torsdag den 1. december 2016

Månedens mursten #12



2016 er snart ovre, vi har vendt det sidste blad i kalenderen og jeg har vendt den sidste murstensroman for i år. Det har faktisk været rigtig sjovt at prøve denne her udfordring og læse længere bøger over en måneds tid. Og jeg glæder mig faktisk meget til den sidste her, hvor jeg bevæger mig lidt væk fra de knapt så tunge bøger, jeg har læst på det seneste. 

Decembers murstensroman er: Vanity Fair af William Makepeace Thackeray.

Thackeray's upper-class Regency world is a noisy and jostling commercial fairground, predominantly driven by acquisitive greed and soulless materialism, in which the narrator himself plays a brilliantly versatile role as a serio-comic observer.
Although subtitled A Novel without a Hero, Vanity Fair follows the fortunes of two contrasting but inter-linked lives: through the retiring Amelia Sedley and the brilliant Becky Sharp, Thackeray examines the position of women in an intensely exploitative male world.
When Vanity Fair was published in 1848, Charlotte Brontë commented: ‘The more I read Thackeray'sworks the more certain I am that he stands alone – alone in his sagacity, alone in his truth, alone in his feeling… Thackeray is a Titan.’ 

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme, jeg ved virkelig lidt om denne her bog. Men jeg har en kæmpe fascination med Regency-æraen, kort som den er og så helt vildt anderledes end den foregående og efterfølgende periode i britisk historie. Alligevel glæder jeg mig til at læse denne her bog i de lange decembernætter og finde ud af, hvorfor det er en bog, jeg har hørt så mange omtale, men alligevel ved så lidt om.

Kender du Vanity Fair?

onsdag den 30. november 2016

Uforklarlige november | Tilbageblik #26


Bøger ikke på billedet: Rosencrantz and Guildenstern Are Dead af Tom Stoppard, The Author af Tim Crouch, I stålstormen af Ernst Jünger, Den kommende opstand af Den Usynlige Kommité og Underkastelse af Michel Houellebecq.

November var meget svær at sætte ord på. Det er som om, måneden er delt i to for mig. Før og efter BogForum. Meget af tiden er gået med NaNoWriMo, eller med at bekymre mig om NaNoWriMo. Hvis man har fulgt med i løbet af månende, vil man allerede vide, at det helt klart var det hårdeste år i år - ind til videre. Jeg har helt sikkert lært, at jeg har det bedre med noget mere planlægning, når det kommer til at skrive. Måske er det derfor, jeg sidder på tærsklen til december og faktisk er ret glad, når jeg ser tilbage på november. For jeg havde virkelig lyst til at give op. Jeg var godt foran før BogForum, jeg begravede mig i ordene og lod omverdenen stå til. Men efter BogForum befandt jeg mig i et dødvande og hver gang jeg tænke, nu har jeg det og fik indhentet det, gik gassen af ballonen igen. Men jeg nåede det. Og jeg endte med faktisk at skrive mig selv til et punkt, hvor jeg ikke længere føler, at jeg ikke kender historien. Jeg løb tør for tid, ikke for ord. Og det er jeg glad for. Selvf'ølgelig er der sket meget andet end NaNoWriMo, som sagt var der BogForum, som jeg stadig er ved at skrive om og som var så godt i år, at jeg om mandagen allerede ønskede mig tilbage, selvom min krop gjorde ondt og mit hoved var så træt, så træt. November bød på et gensyn med savnede veninder, stand-up show og koncertoplevelse. Og så utroligt mange søde og dejlige og charmerende mennesker, at jeg slet ikke kan rumme det.

Sjovt nok er det, der ikke har været plads, tid, lyst eller overskud til, været læsningen. Der er kun 4 bøger på billedet og jeg har tilføjet i alt 9 bøger til min Goodreads Challenge denne her måned. I mellem at skrive og have undervisning og have hvad der føltes som uendeligt mange andre ting at nå uden for bloggens og bøgernes univers, har jeg ikke haft det sædvanlige overskud eller tid. På mystisk vis har jeg heller ikke savnet det. Det gør jeg nu, hvor NaNoWriMo er overstået, hvor jeg næsten er færdig med det første semester på kandidaten og alt andet lader til langsomt at falde på plads. Så jeg glæder mig til december, til julemusik og julepynt, honninghjerter og lys, lys og flere lys. 

I november læste jeg som sagt 9 bøger. Hele 6 af dem var til studiet, min murstensroman og til sidst to anmeldereksemplarer. Jeg har det mærkværdigt med det, for det er sjældent, at jeg får læst så få bøger på en måned. Men jeg har det også godt med det, det har trods alt veget pladsen for så meget andet, for det meste også andet godt.

I november købte jeg 11 bøger til BogForum - jeg planlægger at filme vlog om den i weekenden og derudover 2 bøger efterfølgende. Og så har jeg fået 4 bøger. Mine bogreoler trænger endnu ikke til reorganisering, men det er jo snart jul og det er vist også noget med, at jeg snart har fødselsdag. 

