

TBR Thursday #47


TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg læser som regel bogen færdig i løbet af ugen, inden jeg så trækker den næste bog. Og jeg bestræber mig på at anmelde bogen her på bloggen, inden der er gået alt for lang tid.

Dog skal det noteres, at jeg her i November, grundet NaNoWriMo, har sat tiden op til to uger, for ikke at risikere, at jeg skal stresse mig igennem en bog for at nå det.


Denne gang har jeg trukket Simone van der Vlugts Hvor intet kan røre dig.
Hendes instinkt siger, at hun skal søge tilflugt i sit eget hjem … men det er det sidste sted, hun kan vide sig sikker.

Lisa, mor til femårige Anouk, befinder sig i den værst tænkelige situation: Hun bliver taget som gidsel i sit idylliske, afsidesliggende hjem, af den kvindefjendske morder Mick Kreuger, som er flygtet fra en psykiatrisk afdeling.
Da Senta van Dijk kører op til Lisas hus for at spørge om vej, ser hun situationen gennem vinduet, og får øjenkontakt med en forslået og tydeligt skrækslagen Lisa. Dette splitsekund giver Lisa håb, og hun bliver overbevist om, at hjælpen er på vej. Men Lisa ved ikke, at Senta kører galt og vågner op på hospitalet, uden nogen hukommelse om hændelsen.
Mens Senta kæmper for at huske hvad der lå forud for ulykken, må Lisa gøre alt hvad hun kan for at beskytte sig selv og sin datter mod den voldelige psykopat ..
(Beskrivelse fra Goodreads).

Jeg fik denne her bog til bogbloggertræf og umiddelbart er det ikke en bog, jeg selv ville have valgt. Mest fordi det er en krimi og det er ikke en genre, jeg plejer at gå efter og det er sjældent, at jeg læser dem. Men alligevel ser jeg lidt frem til at læse denne her bog, for det lyder ikke som den sædvanlige "whodunit" krimi roman, ud fra beskrivelsen alene at dømme. Og jeg er faktisk lidt spændt på at se, hvad den så inderholder, når nu der ikke ser ud til at være nogen kriminalassistenter, detektiver eller lignende. Goodreads har den også mere listet som en thriller end en krimi, så jeg er ikke helt uden forhåbninger. Dybest set kan jeg kun blive overrasket, for jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af denne her bog. Og det er noget helt andet end mit NaNoWriMo-projekt, hvilket jeg er glad for.

Kender I noget til denne, for mig ukendte, hollandske forfatter?

onsdag den 18. november 2015

The Sea of Monsters (Percy Jackson and the Olympians #2) af Rick Riordan

The Sea of Monsters (Percy Jackson and the Olympians #2) af Rick Riordan. Udgivet af Disney Hyperion Books i 2014, udgivet første gang i 2006.


The Sea of Monsters er den anden bog i serien om Percy Jackson. Jeg har anmeldt den første lige her.

“Mythologically speaking, if there's anything I hate worse than trios of old ladies, it's bulls. Last summer, I fought the Minotaur on top of Half-Blood Hill. This time what I saw up there was even worse: two bulls. And not just regular bulls - bronze ones the size of elephants. And even that wasn't bad enough. Naturally they had to breathe fire, too.”

Hvad jeg rigtig godt kan lide ved denne her bog er, at det ikke kun er Percy Jackson, der skal klare alting. den fokus, der er på hans venner og "fjender" er noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved denne her bog.

Når jeg sætter fjender i gåseøjne, så er det fordi jeg mener Clarisse og jeg ser hende ikke som en fjende og det, jeg godt kan lide er, at hun heller ikke bliver behandlet sådan. Men også bare Annabeth, Grover og de andre, som Percy er venner med, der er noget større fokus på disse venskabers udvikling. Men allermest elsker jeg Tyson, "babykyklopen", som dukker op første gang i denne her bog. Hans venskab med Percy er problemfyldt og ikke altid ligeværdigt, men som bogen skrider frem, udvikler det sig meget mere. Tyson er en af mine yndlingskarakterer, af dem, der ikke er halvguder. I Sea of Monsters viser Riordan tydeligt, at Percy ikke er den perfekte person, han kan også lave fejl og handle dumt. Men ultimativt forstår han også, at det ikke handler om ham - personligt er jeg vild med, at han giver Clarisse en chance, fordi det ikke altid behøver at være ham, der er helten.

