mandag den 21. august 2017

The Lays of Beleriand (The History of Middle-Earth #3) af J. R. R. Tolkien


The Lays of Beleriand (The Histroy of Middle-Earth #3) af J. R. R. Tolkien, redigeret af Christopher Tolkien. Udgivet af HarperCollins i 2002, oprindeligt udgivet i 1985.

Jeg har anmeldt de første to bøger i serien her: The Book of Lost Tales.

The third volume of The History of Middle-earth gives us a privileged insight into the creation of the mythology of Middle-earth, through the alliterative verse tales of two of the most crucial stories in Tolkien’s world – those of Túrin and Lúthien. The first of the poems is the unpublished Lay of the Children of Húrin, narrating on a grand scale the tragedy of Túrin Turambar. The second is the moving Lay of Leithian, the chief source of the tale of Beren and Lúthien in The Silmarillion, telling of the Quest of the Silmaril and the encounter with Morgoth in the subterranean fortress.

Accompanying the poems are commentaries on the evolution of the history of the Elder Days. Also included is the notable criticism of The Lay of Leithian by C.S. Lewis, who read the poem in 1929. 
Hvis der noget, jeg synes der er spændende at nørde, så er det Tolkien's Middle-Earth. Og The Lays of Beleriand er virkelig det: nørdet. Hele serien handler om, hvordan Tolkien udviklede og skabte Milddle-Earth universet og al dens historie, men The Lays of Beleriand handler kun om to historier. Eller to ballader. Og det er nok de to myter, der danner grundlaget for meget af den mytologi, der ligger bagved hans mere kendte bøger.

Den første fortælling er den om Túrin, søn af Húrin og som findes i rigtig mange forskellige udgaver. Det samme gælder den anden historie, den der handler om Tinüviel. Eller Lüthien, som findes i mange forskellige bøger. I The Lays of Beleriand bliver disse to digtes udvikling taget op fra begyndelsen. Nogle gange er det blot outlines, noter til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, efterhånden som Christopher Tolkien tager os igennem de første håndskrevne versioner af digtene. Der hvor de forskellige udgaver er forskellige, bliver der forklaret hvad forskellene er og specielt med hensyn til navnene bliver der gået i mange detaljer med, hvem der hedder hvad og hvilket forhold de har til hinanden. Tolkien ændrer nemlig ofte navnene på de forskellige karakterer imellem forskellige udgaver, så det gælder om at holde tungen lige i munden.

Jeg kunne godt lide at læse denne her bog, men hvis man forventer en bog, der er let at læse, så tager man fejl. Der er mange detaljer, mange årstal, navne, verseformer og andre tekniske midler i denne her bog. Den er spændende for dem, der gerne vil vide mere om, hvordan de grundlæggende myter i Middle-Earth blev udviklet fra digte, der lige så godt kunne være nogen, der hørte hjemme i universet, fortalt af de karakterer, man kender så godt. Hvis man har en interesse i at se, hvordan de forskellige udgavers små detaljer kan betyde store forandringer i en karakters personlighed. Den er langt at dykke ned i Middle-Earth universet, men det var en spændende rejse og jeg er spændt på, hvor den næste bog fører mig hen.

søndag den 13. august 2017

Champion (Legend #3) af Marie Lu


Champion (Legend #3) af Marie Lu. Udgivet af Penguin i 2013.

Jeg har anmeldt de to første bøger i serien her: Legend, Prodigy.

He is a Legend. She is a Prodigy. Who will be Champion? June and Day have sacrificed so much for the people of the Republic - and each other - and now their country is on the brink of a new peaceful existence. June is back in the good graces of the Republic, working within the government's elite circles while Day has been assigned a high level military position.
But neither could have predicted the circumstances that will reunite them: just when a peace treaty is imminent, a plague outbreak causes panic in the Colonies, and war threatens the Republic’s border cities. This new strain of plague is deadlier than ever, and June is the only one who knows the key to her country’s defense. But saving the lives of thousands will mean asking the one she loves to give up everything.