Novembers positive læseoplevelse må helt klart være Vejen til Panteon af Boris Hansen, (som jeg har anmeldt her), der tog mig med storm. Men faktisk har jeg været rigtig glad for at læse alle de fire bøger, der nu er på billedet, Richard III af William Shakespeare er en bog, jeg har læst i forbindelse med mit studie og som jeg skal skrive eksamensopgave om her i december - efter eget valg. Jeg har langt fra læst alle hans dramaer, men det er helt sikkert, at det her er et af mine yndlings. Jeg nød at følge Kelsey i Som du ser mig af Cora Cormack, selvom min yndlings i den serie stadigvæk er 2'eren, for hendes historie havde virkelig også mange følelser at byde på. Og Carry On af Rainbow Rowell var mere eller mindre alt det, jeg havde håbet på, den ville være. Den var oså det helt rigtige valg til en stresset og ufokuseret november.

Novembers skuffende læseoplevelse er egentlig ikke så skuffende igen. Jeg formåede aldrig rigtig at blive interesseret i Houellebecqs Underkastelse, men jeg vidste også på forhånd, at det ikke var garanteret, da det er en forfatter, jeg tidligere har læst på studiet og som skriver på en måde, der slet ikke fanger mig. Men jeg har egentlig ikke lyst til at kalde det en skuffelse alligevel. Det synes jeg ikke, der var nogen af bøgerne, der var, i november.

Novembers lyrikvalg blev med vilje udeladt. Lyrik kræver tid og engagement. Det havde jeg ikke kunnet give det.

Novembers murstensroman var Carry On af Rainbow Rowell.

Novembers korteste bog var The Author af Tim Crouch på 96 sider.

Novembers længste bog var Carry On af Rainbow Rowell på 517 sider.

I december vil jeg tage det mere med ro. November har ikke været den letteste måned og specielt i begyndelsen følte jeg meget, at alting væltede ned oven i hovedet på mig på en gang. I december vil jeg koble af, jeg har kun én undervisningsgang tilbage i alle mine fag og er faktisk færdig på det tidligste tidspunkt, jeg endnu har været i min tid på universitetet. December kommer til at gå med en eksamensopgave, der skal skrives, men også med hygge. Jeg elsker december! Jeg glæder mig til at høre julemusik i alle mulige arter og cover-udgaver. Jeg tænder stearinlys og ser julekalender. Hvis jeg kan opstøve honninghjerter, nyder jeg dem og en krus varm kakao. Jeg vil læse julebøger, og andre bøger, og se julefilm. Og jeg glæder mig allerede til jeg skal hjem til min familie og fejre jul, til at spille spil og spise slik og drikke te (anyone get that?). For mig er december magisk og jeg glæder mig så meget. Jeg har ikke tænkt mig at lade mig gå så meget på af, at jeg ikke rigtig har nået nogen af mine læsemål (med undtagelse af Goodreads Challenge, der næsten er ovre med en hel måned tilbage!), for jeg har haft det sjovt med at prøve alligevel. Jeg regner med at give #bogjul på Instagram et forsøg, ligesom jeg vil komme lidt til bunds i mine planlagte anmeldelser og så vil jeg nyde måneden og glæde mig til jul.


tirsdag den 29. november 2016

NaNoWriMo 2016 - skriveupdate #3



Behøver jeg sige andet?

I år var hårdt. I år var virkelig hårdt, NaNoWriMo-mæssigt. Der var meget dødvande, meget tvivl om, hvorvidt historien gik i den rigtige retning og nu og da en fornemmelse af, at det jeg havde skrevet slet ikke kunne leve op til den første, som selv om der ikke er andre, der har læst den (endnu!) er min personlige favorit af alt, jeg har skrevet. Og det er selvfølgelig fjollet, for NaNoWriMo er ikke beregnet til perfektion. Det er beregnet til at få ordene ud af hovedet og ned på papiret. At få skrevet noget og bekymre sig om at rette det bagefter. For du kan ikke rette en historie, der ikke er der.

Men det gik. Jeg genfandt noget inspiration, da der begyndte at komme ro på alt andet omkring mig. For det har i høj grad været det, der har forstyrret mi og forhindret mig i netop af få ordene ud. Meget af tiden kunne jeg ikke engang finde ordene.

I dag holder jeg stadig meget af historien. Den er ikke færdig endnu, jeg har skrevet en prolog og 28 kapitler, og hvis den skal have lige så mange kapitler som den første, så mangler jeg 23 og cirka 35.000 ord. Men det er okay. Det er faktisk rigtig godt. Jeg gik i gang med NaNoWriMo i år med minimal planlægning og det er ikke en strategi, der rigtigt fungerer for mig. Jeg har efterladt karaktererne kort efter en forløsende oplevelse, der løste en af karakterernes problem helt tilbage fra den første bog. Den store sag mangler stadig og jeg er slet, slet ikke færdig med denne her bog, disse karakterer eller det her univers. Men jeg tror, en tænke pause er en god ting. Så jeg kan få styr på trådene og forberede mig bedre på at skrive den sidste del.

Når jeg har været til eksamen. Ind til videre lader jeg de 50.000 ord stå og kan ikke lade være med at være noget så sindssygt glad for, at jeg ikke gav op (hvilket jeg overvejede), at jeg ikke endte med at hade historien så meget, at jeg ikke gad arbejde seriøst på den. Og nu vil jeg finde en måde at fejre det på!


 

Template by BloggerCandy.com