“Percy: “You asked Poseidon for… me?”
Tyson: "For a friend, young cyclopes grow up alone on the streets, learns to make things out of scraps. Learn to survive."
Percy: “But that’s so cruel!”
Tyson: “Makes us appreciate blessings, not be greedy and mean and fat like Polyphemus. But I got scared. Monsters chased me so much, clawed me sometimes--"
Percy: “The scars on your back?”
Tyson: “Sphinx on Seventy-second Street. Big Bully. I prayed to Daddy for help. Soon the people at Meriwether found me. Mey you. Biggest blessing ever. Sorry I said Poseidon was mean. He sent me a brother.”

Bogen er holdt i samme morsomme tone som den første bog og jeg elsker det, især fordi det ikke tager noget væk fra det mere alvorlige i historien. Og jeg synes at parallellerne til de græske myter er virkelig givende og spændende, især fordi Riordan gør meget ud af at beskrive og karakterisere de forskellige mytiske figurer, så de ikke bare bliver reduceret til navne.

Historien er hurtig uden af blive for overfladisk og en helt igennem flot fortsættelse på serien. Det jo ikke første gang, at jeg læst bogen, så jeg er i stedet bare blevet bekræftet i mine meninger om bogen. Og jeg vil helt klart anbefale, at man læser den. Bogen slutter med, at en af mine yndlingspersoner dukker op og jeg glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til The Titan's Curse, som muligvis er min yndlingsbog i serien.

“THAT Perseus always won. That's why my momhad named me after him, even if he was son of Zeus ann I was son of Posidon. The original Perseus was one of the only heros in the greek myths who got a happy ending. The others died-betrayed, mauled, mutilated, poisoned, or cursed by the gods. My mom hoped i would inherit Perseus's luck. Judging by how my life was going so far, i wasn't too optimistic.”


tirsdag den 17. november 2015

Top Ten Tuesday #42


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten quotes I love from books I've read in the past year or so. Og jeg tror, det her er et emne lige for mig. Jeg er citatsamler og elsker at gå på opdagelse i de bøger jeg læser efter yndige formuleringer, tankevækkende ord og fængende afsnit. Alle de citater, jeg har "liket" på Goodreads, er dem, der altid skifter i toppen af bloggen. Derfor er jeg også glad for, at det er begrænset til det sidste års tids bøger, for ellers ville jeg aldrig kunne vælge. De er kun i den rækkefølge, jeg finder dem på Goodreads.

#1
"I was the Duff. And that was a good thing. Because anyone who didn't feel like the Duff must not have friends. Every girl feels unattractive sometimes. Why had it taken me so long to figure that out? Why had I been stressing over that dumb word for so long, when it was so simple? I should be proud to be the Duff. Proud to have great friends who, in their minds, were my Duffs."
The DUFF: Designated Ugly Fat Friend af Kody Keplinger.

#2
"Throughout it all, you are still, always, you: beautiful and bruised, known and unknowable."
This Song Will Save Your Life af Leila Sales.

#3
"Stuff your eyes with wonder, he said, live as if you'd drop dead in ten seconds. See the world. It's more fantastic than any dream made or paid for in factories."
Fahrenheit 451 af Ray Bradbury.

#4
"What a treacherous thing to believe that a person is more than a person."
Paper Towns af John Green.

#5
"The only limits for tomorrow are the doubts we have today."
The Power of Six af Pittacus Lore.

#6
"I am no bird; and no net ensnares me: I am a free human being with an independent will."
Jane Eyre af Charlotte Brontë.