Slutningen på denne her trilogi er muligvis den bedste bog i hele serien. Bedst som jeg troede, at jeg vidste, hvordan det skulle ende, viste det sig, at jeg havde overset noget. Noget meget vigtigt. Og Marie Lu formår at tage bogen i en helt anden retning, end den, jeg nok havde forventet - og håbet på. Så det var meget hjertet ret højt oppe i halsen at jeg vendte de sidste par sider. Champion er et rigtig godt eksempel på en bog, hvor den personlige historie mellem June og Day påvirker den større historie om det dystopiske samfund i The Republic og resten af den post-apokalyptiske verden, og omvendt. Og det fungerer simpelthen så godt, fordi Marie Lu undgår at falde i klichéerne. I stedet for går der lang tid, hvor man er i tvivl om, om det nogensinde vil lykkedes June, Day og de andre at stoppe det seneste udbrud af pesten, før der bliver krig. En krig, der vil gøre en ende på The Republic og dens befolkning.
Fortæl mig, at der stadig er noget godt tilbage i verden.
Fortæl mig, at der stadig er håb for os alle.
Jeg er helt vild med den måde, indsatsen hele tiden bliver højere i denne her serie. Lige som man tror, at der er fundet en løsning, sker der et eller andet uventet, som sætter gang i nogle helt andre ting. Selv om bogen foregår over forholdvis kort tid, så går det virkelig stærkt. Der sker noget hele tiden og som læser blev jeg hele tiden holdt hen. Det tog mig ikke lang tid at læse bogen, for jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at give slip på bogen og dens vidunderlige karakterer. For June og Day og deres historie er ret anderledes i forhold til, hvad jeg tidligere er stødt på. 

Det er specielt June og Day, jeg holder så meget af ved denne her serie. Og måske endnu mere i denne her bog. For ud over at være to spændende karakterer, med forskellige motivationsgrunde, men ret enslydende mål og helt forskellige baggrunde, så er de også ret spændende som par. Deres synsvinkler komplimenterer hinanden rigtig godt og det at man ser historien fra begge sider gør, at man nogle gange sidder med en følelse af, at de totalt misforstår hinanden. Heldigvis ikke, fordi de ikke taler sammen. Det er en af de klichéer, jeg er glad for at bogen undgår. desuden betyder det også, at de ikke altid behøver at være på samme sted. Selv om de er adskilte, påvirker de faktisk hinandens tankegang alligevel. Og så er det bare ret fedt, at de både kan dumme sig og tage fejl, det gør dem både mere menneskelige og historien mere spændende. Og det er oven i købet en historie, der indeholder oprør, intriger, kærlighed, opofrelse og meget, meget mere.

Jeg ved godt, at jeg ikke har sagt ret meget om handlingen i denne her anmeldelse og det er ærligt talt helt med vilje. Det hænger nemlig så godt sammen med de første to bøger, at jeg gerne vil forsøge at undgå at spoile nogen af dem.  Champion er en rigtig god bog ja, men det er også en virkelig god slutning på en af de bedste dystopiske serier, jeg har læst. Så jeg vil ikke kun anbefale bogen, men hele serien.

lørdag den 12. august 2017

De syv søstre (De syv søstre #1) af Lucinda Riley


De syv søstre (De syv søstre #1) af Lucinda Riley. Udgivet af Cicero i 2016, oprindeligt udgivet i 2014. Læst på dansk, originalsproget er irsk engelsk.

Reklame. Anmeldereksemplar var en gave fra forlaget Cicero til bogbloggertræf i 2016. Alle meninger er mine egne!

Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.
Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.
Lucinda Rileys De syv søstre er et rigtig godt eksempel på en bog, der virkelig endte med at overraske mig positivt. Jeg har før nævnt, at historisk fiktion ikke er min stærkeste side, selv om jeg i årenes løb faktisk har læst en del igennem mine forældres samling. Og det viste sig da også, ved et rent tilfælde, at da jeg gik i gang med at læse De syv søstre, var min mor i gang med den samme bog. Om vi har den samme mening om bogen, finder jeg ud af, når hun engang er færdig. Selv kunne jeg nemlig slet ikke lægge bogen fra mig igen. Jeg endte med at læse til langt ud på natten, for jeg ville altså gerne lige vide, om jeg havde ret i min antagelse. "Jeg vidste det, jeg vidste det, jeg vidste det!" mumlede jeg for mig selv, men faktisk ved man det ikke endnu. Jeg føler mig bare meget sikker.

For at vende tilbage til bogen. Som man kan regne ud, handler den om en gruppe søstre. De seks søstre, der er opkaldt efter et stjernebillede, efterlades med et tomrum i deres liv efter at deres adoptivfar dør af et pludseligt slagtilfælde. Særligt den ældste søster, Maia, føler sig pludselig meget alene, da hun i mange år har boet meget tæt på barndomshjemmet og ikke rigtig var flyttet hjemmefra. Med adoptivfarens død, efterlader han hver af de seks søstre med et spor. Et spor, der kan føre dem tilbage til der hvor de stammer fra, til deres biologiske familie. Hvis de selv ønsker at finde ud af det. At Maia rejser er lidt en impulsiv handling, der lige så meget handler om at flygte fra hendes noget nærmere fortid, et mysterium, der først løftes sløret for langt senere i bogen. Hendes spor fører hende til Rio på den anden side af jorden. Her møder hun en forfatter ved navn Floriano, hvis bøger hun har oversat og med hans hjælp og opmuntring, begynder hun at opspore sin familie og de hemmeligheder, der skjuler sig i fortiden. Det er ikke særligt svært at regne ud, at det samtidig får stor betydning for hendes fremtid. Maia er en ret interessant karakter, der langsomt folder sig ud efter i starten at være meget anonym. Jeg kunne faktisk virkelig godt lide hendes udvikling. Det var også virkelig fedt at se, at de seks søstre har meget forskellige personligheder, allerede her i den første bog, så man ikke skal vente på resten af serien for at få en forståelse af de andre søstre.

Familiesagaen, som det indtil nu har været, får et mere historisk præg, når man får historien om Izabela og Laurent i 1920'erne. Hvordan deres stormende forelskelse og til tider ret ulykkelige liv hænger sammen med Maias historie, vil jeg ikke sige noget om. På dette tidspunkt er den store Jesus-statue, som Rio er kendt for, ved at blive planlagt og lige netop denne statues tilblivelse får en stor og afgørende betydning for Izabela og hendes familie. Især denne her del af historien var jeg virkelig opslugt af. Den fylder meget i antallet af sider, men det føles ikke som om man sidder med en helt anden bog. Det er helt sikkert også den del, jeg synes var bedst, i forhold til Maias egne oplevelser, der mest begrænser sig til hvor hun skal hen og hendes samtaler med Floriano og de personer, de møder. Men det er også netop igennem Izabelas historie, at Maia opsporer sin familie. Izabela er en pige, hvis historie virkelig greb mig om hjertet. I det hele taget var der ret mange mysterier, som langsomt blev løst efterhånden som Maia opsporer sin biologiske familie og møder sin mormor.

De syv søstre er en skøn blanding af familiesaga, historisk fiktion og kærlighed, men en smule langsom i det. Jeg er helt sikker på, at jeg har tænkt mig at læse videre i denne her serie, selv om den naturligt nok må blive lang, hvis der skal være en bog om hver søster, men Lucinda Riley skriver så dejligt, at jeg ikke lagde mærke til, at sidetallet sneg sig op over de 500. Der er stadig mange mysterier tilbage at løse, ikke blot om søstrenes fortid og ophav, men om Pa Salt. Og jeg er så nysgerrig efter at vide mere om alting.
 

Template by BloggerCandy.com