#7
"You don't know what goes on in anyone's life but your own. And when you mess with one part of a person's life, you're not messing with just that part.
Unfortunately, you can't be that prescise and selective. When you mess with one part of a person's like, you're messing with their entire life. Everything ... affects everything."
Thirteen Reasons Why af Jay Asher.

#8
“I’m not sure. But there’s something about the darkness, the stillness of this hour, I think, that creates a language of its own. There’s a strange kind of freedom in the dark; a terrifying vulnerability we allow ourselves at exactly the wrong moment, tricked by the darkness into thinking it will keep our secrets. We forget that the blackness is not a blanket; we forget that the sun will soon rise. But in the moment, at least, we feel brave enough to say things we’d never say in the light.”
Ignite Me af Tahereh Mafi.

#9
"All we have to decide is what to di wth the time that is given to us."
The Fellowship of the Ring af J. R. R. Tolkien.

#10
"Be not afraid of greatness. Some are born great, some achieve greatness, and others have greatness thrust upon them."
Twelfth Night af William Shakespeare.

Hvilket citat, fra en bog I har læst i år, har gjort et stort indtryk på jer? Eller er I modsat mig ikke specielt interesserede i citater?

mandag den 16. november 2015

BogForum 2015 #3 - Book haul

Dette er så mit tredje og sidste indlæg om årets BogForum. I dag vil jeg gerne vise jer de bogskatte, som er kommet hjem på mine hylder i forbindelse med BogForum. Selvom jeg ikke har købt så mange bøger, så har jeg købt noget flere end sidste år - og jeg glæder mig rigtig meget til at læse hver eneste af dem. Som jeg tidligere har været inde på, så overvejede jeg nemlig hvert køb ret nøje, så derfor er jeg virkelig godt tilfreds med de i alt 14 nye bøger, jeg har fået med hjem fra BogForum.



Jeg vil godt lige påpege, at når jeg til sidst i videoen nævner, at jeg skal til BookEaters Convention her i Odense om 16 dage, så er det naturligvis fordi der var 16 dage til, da jeg filmede dette indlæg. I dag er der 12 dage til.

Denne her video vil også være at finde på bog-vlog.dk.

søndag den 15. november 2015

BogForum 2015 #2 - Lørdag


Om lørdagen var jeg ikke til BogForum alene. Om formiddagen blev jeg hentet hos min veninde af min dejlige mor, som jeg også var på BogForum med sidste år og derfor havde ret let ved at overtale til at tage med igen. Og ovenstående billede er af det første, vi sådan rigtig lavede: jeg skulle da have et billede med Darth Vader.

Det allerførste jeg gjorde om lørdagen var, at tage forbi Tellerups store, flotte stand for at købe nogen af de bøger, jeg havde gået og sukket efter dagen før. Jeg fremviser de bøger, jeg købte i et videoindlæg i morgen, så for nu vil jeg bare sige, at det var meningen, at jeg skulle købe 2 bøger hos Tellerup - og jeg kom derfra med 11 nye bøger i min flotte lyserøde pose, som passer så fint med den lilla fra bogbloggertræf.

Mens jeg var der, kom Louise Haiberg forbi, jeg tror nok, hun skulle aftale noget mht. når hun skulle signere der senere på dagen. Men det betød at hun signerede min bog ved kassen, lige da jeg havde købt den. Vi snakkede også sammen lidt og hun virkede bare som en af de sødeste mennesker overhovedet.

Billeder her er fra senere på dagen hvor hun havde en fastlagt signering i programmet.



Herefter var det sådan lidt løst med hensyn til, hvad vi gerne ville nå. Jeg kom forbi Carlsens stand og gik derfra med en rigtig fin fransk fletning takket være de søde "flettepiger". Det var lidt underligt at stå i den kø, jeg følte mig i hvert fald meget malplaceret.


Så var det ved at være tid til min weekends højdepunkt og det, jeg uden tvivl havde glædet mig mest til. Og ironisk nok det, jeg havde vundet min adgangsbillet hos Boguniverset ved at fortælle om og som jeg netop brugte her om lørdagen. Nemlig Margit Sandemos signering på Jentas' stand.


Men hvordan kan jeg vælge? Der er, cirka, 87 bøger af Margit Sandemo her, som jeg ikke ejede, da jeg kom. Altså foruden de 21, jeg allerede havde stående hjemme på hylden. Jeg ville ønske, at jeg havde råd til at købe hver eneste af dem.

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glædede mig. Jeg læste Sagaen om Isfolket første gang  omkring februar i 10. klasse (hvilket snart nærmer sig 7 år siden!) og har elsket hendes skrivestil og hendes mangfoldige univers lige siden. Og samtidig synes jeg, at hun er en af de sejeste kvinder, jeg har hørt om og jeg er virkelig stor beundrer af hende både som forfatter og som person.

Så forestil jer min skuffelse, da den ellers rigtig venlige dame ved Jentas standen fortalte mig, at Margit Sandemo havde ringet fredag eftermiddag og aflyst fordi hun var blevet syg. Ikke noget alvorligt, men nok til at hun ikke kom. Jeg var virkelig ked af det og jeg er sikker på, at det var ret tydeligt. Men det betød at der kom et ordentlig hul i mit program, hvor jeg ellers havde sat meget tid af til af være på den her stand.

I stedet for at stå der og se ked ud af det, gik jeg med min mor om til Gyldendals imponerende store stand for at høre den amerikanske ambassadør Rufus Gifford blive interviewet om sin biografi. Men for det første var folk utroligt dårlige til at give plads til de nye, der kom og for det andet var der bare afsindigt mange mennesker. Så i stedet for at sidde og høre samtalen, stillede vi os over til signeringskøen, så min mor kunne få signeret biografien. Det viste sig også at være en rigtig god idé, for den kø var næsten værre end den kø, jeg oplevede sidste år til Jussi Adler-Olsen.


Derfra bevægede vi os over til HUFs stand, hvor jeg først stod og så lidt på selve foreningen og hvad det går ud på - jeg har faktisk også, efter jeg er kommet hjem, meldt mig ind. Her mødte jeg igenigen Rikke og Malene, som også var taget derhen for at få skrevet i nogle bøger. Jeg havde Nanna Foss' Leoniderne med, som jeg fik en fin lille hilsen i.



Mens jeg ventede på, at jeg kunne få signeret den ene bog, jeg havde med hjemmefra - Michael Fords Den 13. kriger - smuttede jeg over til Alvilda-standen, hvor jeg endelig fik købt en bog, jeg har ledt efter siden jeg spottede den på Instagram. Og jeg købte den på det helt rigtige tidspunkt, for forfatteren, Nicole Boyle Rødtnes sad ved et fint lille bord lige ved siden af og havde lige signeret bøger. Så jeg nåede lige at få en hilsen med og en hyggelig samtale.


Det var ved at være sent, mine fødder var virkelig ved at være ømme og efter at have fået en lille hilsen i Michael Fords bog, hvilket jeg desværre ikke nåede at få et billede af, for det skulle gå rimelig stærkt, var det ved at være tid at drage hjemad mod Odense. På vej ud var jeg et smut ovre ved Arnold Buscks stand, hvor jeg købte mig en enkelt bog mere med hjem - mere om det i morgen.

Ligesom sidste år blev jeg totalt forpustet af det spækkede program, hvor man bliver nødt til at klone sig selv 10 gange for at nå alt det, man gerne vil. Og igen i år virkede messen så imponerende stor, at det var svært at overskue - og ikke kun fordi det er svært at finde rundt. Jeg er så glad for, at jeg var afsted igen i år og jeg regner helt sikkert med at vende tilbage næste år.

Jeg vender også tilbage i morgen, hvor jeg fremviser alle de bøger, jeg fik med hjem fra BogForum i år.

Til sidst vil jeg godt lige takke dem, der arrangerer BogForum, for at være så venlige at "give" mig en ny billet, fordi den jeg havde vundet ikke var nået frem i tide. Det blev jeg virkelig glad for!
 

Template by BloggerCandy.com